Afgangsprojekt PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde

Beskrivelse

Afgangsprojektet afslutter uddannelsen.
Afgangsprojektet udgør det afsluttende modul i den pædagogiske diplomuddannelse og har et omfang på 15 ECTS-point.

Afgangsprojektets emne
Den studerende formulerer et emne med tilknytning til de obligatoriske moduler og de tre faglige moduler, som den studerende har gennemført og bestået. Professionshøjskolen UCC skal godkende emnet som grundlag for afgangsprojektet og afgøre hvilken pædagogisk diplomuddannelsesretning den studerende ved gennemførelsen af afgangsprojektet får diplombevis for.
For at opnå diplom i én uddannelsesretning skal faglige moduler i et omfang svarende til mindst 20 ECTS-point og afgangsprojektet indeholdes i uddannelsesretningens moduler og formål. De(t) resterende faglige modul(er) kan vælges fra andre pædagogiske uddannelsesretninger og/eller fra rækken af de fælles faglige moduler.

Afgangsprojektet dokumenterer mål for læringsudbytte
Afgangsprojektet er den studerendes afsluttende projekt hvor en begrundet, central afgrænsning af uddannelsesretningens læringsudbytte dokumenteres ved en afsluttende prøve.
Med udgangspunkt i det godkendte emne inden for uddannelsesretningens mål for læringsudbytte, skal den studerende opfylde målene for læringsudbytte.

Læringsmål

Med udgangspunkt i det godkendte emne inden for uddannelsens mål for læringsudbytte skal den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnå viden, færdigheder og kompetencer således:

Indhold

Afgangsprojektet kan tage udgangspunkt i egen praksis, egne undersøgelser, analyser af relevante forskningsresultater og formidling af egne fagligt begrundede opfattelser med henblik på at udvikle praksis. Afgangsprojektet rummer på denne måde en syntese af praksisviden og viden fra forskning og udviklingsarbejde. Bedømmelse sker på baggrund af en skriftlig opgave, som kan udarbejdes i gruppe, hvor hver enkelt deltager identificerer sit eget arbejde, og som gøres til genstand for en mundtlig prøve med ekstern bedømmelse efter 7-trins-skalaen.
Uddannelsesinstitutionerne udarbejder i fællesskab en skriftlig vejledning til afgangsprojektet.

Målgruppe

Studerende på den pædagogiske diplomuddannelse i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde

Tid

Afgangsprojektet består primært af selvstændigt arbejde, støttet af individuelt aftalt vejledning. Desuden tilbydes fælles aktiviteter i form af kurser og seminarer. Datoer og indhold for disse annonceres her på ucc.dk

Praktiske oplysninger

Nummer: 

291629

ECTS-point: 

15 ECTS-point

Pris: 

11.600 kr.

Dato:

Mandag d. 2. september 2019 til Fredag d. 31. januar 2020

Adresse:

Campus Carlsberg, Humletorvet 3
1799 København V