Børnenes U-landskalender 2019

I 2019 tager Danidas alsidige og meget anvendte undervisningsmateriale dig og dine elever med til Bangladesh – et af de fattigste og mest tætbefolkede lande i verden.

Undervisningsmaterialet er en spændende og faglig opdagelsesrejse: I skal blandt andet besøge børnene i hovedstaden Dhakas enorme slumområder, udforske livet i floddeltaet og lære om Bangladesh’ dyre- og planteliv.

På kurset får du inspiration til, hvordan du kan bruge undervisningsmaterialet, der består af flotte bøger og digitale og kreative aktiviteter med masser af bevægelse og faglig fordybelse. Materialet har særligt fokus på fagene dansk, natur/teknologi og billedkunst.

Du får også en god introduktion til Bangladesh, og du møder årets børnebogsforfatter, Kenneth Bøgh Andersen, som fortæller om tilblivelsen af årets elevfortælling.

Årets organisation er PlanBørnefonden, og overskuddet af salget fra Børnenes U-landskalender går til at få langt flere piger og drenge fra slumområderne igennem grundskolen. På den måde har de større muligheder for at komme ud af fattigdom og bryde med uligheden i uddannelse, der ellers vil følge dem resten af livet.

Du får desuden en gratis elevbog og lærervejledning på kurset.

Mål
• Du bliver introduceret til alle dele af undervisningsmaterialet og de pædagogiske muligheder
• Du bliver præsenteret for elevfortællingen af forfatteren
• Du får idéer til tværfaglige temaer

Målgruppe
Lærere og pædagoger i dansk, natur/teknologi og billedkunst i 0.-5. klasse

 

CFU 299039

Kursusdatoer

tor 03/10/2019 - 13:00 til 16:00

CC - K2.06 (30 pers.)
Humletorvet 3 | 1799 | København V
Underviser:

Michael Larsen 

konsulent

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Dato

Torsdag d. 3. oktober 2019 kl. 13:00 til 16:00

Antal kursusdage: 

1

Adresse

CC - K2.06 (30 pers.)
Humletorvet 3
1799 København V

Pris: 

200,00 kr.

Kursusnr: 

299039