Netuddannelsen

Har du behov for stor fleksibilitet, er en netbaseret uddannelse måske noget for dig.

På netuddannelsen til pædagog foregår undervisningen primært via internettet, men der er også faste dage på uddannelsesstedet, hvor du møder dine medstuderende og underviserne.

Netuddannelsen kræver ingen særlige it-forudsætninger, men du skal have mod på at lære at anvende it som en integreret del af dit studie.

Netuddannelsen er for dig, som har behov for fleksibilitet i hverdagen, og som fx:

  • Har brug for selv at kunne tilrettelægge en stor del af studietiden i forhold til arbejde og familieliv
  • Bor langt væk fra uddannelsesstedet
  • Har behov for at kunne studere hjemme

Der er studiestart på den ordinære pædagoguddannelse som netuddannelse hver år i september og februar.

Fremmøde

Der er weekendseminarer ca. hver 5. uge, og undervisning hver mandag på uddannelsesstedet (ekskl. mandage efter weekendseminarer).

På weekendseminarerne er der undervisning:

  • Fredag kl. 16 - 20.15
  • Lørdag kl. 9 - 16.15

Om mandagen skal du forvente at være på uddannelsen i tidsrummet kl. 8.30 - 16.45.

I uddannelsen vil der være korte perioder, hvor der forventes deltagelse ved fremmøde udover mandagene. Dette kan være i forbindelse med praktikforberedelse, eksamensperioder o. lign. Datoer for dette offentliggøres forudgående semester.

Optagelse på netuddannelsen

Du søger ind på netuddannelsen på samme måde som på den ordinære pædagoguddannelse. Du skal udfylde en ansøgning på optagelse.dk og vælge Pædagoguddannelsen Nordsjælland (netbaseret). På meritpædagoguddannelsen gælder særlige optagelsesregler.

Gode erfaringer