Kvote 1

Hvad skal du vedhæfte ansøgningen på optagelse.dk?

Fristen for at søge optagelse gennem kvote 1 er d. 5. juli kl. 12.00.

For at kunne søge en studieplads gennem kvote 1 skal du have en gymnasial eksamen.

  • Du skal kun vedhæfte dokumentation for adgangsgrundlaget, det vil sige dit eksamensbevis og måske beviser for beståede enkeltfag/suppleringskurser.
  • Du skal vedhæfte dit eksamensbevis til din ansøgning senest til ansøgningsfristen d. 5. juli kl. 12.00.
  • Eventuelle beståede dele af anden videregående uddannelse
  • Hvis du er student fra 2005 og frem, ligger dit eksamensbevis i en digital eksamensdatabase. Husk at tjekke om eksamensbeviset bliver vedhæftet din digitale ansøgning, når du søger på optagelse.dk. Hvis eksamensbeviset ikke ligger i eksamensdatabasen, skal du sørge for at vedhæfte det til ansøgningen.

Optagelse via kvote 1 sker alene på baggrund af eksamenskvotienten (gennemsnittet) inklusiv eventuel bonus fra din gymnasiale eksamen.

Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksamener, kan du kun blive optaget på baggrund af den første. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.

Ansøgningsfrister

  • Kvote 1 - Ansøgningsfrist 5. juli kl. 12
  • Kvote 2 - Ansøgningsfrist 15. marts kl. 12

Psykomotorikuddannelsen, tekstilformidleruddannelsen og tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen har kun optagelse via kvote 2.

Husk eksamensbevis