Fordomsstafetten - Pædagog

"Pædagogstuderende leger som små børn – når de altså ikke ryger og drikker".

Holder fordommen om, at pædagogstuderende leger og siger sætninger som: ”Så sagde vi, jeg var moren, og du var hunden” og ”kun dem med blå bukser må være med til at bygge hulen”? Og er de virkelig fedtet ind i glimmerlim og papmache på en almindelig undervisningsdag? Rune Sørensen og Mark Nielsen svarer og sender stafetten videre til tekstilformidlerne.

Pædagogstuderende er åbenbart ikke det mindste flove over den lidt pinlige fordom om, at de skulle lege som små børn under studiet. 
 
”Den er god nok. Vi leger, men ikke for at lege. Vi arbejder professionelt med leg. Vi er nødt til at kende legen på vores egen krop, så vi kan forstå dens kompleksitet, betydning og potentialer. Hvad er fx i spil, når børn leger rollelege som far, mor og børn, hvilke regler gælder for lege, og hvad karakteriserer den gode leg?” siger Mark Nielsen.
 
Klassekammeraten Rune Sørensen er enig i, at det kan se fjollet ud for folk, der ikke selv læser til pædagog, når voksne mennesker så at sige leger rundt.
 
”Der er mening med galskaben. Vi afprøver og udvikler lege for at undersøge, hvordan de kan give fx fællesskab, trivsel og udvikling. Børn leger for at lege, men samtidig er leg den måde, børn især lærer på. Med skolereformen skal vi nu også kunne integrere legen i undervisningen,” siger han.
 
Mark og Rune taler videre om in- og eksklusionsmekanismer, legeteorier og æstetiske fordoblinger, og det er tydeligt, at der er skrevet meget alvorlige bøger om leg. Men hvad med klippe-klistre-delen? I sidste fordomsstafet sagde den fysioterapeutstuderende, at pædagogerne ser ud til virkelig at gå til stålet i krea-værkstedet.

Laver børneting, men ikke for sjov

”Som pædagoger skal vi kunne arbejde med børns kreativitet, og det er klart en fordel, at vi selv kan være kreative for at inspirere og støtte op. Og der er nok ret mange af os, der er dygtige til det med at tegne og male,” siger Mark.
”Man kan sige, at det godt kan være, det ser ud som om vi laver børneting, og det gør jo heller ikke noget, hvis vi har det sjovt undervejs, men det er altså ikke derfor, vi gør det,” siger Rune.
 
Fordommen om, at pædagogstuderende stormer til fredagsbaren, så snart krea-værkstedet lukker, for at drikke og storryge, bliver aflivet på stedet. Det bliver sjældent til mere end et par øl for Mark og Rune, og ingen af dem ryger. Hmm …
 
Men hvad så med fordommen om, at pædagogerne ’ikke får passet deres træning’? Også her melder de to repræsentanter for studiet ’pas’ – begge er vilde med og dyrker sport.

De har læst lidt for mange modeblade

Men har de så selv fordomme om studerende fra andre UCC-uddannelser? Jo, tak.
 
”Tekstilformidler, hvad er det overhovedet for et ord? Jeg siger tøjdesigner, er det OK? Men altså. Jeg kender ikke nogen tøjdesignere, men tænker, det må være folk, der har læst lidt for mange modeblade. Jeg ser for mig, at de sidder på café med deres Macbook og snakker om fashion. Så syr de en underlig trekant, og så er det en T-shirt, der koster 500 kroner. Jeg forstår ikke, at man behøver en uddannelse for at vide, at alt går til sort,” siger Mark.
 
”Man kan have den fordom, at det er et lidt overfladisk studie. Det bliver meget sådan: Vi laver tøj, men vi er kunstnere. Jeg kunne aldrig drømme om at betale tusindvis af kroner for et par bukser. For mig skal tøj være praktisk og selvfølgelig også noget, jeg kan lide. Jeg må være ærlig og sige, at jeg har lidt svært ved at se den samfundsmæssige nytte af tøjdesignere,” siger Rune.
 
Mark Nielsen på 25 år og Rune Sørensen på 26 år læser på 3. modul på UCC’s pædagoguddannelse.