Fordomsstafetten - Tekstilformidler

Siger tekstilformidler-studerende fashion med stemt ’s’, mens de sidder på café med deres Macbook og bunker af modeblade? Og behøver man overhovedet en uddannelse for at vide, at alt går til sort? Mød Anders Gjandrup, der afliver fordomme på stribe og giver stafetten videre til de lærerstuderende.

Fordommene stod i kø, da to pædagogstuderende fra sidste stafet satte ord på de tekstilformidler-studerende. I første omgang fik pædagogerne ordet ’tekstilformidler’ galt i halsen, og kaldte slet og ret sådan en som Anders Gjandrup for tøjdesigner. Det kan den 48-årige studerende godt forstå:

”Vi lærer at designe tøj, så tøjdesigner er ikke forkert, men der er også et formidlingselement, der handler om undervisning og kulturel formidling. Og jeg er meget glad for min uddannelse! Lærerne er professionelle, engagerede og hjælpsomme. Vi lærer fx tilskæring, mønsterkonstruktion og gamle håndværk som broderi og stoftryk. Jeg elsker det,” siger Anders, der begyndte på studiet for to år siden, fordi en medarbejder i STOF 2000 mente, at når han købte så meget i butikken, så burde han tage den samme uddannelse, hun selv var startet på.

”De er dejlige og dygtige mennesker”

En af fordommene gik på, at ’tekstilformidler-studerende nok er lidt overfladiske’.
 
”Nej…” siger Anders forsigtigt.
”Jeg kan ikke nævne en eneste af mine medstuderende eller lærere, som jeg synes, er overfladisk. De er dejlige og dygtige mennesker. Jeg tror, vi som faggruppe er lidt anderledes, end man forestiller sig – i hvert fald på vores uddannelse,” fortsætter han.
 
Fordommene om overfladiskhed og overforbrug af modeblade holder heller ikke, for Anders taler længe om bæredygtighed og ressourceanvendelse. På intet tidspunkt nævner han ordet mode (eller fashion, look, outfit eller andet i den genre). Direkte adspurgt siger han:
 
”Mode? Det er ikke så interessant, og det skader miljøet, at moden skifter hele tiden. Modeblade? Jeg læser om kunst, teknikker og andet, der inspirerer mig, men ikke i modeblade.”

Stop med at lave nye T-shirts

Da Anders hører, at der blev sat spørgsmålstegn ved selve den samfundsmæssige nytte af hans uddannelse, bliver han stille. Så siger han:
 
”Altså … Hvis ikke designere skal komme med løsninger, der passer bedre på jorden, hvem skal så? Tekstilindustrien er den næstmest forurenende industri. Man bruger 1.200 liter vand og et kilo unedbrydelige kemikalier på at lave én T-shirt, der måske koster 100 kr. Derfor køber folk mange T-shirts – så mange, at man taler om engangstøj. Jeg synes, vi skal stoppe med at lave al den bomuld. Vi skal bruge de tekstiler, der allerede er produceret. Jeg er også interesseret i oprindelige, danske materialer som uld og hør, der er holdbare og ikke skal transporteres den halve klode rundt.”
 
Hvis nogen tror, at vores tekstilformidler-studerende er miljøbevidst på den fodformede måde, må de tro om! Der er fuld smadder på, når han synger – bl.a. iklædt tøj af eget redesign – i sit band under aliaset Adis Danedrop.
Anders drømmer ikke om at arbejde i Bestseller eller andre store firmaer, der sprøjter kollektion efter kollektion ud. Han ønsker sig en butik, hvor han kan sælge brugt, redesignet tøj. Det må ikke se trist og uvasket ud, men hvis der er en plet eller et hul i stoffet, kan man sy applikationer eller perler på. Det skal være både praktisk, pænt og bæredygtigt, fortæller han.
 
Dén disciplin, der hedder ’upcycling’ og er i vækst, får Anders forhåbentlig lejlighed til at blive endnu dygtigere til. Han drømmer nemlig om at komme i praktik hos en tøjforretning tilknyttet en velgørende organisation, der netop laver lækkert tøj ud af genbrugstekstiler.

Lærere skal lytte til børnene

Anders er noget bedre til at aflive fordomme end selv levere nogen! Efter lang tænketid peger han på lærerne, som han selv har dårlige erfaringer med fra sin skoletid i Nordjylland. Dengang for 35-40 år siden slog man børnene på skolen i Mou, fortæller han. 
 
”Jeg tror, lærere i dag er flinke. Måske kunne man spørge dem, om de husker at lytte til børnene – og husker at der kan være flere svar på et spørgsmål? Det er nemlig vigtigt at lære,” siger Anders.
 
Længere kommer vi ikke på fordomsfronten. Anders’ forsigtige ord omformer den mindre flinke journalist straks til: ”Lærerstuderende er nogle bedrevidende know-it-all-typer, der ikke lytter til børnene.” 
 
Anders Gjandrup læser på 4. semester på UCC’s tekstilformidleruddannelse.