Pædagogisk psykologi Holbæk kommune

Beskrivelse

På modulet arbejder vi med, hvordan psykologisk viden, forskning og læringsteori kan inspirere pædagogisk arbejde. Du kommer til at undersøge konkrete pædagogiske problemstillinger og analysere dem ud fra forskellige psykologiske perspektiver med henblik på at genere konkrete handlemuligheder og læring i praksis. Du får kompetence til at indgå i professionelt samarbejde om tilrettelæggelse af læreprocesser på individ, gruppe og organisationsniveau.

Læringsmål

Den studerende
- kan indgå i refleksivt samarbejde om at håndtere menneskelig diversitet i forhold til lærings- og dannelsesprocesser i en pædagogisk praksis
- har psykologisk viden om lærings- og dannelsesprocesser og deres forankring i forskning, historie og samfund
- har viden om almindeligt forekommende læringsvanskeligheder og deres indflydelse på udviklingsmulighederne hos individer og grupper
- kan analysere og diskutere psykologiske problemstillinger med afsæt i forskellige lærings- og dannelsesteorier
- kan anvende psykologisk teori til at reflektere kritisk over normer og menneskesyn i pædagogisk praksis
- kan begrunde og anvende metoder til informationsindhentning og vurdering af læreprocesser i læringsmiljøer set i individuelt, socialt og kontekstuelt perspektiv
- kan begrunde og udvikle handlingsstrategier i forhold til pædagogiske lærings- og dannelsesproblemstillinger på individ-, gruppe- og organisationsniveau.

Indhold

Grundlæggende teori og forskning angående lærings- og dannelsesprocesser og betydningen af disse processer for mennesker i alle aldersgrupper.
Pædagogisk- psykologiske teorier, der understøtter intervention og konsultative arbejdsformer på individ, gruppe og organisatorisk niveau.
Kommunikationsteori som forudsætning for læring.
Emotionelle og motivationelle forudsætninger for læring.
De konkrete praksisformer, traditioner og metoder for den pædagogiske psykologis anvendelse til udvikling og forandring af praksis, aktører og processer.
De almindeligste former for læringsvanskeligheder og deres indflydelse på den enkelte persons udviklingsmuligheder.
Forståelse af, hvordan forskellige 'læringsuniverser' kan spille sammen.

Målgruppe

Lærere, pædagoger, vejledere, ressourcepersoner, sygeplejesker, ledere og konsulenter m.fl.


Praktiske oplysninger

Nummer: 

496267

ECTS-point: 

10 ECTS-point

Pris: 

Følger senere

Dato:

Mandag d. 3. juni 2019 til Tirsdag d. 17. december 2019

Adresse:

Holbæk kommune
4300 Holbæk