Introduktionskursus til tekstiltryk

OBS: Kurset er udsolgt.

Et introducerende kursus i tryk på tekstiler.

Print er alle vegne lige nu både i modebilledet og på boligtekstiler. På dette 3-dages kursus får du en grundlæggende introduktion til tekstiltryk med ramme.

Inden kursusstart får du inspiration til, hvordan du kan arbejde med dine egne idéer til design af mønstre, og hvordan de kan omdannes til egnede motiver til tekstiltryk. På første kursusdag overfører vi dit design til en silketrykramme, som du kan bruge til at trykke på tøj og tekstiler med. Du har mulighed for at købe rammen, når kurset er slut, du skal bare give besked om dette på forhånd.

Hvis du ikke vil arbejde med dit eget design, medbringer jeg desuden nogle fortrykte rammer, som du kan bruge på kurset.

Kurset kræver ikke forudgående kendskab til tekstiltryk. Du vil få hjælp til at sætte designprocessen i gang og dernæst en grundig introduktion til de forskellige teknikker. Vi skal arbejde med pigmentfarver og forskellige bindere, og du vil også få en kort introduktion til farvelære, så du selv kan blande de farver, du ønsker at arbejde med.

Prisen er inkl. udgifter til materialer og stof til prøver.  Rammen købes dog separat. Øvrige materialer medbringer du selv.

Du vil i god tid inden kursusstart modtage en mail med inspiration til designprocessen og en liste over, hvad du skal medbringe.

Underviser Katrine Røjel

Jeg er uddannet professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling fra Håndarbejdets Fremme UCC med speciale i tekstiltryk og kulturel formidling. Jeg har mange års undervisningserfaring, og ud over at undervise har jeg mit eget værksted, hvor jeg arbejder med egne designs og udvikler undervisningskoncepter. Se mere på:

Kursets afholdelse

Datoer: 25.-27. maj 2018

  • Fredag den 25. maj 2018 kl. 17.00-20.00: Introduktion til kurset og overførsel af eget design til ramme.
  • Lørdag den 26. maj 2018 kl. 10:00-16:00: Introduktion til pigmentfarver og farvelære. Klargøring til tryk og prøvetryk.
  • Søndag den 27. maj 2018 kl. 10.00-16.00: Tekstiltryk med ramme og eksperimenter med bindere og materialer. Oprydning og let rengøring. Afrunding af kurset.

Max: 8 deltagere.

Introduktion til tekstiltryk

Underviser Katrine Røjel

Tilmelding

Kontakt
Birgitte Kirstein Hansen | tekstilformidler@ucc.dk

Oplys venligst
Kursusnummer
Navn og adresse
Telefon
E-mailadresse