Mød Patricia

Patricia studerer til sygeplejerske på UCC i Hillerød

Hvorfor har du valgt Sygeplejerskeuddannelsen?
Jeg har faktisk villet være sygeplejerske siden jeg var seks år gammel, grundet noget familie der havde brug for hjælp. Jeg blev jeg helt optaget af at skulle være sygeplejerske og kunne hjælpe andre mennesker, så har det været mit mål siden da.

Hvad har du fået ud af uddannelsen indtil videre?
Det fede er, at du er på hele tiden, fordi du har med mennesker at gøre. Du får også en relation til rigtig mange mennesker, og på den måde lærer du også en masse om dig selv. En ting er at læse i en bog, men du lærer rigtig meget ved at være ude i klinikken. For mig har det at komme i klinik været det største. Jeg er ikke selv særlig stærk bogligt. Der er dog mulighed for, at skolen kan hjælpe dig med det, da der er folk der kan tage hånd om det ekstra arbejde.

Du har været på praktikophold i Grækenland på modul 6. Hvordan var det?
Jeg havde altid gerne ville prøve, hvordan det er at arbejde i udlandet, og på modul 6 var der mulighed for at komme afsted. Vi kunne på det tidspunkt vælge mellem Sverige, Norge, Spanien og Grækenland – og det blev altså Grækenland. Man tænker, at fordi Grækenland kun er tre timer væk i en flyver, så er der nok ikke så stor forskel. Men man får et chok. De helt basale ting som at hjælpe patienterne med morgenmaden, være venlig og sige godmorgen, dem gør de sig ikke i. I stedet er familien i højere grad til stede for patienten, i modsætning til herhjemme. Måden at behandle sådan noget som tryksår på er også meget forskelligt fra det, vi bliver lært her. Man får virkelig sat tingene i perspektiv og finder ud af, at vi har et fantastisk sundhedssystem i Danmark. Jeg synes helt klart, man skal tage på praktikophold, hvis man har interesse for det.

Mød Patricia (interview)