Udlandet kigger misundeligt på danske børnehaver

Danske politikere og embedsfolk flirter heftigt med skolificering af børnehaverne efter sydeuropæisk forbillede. Men udenlandske eksperter fremhæver faktisk den nuværende danske måde at drive børnehave på som helt unik. Den ansete engelske professor Peter Moss advarer mod, at vi smider en fornem pædagogisk tradition på gulvet.

Den danske og nordiske måde at drive børnehave på er unik. Så unik, at den fremhæves af eksperter fra EU, UNESCO og OECD i flere rapporter, der sammenligner dagtilbud på tværs af landegrænser. Det er den danske børnehavemodel med læring gennem leg, ligeværdighed mellem børn og voksne,  medbestemmelse og udeliv, som bliver rost.

Den engelske professor Peter Moss fra University of London har et indgående kendskab til  børneområdet i de fleste EU-lande, som han har forsket i og fulgt de sidste 30 år og skrevet rapporter om for blandt andre EU og UNESCO.

”Set fra mit perspektiv har I i Danmark nogle meget vigtige pædagogiske traditioner og måder at arbejde på, som I skulle bygge videre på frem for at lave om,” siger Peter Moss og peger på, at dagtilbudssystemet i Danmark i modsætning til i de fleste andre lande er veludviklet, velintegreret og demokratisk.

”Danmark har over 40 år opbygget et forbilledligt, struktureret og sammenhængende system på dagtilbudsområdet. Andelen af uddannede pædagoger er høj, og det offentlige bidrager med store økonomiske tilskud, så alle børn i Danmark har mulighed for at gå i dagtilbud. Det betyder, at andelen
af danske børn, der går i dagtilbud, er meget høj. Det har en positiv effekt på den sociale lighed i jeres samfund. I mange andre europæiske lande er det tydeligt, at det er de velstillede børn, der går i dagtilbud, mens de fattigere børn ikke får muligheden,” forklarer Peter Moss.

Presser skolen ind i børnehaven

I Danmark retter politikere og beslutningstagere paradoksalt nok ofte blikket ud af landet og fremhæver metoder fra udlandet, når det handler om at udvikle børneområdet og hæve danske børns faglige niveau gennem det, der er blevet karakteriseret som øget ”skolificering” af netop de danske dagtilbud, som Peter Moss fremhæver som forbilledlige, som de er.

”Det er en trend overalt, at de fleste lande ønsker at indføre mere og mere skole på 0-6-års-området og omdanne det til en ”før-skole”. Man ønsker så at sige at presse skolen ned over hovedet på børn i en tidligere og tidligere alder,” siger Peter Moss.

Han pointerer, at 0-6-års-området i en del lande formår at stå imod presset om øget skolificering – fx Sverige. Ifølge Peter Moss er det i den sammenhæng meget væsentligt at stille spørgsmålet: Hvorfor skal skolen ind i børnenes liv så tidligt?

”Problemet er, at vi glemmer at spørge, om skolen overhovedet har noget at tilføre småbørnsområdet. Vi skal hellere undersøge, om den type undervisning, vi har i skolen i dag, skal gentænkes i samspil med dagtilbud og før-skoleområdet. Så kunne man tage det bedste fra to verdener frem for at presse den ene verden ned over den anden og insistere på, at børnehaver snævert skal forberede børnene på skolen ved at gøres til før-skoler,” siger Peter Moss.

Fokus fra udlandet

I pædagogernes fagforening BUPL oplever man en stor interesse fra internationale fagfolk, forskere, embedsmænd og politikere for den danske måde at drive dagtilbud på.

Stig G. Lund, der er specialkonsulent i BUPL, har fulgt det pædagogiske område internationalt i 25 år. Han holder foredrag i udlandet om blandt andet den dansk-nordiske børnehavemodel og er løbende vært ved studiebesøg af eksperter og praktikere fra udlandet, der vil se nærmere på den danske børnemodel.

”EU er interesseret i vores barndomssyn og den danske og nordiske model, når det gælder de yngre børn. Kommissionen og EU lægger op til, at vi skal styrke kommunikationen på tværs af landene og lære noget af hinandens måde at drive dagtilbud på,” siger Stig G. Lund, der har haft møder med embedsfolk i EU-kommissionen om emnet og deltaget i en lang række paneldebatter og seminarer i EU-regi. Senest har han haft besøg af en skotsk delegation, der efterfølgende har skrevet en stor rapport med henblik
på at indføre nogle af de danske pædagogiske traditioner i Skotland. Også OECD har i flere omgange
– blandt andet i rapporterne ”Starting Strong I og II” - peget på, at den tilgang, vi har i Norden til at drive børnehaver, har stor værdi og betydning.

”Blandt andet fordi den ikke går ud fra noget forudbestemt, men er et kreativt møde mellem kompetente
voksne, som lytter til børn, og som sammen med børnene konstruerer viden og erfaring på grundlag af leg,” siger Stig G. Lund.

Rank ryggen

Det er også nogle af netop disse faktorer, som Peter Moss fremhæver. Han opfordrer til, at vi i Danmark skal ranke ryggen.

”Den danske pædagogiske tradition er forbilledlig. Den er rig og veludviklet på en måde, som simpelthen ikke eksisterer i den engelsktalende verden. Der er en afgrund til forskel. I har nogle meget vigtige traditioner og måder at arbejde på, som I skulle bygge videre på. Det eneste, der bekymrer
mig, er tendensen til at ignorere de store præstationer, I har opnået på det her område,” siger han. Han fremhæver, at danske og skandinaviske børn ligger helt i top i alle de internationale undersøgelser om trivsel.

”Danske børn klarer sig generelt set bedre og er mere velfungerende end i noget andet land i verden. Mange lande kigger misundeligt på jer og ville ønske, at deres børn var bare halvt så velfungerende som de danske. Det skal I holde fast i. Der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind, men jeg tror på, at et godt dagtilbudssystem er meget vigtigt for at skabe og bevare et godt samfund,” siger Peter Moss.

Derfor er danske børnehaver unikke

  • Demokratiske. De voksne lytter og lægger vægt på børnenes stemme og ønsker.
  • Helhedsorienterede. Barnet bliver set som et helt menneske – et barn - og ikke bare ”en elev”.
  • Fokus på leg. Erkender betydningen af leg og kreativitet.
  • Udeliv. Der er tradition for, at alle børn er udenfor og lege året rundt. Selv helt små børn sover udendørs.
  • For alle. Tæt på alle danske børn går i børnehave. Det betyder noget for den sociale lighed i samfundet.
  • Mange uddannede pædagoger. I forhold til mange andre lande er en meget stor andel af de ansatte i danske børnehaver og vuggestuer pædagoguddannede.

Kilde: Peter Moss og Stig G. Lund, BUPL

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.