Børnenes U-landskalender 2020

Målgruppe

Undervisere i dansk, natur/teknik, kreative fag og i fagsamarbejder i 1.-5. klasse

 

Underviser

Michael Larsen, skrivende projektleder

 

 

Etiopiens piger kan også være helte

 

En spændende dag med inspiration og ideer til hvordan du kan arbejde med undervisningsmaterialet til Børnenes U-landskalender - i år med fokus på børneliv i Etiopiens klimaramte ørkenområder. Mød også årets børnebogsforfatter Sandra Schwartz og hør om tilblivelsen af elevhistorien.

 

I 2020 tager Danidas alsidige og meget anvendte undervisningsmateriale dig og dine elever med til det Østafrikanske land Etiopien, der er hårdt ramt af klimaforandringerne.

 

Undervisningsmaterialet er en spændende og faglig opdagelsesrejse: I skal blandt andet besøge børnene i ørkenområdet Afar, der er en af Etiopiens mest klimaramte regioner, lære om landets vilde dyre- og planteliv og med til storbyen Addis Ababa.

 

På kurset får du inspiration til, hvordan du kan bruge undervisningsmaterialet, der består af flotte bøger, digitale aktiviteter og masser af opgaver med kreativitet, bevægelse og faglig fordybelse. Materialet har særligt fokus på fagene Dansk, Natur/teknologi, Billedkunst og Kristendomskundskab.

 

Mød årets børnebogsforfatter

Du får også en god introduktion til Etiopien, og du møder forfatter Sandra Scwartz, som fortæller om tilblivelsen af elevfortællingen og om sin researchrejse til Etiopien.

Årets organisation er UNICEF og overskuddet af salget fra Børnenes U-landskalender går i 2020 til et projekt, der skal styrke pigers tro på sig selv, så de tør og kan kæmpe for deres ret til at gå i skole. På den måde har de større muligheder for at komme ud af fattigdom og bryde med uligheden, der ellers vil følge dem resten af livet.

 

Alle deltagere får en gratis elevbog og en lærervejledning på kurset. Hele klassesæt med 30 elevbøger og to lærervejledninger kan forudbestilles på u-landskalender.dk fra 1. maj 2020.

 

CFU 209021

 

Kursusdatoer

ons 30/09/2020 - 13:00 til 16:00

CC - K2.05 (34 pers.)
Humletorvet 3 | 1799 | København V
Underviser:

Michael Larsen 

konsulent

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Dato

Onsdag d. 30. september 2020 kl. 13:00 til 16:00

Antal kursusdage: 

1

Adresse

CC - K2.05 (34 pers.)
Humletorvet 3
1799 København V

Pris: 

200,00 kr.

Kursusnr: 

209021