Bonus

Bonus for tidlig studiestart

Hvis du søger optagelse indenfor 2 år fra du har afsluttet din gymnasiale eksamen, kan du får justeret dit eksamensgennemsnit ved at det ganges med 1,08. Du skal ikke selv justere gennemsnittet - det gør vi. De 2 år regnes fra det år, hvor dit eksamensbevis er udstedt.

Forlængelse af fristen for at få bonus

Du har mulighed for at få forlænget 2-årsfristen, og få bonus for tidlig studiestart, hvis du har afsluttet din adgangsgivende eksamen indenfor de sidste 6 år, og er blevet forhindret i at påbegynde en uddannelse grundet en af nedenstående årsager:

  • værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår
  • uddannelse med henblik på og udsendelse som led i forsvarets internationale operationer
  • adoption eller barsel
  • længerevarende sygdom
  • pasning af nærtstående, der er handicappede, alvorligt syge eller døende
  • træning til og deltagelse i Olympiske Lege eller Paralympiske Lege som elite- eller verdensklassesatlet udpeget af Team Danmark

Vi anbefaler, at du søger i kvote 2, og du skal vedhæfte en ansøgning om forlængelse af fristen samt dokumentere forholdene.

Optagelseskontoret UCC afgør, om du opfylder betingelserne til at få fristen forlænget. Du vil modtage svar på din dispensationsansøgning senest 5. juli.