Kompas

Lær dem at tænke det, de tænker…

Kompas er et pædagogisk redskab, som er udviklet til undervisere og kliniske vejledere.

Formålet er at kunne støtte studerende til at blive bevidste om og udvikle etisk refleksion. I modsætning til andre metoder i undervisning af etik, kræver Kompas ikke stor teoretisk viden om etiske teorier, da den bruger de studerendes egne etiske meninger som udgangspunkt. Kompas hjælper studerende med at uddybe deres etiske holdninger ved at identificere og undgå mulige selvmodsigelser.

Metoden indeholder 3 basale trin:

1. Find ud af, hvad de studerende tænker
Vi leverer et spørgeskema, som du skal sende til dine studerende. Her skal de svare på 13 etiske spørgsmål med ja eller nej og hvorfor. De studerende beholder en kopi til egen brug i undervisningen og sender en digital kopi til underviseren.

2. Find ud af, om de studerende modsiger sig selv
Vi leverer et refleksionskort. Kortet giver dig nogle væsentlige retningslinjer for, hvordan skal man fortolke resultaterne, så du kan påbegynde en refleksionsproces i klassen. Refleksionskortet viser, hvordan de forskellige svar på spørgsmålene muligvis kan modsige hinanden. For eksempel, hvis en person siger ”Der er ingen universelle etiske værdier” men samtidig påstår, at ”Det er altid forkert at diskriminere handikappede patienter”, så er der muligvis en selvmodsigelse, som kræver vidererefleksion. Hvor mulige selvmodsigelser er fundet, bliver den studerende bedt om at søge efter en løsning.

3. Find en metode til at løse mulige selvmodsigelser
For at løse mulige selvmodsigelser (kan de i virkeligheden løses?), præsenterer vi en refleksionsmetode. Når der findes mulige selvmodsigelser, udfordres studerende til at søge det, man kalder ”moralsk relevant forskel”. Den moralsk relevante forskel er, når man tillader en person at præsentere to forskellige svar til det, som tilsyneladende er den samme etisk situation. For eksempel, hvis en person siger: ”Det er forkert, når en kriminel dræber et uskyldigt barn, men det er rigtigt, når politiet dræber den kriminelle, før han/hun dræber det uskyldige barn”. I dette tilfælde bliver vi nødt til at spørge, hvad der er den moralsk relevante forskel mellem de to form for drab. Hvad er forskellen, og hvorfor er det relevant? Hvad er det, som gør det ene rigtigt og det andet forkert? Refleksionsmetoden udfordrer studerende til at blive mere præcise i formuleringen af deres etiske holdninger ved at identificere de relevante omstændigheder, som kan retfærdiggøre forskellige etiske svar.