Læse- og notatteknik - basisniveau (Tagensvej 18)

Beskrivelse

På en akademi- eller diplomuddannelse er der mange siders teori, som skal læses - og forstås. Hvis du ikke er vant til at læse, og da slet ikke tung teoretisk litteratur, kan det virke uoverkommeligt at komme igennem ugens læsestof. På kurset får du hjælp til, hvordan du kan gribe det an, så du ikke drukner i læsningen. Du lærer også at tage notater, så du får mest muligt ud af det, du læser og af undervisningen.

Kurset består af to kursusgange (du skal komme begge gange), og der er praktiske øvelser imellem gangene, så du får mest muligt ud af kurset.

Bemærk: dette kursus er på basisniveau, og altså for dig, der har svært ved at læse eller læser meget langsomt, og som ikke ved, hvordan du laver gode notater.

Indhold:
- Læsestrategier - før, under og efter
- Opstille læseformål - udvælge relevant læsemåde
- Lær forskellige læseteknikker (skimme, overblikslæse, dybdelæsning mv.)
- Lær forskellige notatteknikker (skrivning analogt og digitalt)
- Måder at læse på: skærm, papir osv.
- Ordkendskabstilegnelse
- Ordblindhed/læsevanskeligheder - hjælpemidler

Der er praktiske øvelser mellem de to undervisningsgange (ja, lektier).

Underviser
Søren Cruys-Bagger, lektor

Tid

Mandag den 16. september 2019 kl. 12.00-15.00 og
mandag den 7. oktober 2019 kl. 9.00-12.00.

Målgruppe

Studerende på akademiuddannelser og diplomuddannelser på Københavns Professionshøjskole.

Deltagelse i den studiestøttende aktivitet kræver, at der er betalt for deltagerbetaling på et akademi- eller diplommodul i det pågældende semester.

Praktiske oplysninger

Nummer: 

290907

Pris: 

Gratis, når du er tilmeldt et akademi- eller diplommodul i samme semester.

Dato:

Mandag d. 16. september 2019 til Mandag d. 7. oktober 2019

Adresse:

Campus Nørrebro, Tagensvej 18
2200 København N