Strikdesign

Formålet med dette kursus er, at du får nogle værktøjer til at arbejde med dine egne design. Mønsterkonstruktion og beregninger er derfor en væsentlig del af dette kursus. Vi eksperimenterer med kendte teknikker, vi søger inspiration på museer og i kulturhistorien, og vi forsøger at sætte nyt liv i gamle former som for eksempel huer, vanter og sjaler. Desuden lader vi os inspirere af sære og svære strikketeknikker.

Der er en hjemmeopgave til hver gang. Det er ikke noget krav, at du løser den, men du får mere ud af kurset, hvis du kan afsætte tid til den.

Kurset giver et godt grundlag for at søge ind på Åben Uddannelse i Strikdesign, -håndværk og formidling på KP.

Louise Klindt
Louise er uddannet håndarbejdslærer på Håndarbejdets Fremmes Seminarium 1984 og cand.pæd. i tekstilfag på Danmarks Pædagogiske Universitet 2000. Hun har i mange år arbejdet som oversætter og redaktør af bl.a. håndarbejdsbøger, som strikdesigner for ugeblade og garnfirmaer og som underviser i håndarbejde og især i strik. Louise underviser også på Åben uddannelse i Strikdesign, -håndværk og formidling på Københavns Professionshøjskole.

Om kurset

Tid: Onsdage kl. 17.30-20

Datoer: 3/4, 10/4, 17/4, 24/4, 1/5, 8/5, 15/5, 22/5, 29/5 og 5/6.

Antal lektioner: 30 lektioner / 10 gange

Pris: 1.895 kr. desuden må du regne med en mindre udgift til materialer og kopier.

Målgruppe: øvede strikkere.

Bemærk: Max 14 deltagere på holdet.

Tilmeldingsfrist: 4. marts 2019

Kursus nr.: 1911

Vi gør opmærksom på, at du først er tilmeldt kurset når betalingen er registreret. Ønsker du at afmelde dig kurset og få kursusafgiften retur, skal det ske senest 14 dage efter datoen for betaling af kurset.

Underviser Louise Klindt

Tilmelding

Kontakt
Birgitte Kirstein Hansen | tekstilformidler@ucc.dk

Oplys venligst
Kursusnummer
Navn og adresse
Telefon
E-mailadresse