Madkundskab som valgfag, prøven og fagets opgradering

Beskrivelse

Målet er at deltagerne - med afsæt i læseplaner og nye retningslinjer fra valgfag samt Fælles Måls stadigt bindende områder - opnår:
- Kompetencer i at kunne inddrage og forklare gastrofysiske perspektiver ved madlavningen
- Kompetencer til at kvalificere undervisningen i bæredygtigt madforbrug og madlavning med kombination af teori og praksis
- Kompetencer i at kvalificere sundhedsperspektiver og ernæringsfagligt indhold på en spændende og vedkommende måde.
- At få styrket sit didaktiske og indholdsmæssige repertoire i faget madkundskab
- At få værktøjer til på kvalificeret måde at kunne gennemføre valgfagsundervisning og afsluttende prøve.

På kurset kommer du som deltager til at arbejde praktisk og teoretisk med mad, madlavning og måltider i et sundhedsmæssigt, bæredygtigt og kulturelt perspektiv. Der vil være fokus på den naturvidenskabelig dimension som en faglig ballast til at kunne forstå sundhed og bæredygtighed. Vi vil arbejde med mad som et vigtigt læremiddel til at opnå forståelse for madens fysisk kemiske egenskaber samt madens smag og æstetik. Vi vil arbejde med kreativitet og smagsdidaktik, stillingtagen til bæredygtighedens mange facetter samt praksisfaglighed og håndværkets kvalificering. Kurset vil specifikt arbejde med at formulere prøvespørgsmål der kan rumme mange af disse facetter. Eksamensformen vil blive drøftet og delafprøvet.

Målgruppe

Madkundskabslærere på alle klassetrin, der på et tidspunkt forventer at skulle føre til eksamen

Undervisere

Helle Brønnum Carlsen, lektor, ph.d i mad og æstetik

Tid

23.10.20 kl. 8.30-16.30
06.11.20 kl. 8.30-16.30

Varighed

16 timer

Praktiske oplysninger

Nummer: 

204217117

ECTS-point: 

0,58 ECTS-point

Pris: 

4.400 kr. + moms

Dato:

Fredag d. 23. oktober 2020 til Fredag d. 6. november 2020

Adresse:

Campus Carlsberg, Humletorvet 3
1799 København V