Organisation, udvikling og samskabelse - Campus Carlsberg

Beskrivelse

Organisation, udvikling og samskabelse er det tredje obligatoriske grundmodul på Diplomuddannelsen i ledelse og ligger i forlængelse af grundmodulet Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling. På modulet får du viden til at kunne arbejde reflekteret med samspillet mellem ledelse, organisering, samskabelse og strategier med henblik på realisering organisationens mål.
Modulet Organisation, udvikling og samskabelse har overordnet fokus på udvikling af lederens professionelle kompetencer til strategisk og helhedsorienteret at iagttage, reflektere, analysere og orientere sig i forhold til komplekse organisationer og processer og at skabe sammenhæng og forbindelser mellem ledelse, styring og strategi.

Vi modtager også tilmeldinger efter vores tilmeldingsfrist den 15. juni 2019. Det betyder at du stadigvæk har mulighed for at tilmelde dig de moduler du finder på vores hjemmeside. Findes modulet på hjemmesiden, er der plads.

Læringsmål

Viden og forståelse
Det er målet, at den studerende har opnået viden om og forståelse af:

- Teorier om organisation, ledelse, kultur og processer i forhold til organisationen og dens omverden.
- Teorier om strategi og styring af organisationens udvikling, samt metoder til proces- og opgaveledelse.
- Teorier om økonomi- og ressourcestyring.


Færdigheder
Det er målet, at den studerende har opnået færdigheder til at:

- Identificere, analysere og vurdere sammenhænge mellem organisationsstruktur, - kultur, - processer, strategier og ressourcemæssigt grundlag - og på denne baggrund kunne begrunde og udvælge relevante løsningsmodeller i forhold til organisering, set i forhold til egne ledelsesmæssige udfordringer og handlemuligheder.
- Identificere, analysere og vurdere organisatoriske og ledelsesmæssige behov og udviklingsmuligheder på baggrund af relevante data.
- Vurdere rammevilkår for eget ledelsesrum og identificere muligheder for styringsmæssige og strategiske tiltag samt kunne formidle disse til medarbejdere og andre relevante interessenter i og omkring organisationen.

Målgruppe

Diplomuddannelsen i ledelse er målrettet nuværende ledere - såvel med som uden personaleansvar. Her får du mulighed for at udbygge dine kompetencer til at varetage forskellige ledelsesopgaver, hvor vi i høj grad vægter at sætte dine praksiserfaringer i spil med relevant ledelsesteori.

Tid

Startdato tirsdag den 27.08.2019 kl. 09.00 - 15.00

Undervisningsdage: 27.08, 03.09, 17.09, 24.09, 08.10, 22.10, 29.10, 12.11, 19.11, 03.12.2019

Studiegruppedage: 10.09, 05.11.2019

Underviser: Anita Monnerup Pedersen


Praktiske oplysninger

Nummer: 

293631

ECTS-point: 

10 ECTS-point

Pris: 

13.200 kr.

Dato:

Tirsdag d. 27. august 2019 til Tirsdag d. 31. december 2019

Adresse:

Campus Carlsberg, Humletorvet 3
1799 København V