Dimittendprofil

Formålet med den psykomotoriske profession er at understøtte udviklingen af borgerens handlekompetencer og livsmestring med udgangspunkt i samspillet mellem krop, kognition og emotion. Med afsæt i det enkelte individs, en gruppes eller en organisations problemstillinger samt udviklingsmuligheder og ressourcer, arbejder den psykomotoriske terapeut ud fra et kritisk, refleksivt og helhedsorienteret perspektiv. Den psykomotoriske terapeut arbejder tværprofessionelt og innovativt med sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering.

Den psykomotoriske terapeuts kernekompetencer:

  • Undervisning, formidling, behandling, supervision og vejledning med udgangspunkt i pædagogiske og psykologiske metoder
  • Håndtering af psykomotoriske problemstillinger gennem blandt andet kropslig træning, kropsbevidsthedstræning, mindfulness/awareness og afspænding
  • Selvstændig planlægning, gennemførsel, vurdering og evaluering af psykomotoriske interventioner
  • Facilitering og ledelse af individuelle og gruppedynamiske forandrings- og rehabiliteringsprocesser
  • Bevidsthed om egne kropslige og relationelle kompetencer samt at kunne anvende disse i professionsudøvelsen
  • Understøttelse af sammenhængende borgerforløb på tværs af professioner, sektorer og regioner

Konteksten for en psykomotorisk terapeuts virke er det sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske område. Interventionen er individuelt tilpasset og rettet mod grupper og enkeltpersoner i alle livsfaser såvel raske som syge.

De psykomotoriske terapeuter arbejder i offentlige og private virksomheder. De ansættes inden for børne-, skole- og uddannelsesområdet. Ligeledes ansættes de inden for trivsels- og arbejdsmiljøområdet, ældre-, psykiatri-, handicap- og rehabiliteringsområdet. Psykomotoriske terapeuter arbejder også i selvstændig praksis, hvor de varetager funktioner som konsulent, underviser, personlig træner og behandler.

Effekten for modtageren:

  • Styrket kropslig, social og psykologisk sundhed
  • Øget modstandsdygtighed, handlekompetence og livsmestring
  • Sammenhængende forløb
  • Bedre trivsel og balance i fritids- og arbejdsliv

Professionens udviklingsperspektiver:

  • Samskabelse af sundhedsfaglige ydelser
  • Borgerinitierede interventioner
  • Øget lighed i sundhed
  • Reduceret ensomhed og styrkede relationelle kompetencer
  • Forbedret arbejdsmiljø
  • Et autoriseret psykomotorisk behandlingstilbud i sundhedsvæsenet