Koordinerende kontaktperson for unge i tværgående sammenhænge

Beskrivelse

Modulet giver dig faglige kompetencer som koordinerende kontaktperson for unge i tværgående sammenhænge til at kunne vurdere unges behov for støtte samt skabe en professionel relation til den unge i forhold til at kunne tilbyde en relevant indsats.
På modulet vil der især være fokus på kontaktpersonens rolle og funktioner samt overgangsproblematikker, fastholdelse og motivation i forhold til realisering af udsatte unges uddannelsesplaner.
Vi vil interessere os for, hvordan du som kontaktperson kan etablere samarbejde med den unges netværk og koordinere tværgående indsatser. Du bliver klædt på til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde og bidrage til opbygning af en fælles forståelse af støttepersonens opgaver.

Læringsmål

Viden:
- Viden om og indsigt i kontaktpersonens rolle og funktion.
- Skal kunne forstå og reflektere over overgangsproblematikker, fastholdelse og motivation i forhold til realisering af udsatte unges uddannelsesplan.
- Skal have viden om og forståelse for relationer, magtaspekter og etik i forhold til kontaktpersonens opgaver og ansvar.

Færdigheder:
- Skal kunne vurdere unges behov for støtte, skabe en professionel relation og tilbyde
en relevant indsats.
- Skal kunne etablere samarbejde med den unges netværk og koordinere tværgående indsatser.
- Skal kunne planlægge og formidle en trinvis progressionsproces, der relaterer til unges skridt i uddannelsesplan.

Kompetencer:
- Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger og fungere som bindeled mellem aktørerne i indsatsen.
- Skal selvstændigt kunne indgå i tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde og bidrage til opbygning af en fælles forståelse af støttepersonens opgaver og etik.
- Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i relation til udvikling af området

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til personer, der varetager, eller som på baggrund af hidtidige, relevante erhvervserfaringer, ønsker at varetage uddannelses- og erhvervsvejledningsfunktioner, eksempelvis i Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalgscentre, i uddannelsessektoren, i offentlige og private virksomheder, i fagbevægelsen, i A-kasser, i jobcentre, inden for folkeoplysning, i arbejdsmarkedsforanstaltninger, i kommuner, forsvaret og kriminalforsorgen.

Tid

Torsdage kl. 9.00-14.00

Praktiske oplysninger

Nummer: 

203754221

ECTS-point: 

10 ECTS-point

Pris: 

11.280 kr.

Dato:

Torsdag d. 3. september 2020 til Fredag d. 29. januar 2021

Adresse:

Campus Carlsberg, Humletorvet 3
1799 København V