Vejledning og vejleder

Beskrivelse

På 'Vejledning og vejleder' fordyber du dig i karrierevalgsteoretiske og vejledningsmetodiske tilgange til uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Du får metodiske og teoretiske værktøjer til din vejlederpraksis, som fx spørgeteknikker. Og du lærer at forholde dig til etiske problemstillinger i forbindelse med vejledning. Det grundlæggende afsæt for at arbejde professionelt med vejledning bliver præsenteret og diskuteret på dette modul.

Læringsmål

Viden:
- Skal have viden om teorier, metoder og praksis inden for karrierevalg og vejledning
- Skal have viden om det historiske og det videnskabsteoretiske grundlag for forskellige karriere- og vejledningsteorier samt vejledningsmetoder
- Skal kunne forstå og reflektere over sammenhængen mellem teori, metode og praksis
- Skal have viden om fagområdets etik

Færdigheder:
- Skal kunne anvende karrierevalgsteoretiske og vejledningsmetodiske tilgange til uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning
- Skal kunne anvende og vurdere vejledningsfærdigheder i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning
- Skal kunne evaluere vejledningsaktiviteter
- Skal kunne formidle faglige problemstillinger og overvejelser til både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer:
- Skal kunne håndtere komplekse problemstillinger i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledningspraksis under hensyntagen til fagområdets etik
- Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om vejledningsopgaver
- Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til personer, der varetager, eller som på baggrund af hidtidige, relevante erhvervserfaringer, ønsker at varetage uddannelses- og erhvervsvejledningsfunktioner, eksempelvis i Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalgscentre, i uddannelsessektoren, i offentlige og private virksomheder, i fagbevægelsen, i A-kasser, i jobcentre, inden for folkeoplysning, i arbejdsmarkedsforanstaltninger, i kommuner, forsvaret og kriminalforsorgen.

Tid

Mandage kl. 9.00-14.00

Praktiske oplysninger

Nummer: 

203910221

ECTS-point: 

10 ECTS-point

Pris: 

12750 kr.

Dato:

Mandag d. 31. august 2020 til Fredag d. 29. januar 2021

Adresse:

København
2200 København N