Uddannelsens opbygning

Fra inspiration til færdigt produkt

På tekstilformidleruddannelsen lærer du at designe og formgive. Du lærer at mestre et klassisk håndværk, samtidig med at du eksperimenterer med materialer og form. Du lærer at arbejde procesorienteret fra konceptudvikling til færdigt produkt - med iderigdom og sans for, hvad der rører sig netop nu. Du lærer at vurdere kritisk i forhold til æstetik, kvalitet, produktionsformer, miljøbelastning og bæredygtighed.

Lær at formidle

Du lærer at formidle på flere niveauer - med teknikker som tekstiltryk og broderi, med beklædning og kostumer, med udstillinger, med billeder og med sprog. Du uddannes til kreativ igangsætter og projektleder, der arbejder på tværs af faggrupper.