Billedkunst, valgfag og prøve - kom godt fra start

KURSET ER FULDT BOOKET, MEN MAN KAN KOMME PÅ VENTELISTE!

 

Målgruppe
Billedkunstlærere

Undervisere
Lykke Andersen, lærer og landsformand i Danmarks Billedkunstlærere, og Susanne Skou Kristensen, adjunkt, UCN og næstformand i Danmarks Billedkunstlærere

Med de nye læseplaner, undervisningsvejledninger og en prøvebekendtgørelse i billedkunst er der behov for at blive klædt på til opgaven som underviser i billedkunst generelt og især i valgfaget. Du får ’en rygsæk’ med hjem, du kan bruge direkte i undervisningen, og som giver dig mod på både at undervise og føre til prøve i faget.

Indhold:
• De nye fælles mål, læseplan og undervisningsvejledning i valgfaget - hvordan er de tænkt?
• Hvordan kan en årsplan for valgfag i billedkunst se ud?
• Hvordan med progression fra det obligatoriske forløb?
• Erfaringer og gode råd fra forsøgsprøverne og eksempler på elevarbejder fra prøven
• Hvordan er prøven skruet sammen, og hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så eleverne bliver klædt på til prøven?
• Vurderingskriterierne ifølge prøvebekendtgørelsen
• Praktisk billedarbejde, som kan anvendes i undervisningen i valgfaget

Kurset vil være en vekselvirkning mellem oplæg, diskussion og en praktisk billedopgave.

Mål
Målet er, at du kommer hjem med en rygsæk, der er direkte anvendelig i undervisningen i valgfaget og giver dig mod på både at undervise og føre til prøve i valgfaget.

 

På Københavns Professionshøjskole afholder CFU sine kurser med god afstand i undervisningslokalerne, håndsprit og ansigtsmaske såfremt det er relevant. Rengøringen er intensiveret så der rengøres kontaktpunkter to gange dagligt. Al forplejning leveres i undervisningslokalerne, så køen i kantinen undgås.

Covid-19 har indflydelse på alles privat- og arbejdsliv, men mange aktiviteter kan heldigvis gennemføres – når blot vi har fokus på myndighedernes retningslinjer. Såfremt anbefalingerne fra myndighederne ændres og får betydning for Center for Undervisningsmidlers tilbud, vil vi give direkte besked til alle involverede.

CFU 119005

Kursusdatoer

fre 29/01/2021 - 09:00 til 15:00

CC - K2.05 (34 pers.)
Humletorvet 3 | 1799 | København V
Underviser:

Lykke Andersen 

Folkeskolelærer

Susanne Skou Kristensen

Lærer

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Dato

Fredag d. 29. januar 2021 kl. 9:00 til 15:00

Antal kursusdage: 

1

Adresse

CC - K2.05 (34 pers.)
Humletorvet 3
1799 København V

Pris: 

1150,00 kr.

Kursusnr: 

119005