Hvordan udfordrer du dine dygtige elever i matematik?

Elever med særlige forudsætninger i matematik har brug for andet end mere teori. Vi arbejder med forskellige typer opgaver: problemløsende med en eksperimenterende tilgang, lukkede opgaver, hvor man skal se systemer, opstille hypoteser osv., og åbne opgaver, hvor eleverne løser virkelige problemer.

Mange dygtige elever er langt foran resten af klassen i deres forståelse af matematik. Hvordan udfordrer du de elever uden blot at give dem mere teori?

Kurset har fokus på, hvordan man udfordrer de dygtige elever med opgaver, der har fokus på problemløsning, og som kræver en eksperimenterende tilgang. Vi ser både på lukkede opgaver, hvor man skal se systemer, opstille hypoteser osv., og på mere åbne opgaver, hvor eleverne skal løse virkelige problemer.

På første kursusdag vil du se en masse eksempler på opgaver, der kræver, at eleven har en eksperimenterende tilgang og udforsker problemstillinger. I de lukkede opgaver har vi fokus på, hvordan opgaver er bygget op, så eleverne skal prøve sig frem, se systemer, opstille hypoteser og argumentere for dem. I de åbne opgaver ser vi på, hvordan opgaverne er konstrueret, så eleven løser et virkeligt problem, bliver udfordret matematisk og har mulighed for selv at opbygge et løsningsforslag, samtidig med at der er klare rammer.

Mellem de to kursusdage har du mulighed for at afprøve nogle af opgaverne i undervisningen, og på anden kursusdag har vi fokus på, hvordan man udvikler opgaver, og hvor der er inspiration at hente.

Målgruppe
Matematiklærere i 7.-9. klasse

 

CFU 109016

Kursusdatoer

man 16/03/2020 - 13:00 til 16:00

CC - K2.05 (30 pers.)
Humletorvet 3 | 1799 | København V
Underviser:

Kirsten Rosenkilde

Cand.scient.

tir 28/04/2020 - 13:00 til 16:00

CC - K2.05 (30 pers.)
Humletorvet 3 | 1799 | København V
Underviser:

Kirsten Rosenkilde

Cand.scient.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Dato

Mandag d. 16. marts 2020 kl. 13:00 til Tirsdag d. 28. april 2020 kl. 16:00

Antal kursusdage: 

2

Adresse

CC - K2.05 (30 pers.)
Humletorvet 3
1799 København V

Pris: 

1100,00 kr.

Kursusnr: 

109016