Design, klip og sy

Syr du også dit eget tøj, og vil du gerne lære mere? Kurset henvender sig til alle med interesse for at designe og sy - uanset om du har syet i mange eller få år.

Mangler du blot noget mere viden, inspiration og hjælp til at komme videre med din syning, så er dette kursus noget for dig. Hvis du overvejer at tage uddannelsen på Tekstillinjen på KP (Københavns Professionsskole), men mangler noget mere viden om mønstre og syning, er kurset ligeledes oplagt for dig.

Du kommer hele processen igennem: omkring valg af mønstre, tilretning, detaljer og meget mere.

Der er max 8 deltagere på holdet, individuel vejledning og undervisning samt fælles oplæg i tilskæring og syning ud fra deltagernes ønsker.

Alle får hjælp ud fra deres niveau. Det kan være i forhold til valg af model, stof, måltagning, mønstre og tilretning af mønstre mv. og sy detaljer og teknikker. Du kan bruge dine egne mønstre eller vælge at bruge nogle af de mønstre jeg har med af grundforme og købemønstre.

Inden kurset får du en mail fra mig med spørgsmål om, hvad du vil sy, og hvad du skal have med.

Underviser Anette Buch

"Jeg har undervist om aftenen i mange år på KP Tekstil (tidligere UCC Tekstil / Håndarbejdets Fremme). 

Jeg er uddannet tilskærer og designer, underviser og pædagog, og har gennem mange år arbejdet med design, tilskæring og syning og derved fået en bred erfaring i kreative og idéskabende processer. Jeg har mit eget firma, Papillondesign, med atelier, hvor jeg designer og fremstiller tøj i mit eget mærke. Se mere på www.papillondesign.dk

Kursets afholdelse

Tirsdage kl. 17.30 - 20.30 / 3 lektioner inkl. pauser/ 7 gange

Hold 1, kursus nr. 1920
Tirsdage: 19/2, 26/2, 5/3, 19/3, 26/3, 2/4, 9/4. Der er ingen kursusgang d.12/3.

Tilmeldingsfrist: 28/1-2019

Hold 2, kursus nr. 1921
Tirsdage: 23/4, 30/4, 7/5, 14/5, 21/5, 28/5, 4/6.

Tilmeldingsfrist
25/2-2019

Pris
2.095 kr. pr. kursus

Du skal forvente materialeudgifter på mellem 200-600 kr. alt efter dine ambitioner.

Vi gør opmærksom på, at du først er tilmeldt kurset, når betalingen er registreret.

Ønsker du at afmelde dig kurset og få kursusafgiften retur, skal det ske senest 14 dage efter datoen for betaling af kurset.

Underviser Anette Buch

Tilmelding

Kontakt
Birgitte Kirstein Hansen | tekstilformidler@ucc.dk

Oplys venligst
Kursusnummer
Navn og adresse
Telefon
E-mailadresse