Statens Uddannelsesstøtte og Specialpædagogisk Støtte

Du kan søge SU i minSU på su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge dit personlige NemID. Du kan læse om betingelser og satser på su.dk.

Hvornår kan jeg søge SU?

Studiestart september

Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august. Har du studiestart efter den 20. august, er du først berettiget til SU fra september og kan derfor først søge SU fra den 1. august.

Introforløb uden mødepligt før den 20. i en måned er ikke SU-berettiget.

Du bedes vente 4-5 hverdage, fra du har sagt ja til studiepladsen, til du søger SU, så er din uddannelse nemlig blevet registreret hos Statens Uddannelsesstøtte, og det gør det nemmere for dig at søge SU.

Studiestart februar

Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra februar, så kan du tidligst søge fra den 1. januar. Har du studiestart efter den 20. januar, er du først berettiget til SU fra februar og kan derfor først søge SU fra den 1. januar.

Introforløb uden mødepligt før den 20. i en måned er ikke SU-berettiget.

Du bedes vente 4-5 hverdage, fra du har sagt ja til studiepladsen, til du søger SU, så er din uddannelse nemlig blevet registreret hos Statens Uddannelsesstøtte, og det gør det nemmere for dig at søge SU.

Rabat på transport til dit uddannelsessted

Går du på en videregående uddannelse med ret til SU, kan du søge om et ungdomskort. Med et ungdomskort kan du rejse mellem bolig og uddannelsessted, rejse ubegrænset i hele dit lokale takstområde og få rabat på togbilletter i og på tværs af andre takstområder.

Du søger uddannelseskortet på www.ungdomskort.dk, hvor du også kan se, hvad kortet koster. Du skal bruge dit personlige NemID, når du søger uddannelseskort, og du kan tidligst søge 3 dage efter, du har søgt SU.

Nogle ungdomskort bliver dyrere

Starter du på en videregående uddannelser efter 1. juli 2016 skal du være opmærksom på, at visse ungdomskort stiger i pris. Du kan læse mere om prisstigningerne, samt hvorvidt de berører dig, på ungdomskort.dk:

Specialpædagogisk Støtte (SPS)

SPS skal sikre, at du kan uddanne dig på lige fod med andre, selvom du har en funktionsnedsættelse. Du kan læse om støtteformer og muligheder for at få SPS på din uddannelse via linket herunder:

Har du på dit tidligere uddannelsessted modtaget SPS kan du, når du har bekræftet studiepladsen på UCC, henvende dig til vores SPS-kontor. SPS-kontoret har lukket for personlig henvendelse, men hvis du har brug for et møde med en SPS-vejleder, kan du få en aftale ved at ringe eller maile til SPS-kontoret.

Kontaktoplysninger til SPS-kontoret

Telefon: 4189 8860
E-mail: SPSkontoret@ucc.dk
Kontaktpersoner: Annette Blichfeldt (ANB) og Jette Hansen (JMH).

Telefontider
Mandag: Kl. 10.00-12.00.
Tirsdag: Lukket.
Onsdag: Kl. 10.00-12.00.
Torsdag: Kl. 12.30-14.30.
Fredag: Lukket.

Kontakt SU-kontoret

Telefon: 4189 9292
Mail: SU-DFS@ucc.dk

Professionshøjskolen UCC
SU-kontoret
Humletorvet 3
1799 København V

SU-kontorets åbningstider

Prisstigning på ungdomskort

Starter du på en videregående uddannelser efter 1. juli 2016 skal du være opmærksom på, at visse ungdomskort stiger i pris. Du kan læse mere om prisstigningerne, samt hvorvidt de berører dig, på ungdomskort.dk: