Afsluttende modul i akutsygepleje

Beskrivelse

Modul Rs1: Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis
Modulet er obligatorisk for uddannelsesretningen SD Professionspraksis
Modulet sætter fokus på grundlaget for at arbejde udviklingsbaseret og forskningsorienteret gennem arbejdet med udviklingsprojekter i relation til en konkret praksis. Modulet kan med fordel gennem-føres som et af de sidste moduler før afgangsprojektet.

I modulet er der fokus på, at du bearbejder eksisterende kvantitative eller kvalitative data i relation til din daglige funktion. Du får mulighed for at udvikle kompetencer til selvstændigt og systematisk at undersøge en sundhedsfaglig praksis eller bidrage med analyser til eksisterende udviklings- eller forskningsprojekter i din organisation.

Arbejdet foregår i vekselvirkning mellem varetagelse af din funktion i praksis, formelt strukturerede læringsrum (undervisning), gruppevejledning, hands-on arbejde med data under vejledning, individuel vejledning samt forberedelse ift. teori- og analysearbejde alene og i samarbejde med medstuderende i lignende funktioner.

Læringsmål

Studieordning for sundhedsfaglig diplomuddannelse
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Viden
- demonstrere viden om og reflektere over grundlaget for en udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis
- demonstrere viden om og indsigt i videnskabsteori, udviklings- og forskningsmetodik, herunder undersøgelsesmetoder i udviklingsarbejde
- demonstrere viden om og forståelse for udviklingsbaseret praksis samt formidlings- og implementeringsstrategier
Færdigheder
- anvende udviklings- og forskningsresultater i relation til praksis
- søge, udvælge, analysere og vurdere litteratur samt undersøgelses- og forskningsresultater af relevans for praksis

Indhold

Indhold og fokus
Indholdet er bestemt af studieordningen for de sundhedsfaglige diplomuddannelser samt den fælles ramme for uddannelsen til akut sygepleje. Modulets fokus er grundlaget for at arbejde udviklingsbaseret og forskningsorienteret i akut praksis, herunder udvikling af kvalitetsudviklingsprojekter, samt øge akutsygeplejerskens kompetencer i relation til samarbejde, koordinering og ledelse.
Indholdet har til formål, at sygeplejersken opnår kvalifikationer indenfor:
¿ Flow og triagering i en akutafdeling
¿ Ressourceudnyttelse i akutafdelingen
¿ Patientoplevet kvalitet og mellemmenneskelige relationer
¿ Forskning, evidensbasering, litteratursøgning
¿ Kvalitetsprogrammer, kvalitetsudvikling, auditering
¿ Introduktion til opgaven
¿ Patientsikkerhed i forhold til akutmedicin, utilsigtede hændelser
¿ Sundhedsjura i forhold til akutte patienter
¿ Dokumentation
¿ Samarbejdet med primær sektor, sammenhæng og koordination
¿ Indlagte patienten i akutafdelinger
¿ Implementeringsstrategier og rollen som formidler og forandringsagent
¿ Katastrofeberedskab og CBRN

Ovenstående sker gennem fokus på følgende:
¿ Udviklingsprojekter og professionspraksis, herunder arbejdsprocesser
¿ Udarbejdelse af projektbeskrivelser samt metoder i udviklingsprojekter
¿ Organisatoriske og politiske rammer - herunder etiske og juridiske aspekter i udviklingsarbejde
¿ Evaluering, formidling og implementering i relation til udviklingsarbejde
Jf. den fælles ramme for uddannelsen til akut sygeplejerske er modulet rettet mod sygeplejersker, der er ansat i akutafdeling/akut modtagelse, med dansk autorisation og mindst 2 års erfaring som sygeplejerske, herunder min. 2 års akut erfaring. Endvidere skal Basismodul i akut sygepleje være gennemført og bestået, samt min. ét af følgende: Behandlermodul, Team & Triage Modul.

Målgruppe

Sygeplejersker med funktion på akutafdeling eller akutmodtagelse.

Tid

Undervisningen foregår i uge 37, 39, 47, 49 og uge 3 (2020)


Praktiske oplysninger

Nummer: 

294866

ECTS-point: 

10 ECTS

Pris: 

Oplyses senere

Dato:

Mandag d. 9. september 2019 til Fredag d. 17. januar 2020

Adresse:

Campus Carlsberg, Humletorvet 3
1799 København V