Vil du kvalificere dig som inklusionsvejleder, anbefaler vi, at du tager følgende tre moduler, der giver dig viden og færdigheder inden for det special- og socialpædagogiske område og kompetencer til at bringe denne viden i spil sammen med børn, forældre og kolleger.
- Social inklusion (PD i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde)
- Læring, kontakt og trivsel (LKT) (PD i Specialpædagogik)
- Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention (PD i Psykologi)
De anbefalede moduler kan gennemføres i vilkårlig rækkefølge, men vi anbefaler at du tager dem i ovenstående rækkefølge.
Gennemfører du de tre moduler udløser det et inklusionsvejlederfunktionsbevis.
Hvis du er startet inden den 1. september 2017, kan du stadig få et funktionsbevis hvis du har kombineret tre af følgende moduler: "Social inklusion", "Neuropsykologi og neuropædagogik", "Pædagogisk psykologi", "Generelle indlæringsvanskeligheder”, ”Specialpædagogik i samtiden”, ”Læring, kontakt og trivsel (LKT)” og "Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention".
Målgruppe
Lærere, pædagoger, ressourcepersoner, konsulenter og andre, der arbejder med at udvikle, styrke og varetage den inkluderende praksis i folkeskolen, dagtilbud, skolefritidsordninger og andre sociale arenaer for børn og unge.