Økonomisk ledelse - Valgfag

Beskrivelse

På dette valgmodul fokuserer vi på at skærpe din opmærksomhed på og forståelse af de typiske økonomiske styringsværktøjer og praksisser, herunder hvilke muligheder de giver dig i dit ledelsesarbejde. I undervisningen bliver der lagt vægt på, hvordan dit arbejde med processerne omkring økonomi og økonomistyring kan understøtte og udvikle den faglige praksis i egen organisation.

Læringsmål

Formål
Det er formålet, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at:
Agere ud fra en overordnet økonomisk forståelse samt anvende og formidle denne i organisationen.

Viden og forståelse
Det er målet at den studerende har opnået viden om og forståelse af:
- Teorier, begreber og metoder om økonomisk ledelse.

Færdigheder
Det er målet, at den studerende kan:
- Identificere og indsamle empiri om økonomisk ledelse samt relatere denne til ledelsespraksis.
- Vurdere, begrunde og formidle anvendelsen af teorier, begreber og metoder i økonomisk ledelse i forhold til empirien og egen ledelsesmæssig kontekst og praksis.

Kompetencer
Det er målet, at den studerende kan:
- Relatere ledelsesmæssig praksis og kontekst til økonomiske teorier og begreber samt metoders forskellige betydninger og optræden på organisatorisk niveau på reflekteret vis.

Indhold

Vi styrker dine kompetencer i arbejdet med økonomi og økonomistyring både teoretisk og praktisk. Med det i bagagen bliver du rustet til at tage effektive beslutninger og omsætte samfundets krav om produktivitet og effektivitet til din konkrete ledelsespraksis. Undervisningen har karakter af en fælles historiefortælling baseret på egne erfaringer og udfordringer, hvor vi analyserer og perspektiverer relevante emner ud fra et økonomisk ledelsesperspektiv. Modulet har som mål, at du:

- tilegner dig en grundlæggende forståelse for den økonomiske tankegang og de økonomiske begreber, modeller og beslutningsprocesser, der er i organisationer

- bliver i stand til at reflektere over, hvordan forskellige økonomistyringsværktøjer har betydning for konstituering af ledelses- og organisationsidentiteter

- kan identificere koblingen mellem økonomisk ledelse, økonomistyring og udvikling af faglighed i egen organisation

Målgruppe

Valgmodulerne er målrettet både nuværende og kommende ledere. Her får du mulighed for at udbygge dine kompetencer til at varetage forskellige ledelsesopgaver, hvor uddannelsen i høj grad vægter at sætte dine praksiserfaringer i spil med relevant ledelsesteori.

Tid

Start torsdag den 31.10.2019 kl. 09 - 15.00

Første undervisnigsdag ligger på en torsdag og de resterende undervisningsdage ligger på en fredag.

Undervisning: 31.10, 08.11, 15.11, 29.11.2019

Studiegruppedato: 22.11.2019

Underviser Peter Bogh


Praktiske oplysninger

Nummer: 

293655

ECTS-point: 

5 ECTS-point

Pris: 

7.200 kr.

Dato:

Torsdag d. 31. oktober 2019 til Fredag d. 13. december 2019

Adresse:

Campus Carlsberg, Humletorvet 3
1799 København V