De lærer børn med diagnoser at være i deres egen krop

Børn med autisme og ADHD har ofte sanseforstyrrelser og er udsat for stress. I en københavnsk klinik hjælper psykomotoriske terapeuter børnene og deres forældre med at forstå børnenes kropslige signaler og følelsesliv, så de kan trives bedre.

Hvorfor vil min datter altid have sit tøj på med vrangen udad? Hvorfor glemmer min søn hele tiden, hvad jeg siger til ham? Forældre til børn med autismespektrumforstyrrelser eller ADHD, oplever det ofte som en lettelse, når diagnosen er stillet, og barnets udfordringer har fået et navn. Men familien har stadig mange spørgsmål og et stort behov for helhedsorienteret hjælp for at få en hverdag til at fungere.

Den erfaring har fire psykomotoriske terapeuter, uddannet på UCC, gjort sig, siden de i 2013 åbnede privat praksis under navnet ’Psykomotoriske Terapeuter København’. Blandt deres klienter er der mange børn med diagnoser, og både børn og forældre er ofte udmattede, når de møder en af terapeuterne i lokalerne på Frederiksberg. Det fortæller Sheila Simonsen, som var med til at starte klinikken.

"Mange af de børn og unge, vi behandler, har angst og uro i kroppen og har været stressede i længere tid. De har ofte sanseforstyrrelser, så de enten mærker alting meget kraftigt eller ikke kan mærke deres egen krop. En del af dem har også udfordringer omkring fysiske og psykiske grænser," siger Sheila Simonsen.

Afspænding reducerer stress

Stress forværrer børnenes øvrige symptomer, så en del af behandlingen går ud på at reducere stress. Hvis barnet kan lide berøring, bruger terapeuten sine hænder til at foretage bløde strøg og faste greb henover kroppen, mens barnet ligger påklædt på briksen. Kan barnet ikke lide at blive rørt ved, guider terapeuten i stedet med sin stemme eller gennem leg barnet til at spænde og afspænde musklerne.

"Vi lærer børnene at være i og mærke deres egen krop både ved hjælp af afspændingsøvelser, bevægelse, leg og samtale. Når vi vækker kropsbevidstheden hos barnet, kobler vi den samtidig til barnets tanker, følelser og handlinger. Formålet er, at barnet skal kende forskel på, hvad det godt kan lide, og hvad det ikke kan lide. Når barnet – og forældrene – ved, hvad barnet synes er rart, er det også lettere for barnet at afgrænse sig fra noget, der ikke er rart," siger Sheila Simonsen.

På klinikken får forældrene viden om, hvordan barnets sansebearbejdning fungerer, så de kan hjælpe med at skabe en overskuelig verden for barnet. Forældrene lærer også, hvordan de kan berolige deres barn med eller uden berøring. Som Sheila Simonsen siger: "Vi giver både børn og voksne nogle redskaber, der gør, at de trives bedre både fysisk og psykisk."

Offentlige tilbud glemmer kroppen

Ventetiden i de offentlige behandlingstilbud er ofte lang, og det er bl.a. derfor, at forældrene vælger privat behandling, fortæller Sheila Simonsen. En anden årsag er, at den kropslige dimension som regel mangler i de tilbud, som findes i kommuner og regioner.

Det råder klinikken bod på med individuelt tilpassede behandlingsforløb med både psykomotorisk terapi rettet mod barnet og familiebehandling samt rådgivning og kurser, der foregår i et tværfagligt samarbejde med socialrådgiver, psykologer og psykiatere. Ved behov kan klinikken i samarbejde med forældrene inddrage dagtilbud eller skole, så lærere og pædagoger får viden om, hvordan de kan hjælpe barnet.