Ledelse af forandringsprocesser

Beskrivelse

På dette modul arbejder vi med forskellige teoretiske perspektiver på forandringsledelse, både forstået som forandringer, der udspringer af politiske- eller ledelsesmæssige beslutninger og forandringer på mikroniveau, hvor medarbejdere skaber forandringer for at møde borgeren professionelt og kompetent.
Du kan lære at lede komplekse dialoger, beslutninger og processer, der kan give forandringerne mening, samt skabe deltagelse og ejerskab hos de involverede.
Udgangspunktet for undervisningen er, at du kobler modulets teori og metode til dine opgaver på arbejdspladsen, så det du lærer på modulet, kan bidrage relevant til praksisudvikling i din organisation. I løbet af modulet afprøver du en eller flere metoder i din egen praksis, og i undervisningen analyserer og reflekterer du sammen med andre studerende over erfaringer med det.

Læringsmål

Den studerende
- kan påtage sig ledelsesopgaver og ledelsesrrolle ift at tilrettelægge, håndtere, udvikle og evaluere forandringsprocesser i organisationer på et professionelt etisk grundlag
- kan facilitere og udvikle refleksivt og systematisk samarbejde om forandringsprocesser i organisationer med organisatorisk læring som omdrejningspunkt
- har viden om forskellige perspektiver og teorier om ledelse og om ledelse af forandringsprocesser med afsæt i arbejde med modsætninger og udviklingspotentialer i organisationen.
- har forståelse af ledelse, magt og etik imellem samfundsinteresser, brugerinteresser og institutionsinteresser.
- kan reflektere over ledelsesvirksomhed i samspil med interne og eksterne interessenter og partnere i og uden for organisationen.
- har indsigt i ledelse af udviklingsarbejde som en kompleks proces
- kan beskrive og kommunikere forskellige samarbejds- og ledelsesformer i organisationer
- kan deltage i og lede forandringsprocesser i projekter og udviklingsarbejde.
- kan påtage sig lederopgave og lederrolle i forhold til konsultative processer i egen praksis.

Målgruppe

Nøglemedarbejdere med konsultative roller og funktioner, som har fokus på metoder til kvalitetsudvikling i organisationen og studerende der har gennemført "Det personlige lederskab" på Parat til ledelse.

Tid

Tirsdage kl. 9.00-14.30
Studieperiode 2020:
Undervisningsdatoer: 28/1, 4/2, 3/3, 31/3, 14/4 og 21/4
De første 4 undervisningsdage er fra kl. 9-14.30, og de sidste 2 er fra kl. 9-14.
Studiegruppedage: 25/2 og 24/3.
Vejledning: 17/3 og 5/5.

Eksamen er planlagt til den 2. juni 2020 (forbehold for ændringer).


Praktiske oplysninger

Nummer: 

201528171

ECTS-point: 

10 ECTS-point

Pris: 

11.280 kr.

Dato:

Tirsdag d. 28. januar 2020 til Tirsdag d. 23. juni 2020

Adresse:

Campus Carlsberg, Humletorvet 3
1799 København V