Faglig vejledning i skolen - Bevægelsesvejleder

Beskrivelse

Modulet omfatter teori om praksislæring og institutionskultur, procesledelse, positioner, tilgange og design af processer, herunder teori og metode om kommunikative tilgange. Modulet omfatter endvidere vejlednings- og evalueringsteori.

Deltagerne opnår kompetencer til at forestå koordinering, procesledelse og samarbejde i en kollegial kontekst og til at lede og facilitere samtaler og læreprocesser i forskellige kollegiale fora.
I modulet indgår feltarbejde, hvor deltagerne observerer læreprocesser - med efterfølgende refleksion og vejledning - og designer et fagligt procesforløb.


Læringsmål

Den studerende
- kan påtage sig ansvar for at rammesætte og proceslede fagdidaktiske udviklingsprocesser
- mestrer anvendelsen af forskellige vejledningsfaglige tilgange og positioner
- kan indgå i, facilitere og udvikle samarbejdet omkring faget eller det faglige områdes udvikling i skolen
- har viden om praksislæringsteori, herunder organisatoriske betingelser for læreprocesser
- har indsigt i vejledningsteori, -metoder og procesledelse
- har indsigt i pædagogisk udviklingsarbejde, evalueringsteori og metode
- kan reflektere over iagttagelsespositioner og interaktionsprocesser i samarbejdet
- kan begrunde, rammesætte, lede og evaluere kollegiale udviklingsprocesser
- mestrer kommunikative kompetencer i forhold til at etablere og facilitere det fagdidaktiske
- udviklingsarbejde
- kan reflektere over og håndtere valg og etiske dilemmaer i samarbejdet.

Målgruppe

Lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer som varetager funktioner som ressourcepersoner, koordinatorer og faglige vejledere med interesse inden for områderne bevægelse og læring.

Tid

Torsdage kl. 09.00-15.00


Praktiske oplysninger

Nummer: 

105731

ECTS-point: 

10 ECTS-point

Pris: 

Annonceres senere

Dato:

Torsdag d. 6. februar 2020 til Tirsdag d. 30. juni 2020

Adresse:

Campus Carlsberg, Humletorvet 3
1799 København V