Skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi

Beskrivelse

På modulet får du grundlæggende kendskab til årsager og følger af skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi. Du får kendskab til metoder til at forebygge, identificere vanskeligheder og igangsætte indgribende indsatser. Målet er at du kan indgå i tværfaglige samarbejder med fx lærere og forældre om læringsdifferentierede indsatser over for børn og unge med dysleksi

Læringsmål

Den studerende
- kan indgå i et tværfagligt samarbejde mellem lærere, forældre og andre skoleinterne og -eksterne aktører om en læringsdifferentieret indsats over for børn og unge med skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi
- har viden om sproglige, kognitive og sociale forudsætninger for udvikling af skriftsproglige færdigheder hos børn og unge.
- har indsigt i årsager til udvikling af skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi og kan afdække de sproglige forudsætninger af betydning for udviklingen af skriftsproglige færdigheder samt dysleksi.
- har kendskab til teori og metode i forhold til forebyggende, foregribende og indgribende indsatser ved skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi og kan på baggrund heraf argumentere for og igangsætte relevant undervisning og læringsdifferentieret indsats
- har kendskab til lovgivning og bekendtgørelser med relevans for en grundskolekontekst.
- kan afdække, beskrive, analysere og vurdere grundlaget for en læringsdifferentieret indsats for børn og unge med eller i risiko for dysleksi.

Målgruppe

PD-studerende i logopædi
PD-studerende ordblindelærer i grundskolen
Lærere og pædagoger

Tid

Tirsdage kl. 9.00-14.00

Praktiske oplysninger

Nummer: 

203568221

ECTS-point: 

10 ECTS-point

Pris: 

11.280 kr.

Dato:

Tirsdag d. 1. september 2020 til Fredag d. 29. januar 2021

Adresse:

København