Skolelederen kigger med, når læreren underviser

Matematiklærer Lars Laursens undervisning kom under lup, da skolens leder Charlotte Norman Andersen observerede ham i en time. ”En rar oplevelse. Man har en klarere opfattelse af, at hun nu faktisk ved, hvad det er, vi går og laver det meste af tiden,” siger den 39-årige lærer.

Matematik i 4. klasse med Lars Laursen. Børnene skal i dag lære om tid og afstande, og alt er helt, som det plejer at være i sådan en time − og så alligevel ikke. I hjørnet sidder Lundehusskolens leder Charlotte Norman Andersen nemlig med en notesbog og skriver ned. Alt hvad der sker i klassen, observerer hun, noterer og giver efterfølgende Lars Laursen feedback på.

”Det er første gang i mine 11 år som lærer, at jeg er blevet observeret, mens jeg underviser. Jeg var lidt spændt på forhånd, men det var en god oplevelse,” fortæller den københavnske lærer og uddyber:

"Det kan være angstprovokerende, at der pludselig er en leder, der skal overvåge din time, og det er da helt klart op til lederen at skabe en fornemmelse af tryghed, så læreren ikke føler sig generet."

Lundehusskolen er en af de københavnske skoler, der har deltaget i projektet ”Observation som kvalitetsudvikling”, hvor skoleledere får en tættere føling med lærernes undervisning via klasseobservationer. Skoleleder Charlotte Norman Andersen har indtil videre observeret 18 undervisningstimer, mens skolens souschef har observeret et tilsvarende antal.

Før observationstimen var Lars Laursen blevet orienteret om forløbet og tankerne med timen. Han besluttede sig hurtigt for, at det skulle være en naturlig situation, og forberedte sig hverken mere eller mindre til timen, end han plejer.

"Jeg havde fortalt klassen, at Charlotte ville komme på besøg, og der gik to minutter, så sad hun bare der. Så vidt muligt skulle det være en almindelig time, og det var det. Børnene opførte sig pænt − men ikke pænere end normalt, selv om jeg hverken havde lovet dem flødeboller eller noget", griner Lars Laursen.

Ros og et fif

På forhånd lød aftalen, at observationen først og fremmest skulle gå på, om læreren lykkedes med at engagere alle børnene i timen.

”Nogle gange kan det være svært at have overskud til at se, om alle er med. Men Charlotte var efterfølgende meget rosende,” husker Lars Laursen. Der er en god og behagelig stemning i klassen, stor arbejdsro og koncentration, og børnene kender til klassens regler, lød nogle af tilbagemeldingerne.

Feedbacken blev givet dagen efter - både mundtligt og på to stykker A4 papir med forslag til refleksionspunkter.

"For eksempel sagde jeg utallige gange til børnene, at de ikke måtte åbne bogen, før jeg sagde til. Charlotte foreslog så, at jeg i stedet ventede med at tage bogen frem, til de skulle bruge den."

Redskab til dialog

Men nu har jeg været med helt inde i maskinrummet, og vi kan få en endnu bedre dialog om, hvad der fungerer, når du underviser

- Charlotte Norman Andersen

Efter at skolelederen har oplevet undervisningen helt tæt på, oplever Lars Laursen, at det er blevet nemmere at tale med hende om, hvad der sker i klassen.

"Hun har været helt nede at fornemme pulsen, og det er en af de rigtig gode effekter af et sådant forløb. Man har en klarere opfattelse af, at hun nu faktisk ved, hvad det er, vi går og laver det meste af tiden."

Charlotte Norman Andersen er enig i, at det allervigtigste udbytte af projektet ”Observation som kvalitetsudvikling” er, at hun som skoleleder kommer helt tæt på kerneydelsen.

"Det giver en sindssyg god anledning til, at jeg får talt god undervisning med lærerne. Hvis jeg ikke har denne her tætte oplevelse af undervisningen, så fortæller lærerne mig blot om, hvad de har oplevet, og hvad de selv ser som udfordringer. Men nu har jeg været med helt inde i maskinrummet, og vi kan få en endnu bedre dialog om, hvad der fungerer, når du underviser."

Hvorfor er det lige skoleledelsen og ikke en ekstern konsulent, der skal observere og give feedback på undervisningen?

”Hvis man bare ser det som et lukket system, kan det være hvem som helst. Men tanken er jo, at vi på skolen skal få snakket mere om, hvad god undervisning er. Den viden, vi samler op, skal foldes ud til hele skolen,” siger Charlotte Norman Andersen, der har været leder af Lundehusskolen i tre år.

Som skoleleder er der rigtig mange opgaver, der hiver og trækker i en. Men undervisningen må og skal være et primært fokuspunkt, mener hun.

"Vi skal hele tiden øve os i at fokusere på kerneydelsen. Der er alt for mange ting, der kan aflede os ledere, hvis vi ikke passer på. Jeg vil gerne gøre en positiv forskel for børnene med mit arbejde, og det her er noget, børnene kan mærke resultatet af."

Sårbar situation

Charlotte Norman Andersen er sig bevidst, at det er en sårbar situation at få sin undervisning sat under lup af skolens leder.

"Jeg er da en slags overdommer, der sidder i hjørnet af klasselokalet. Det nytter ikke noget at viske dette faktum ud. Det kræver en grund af tillid. Men i de allerfleste tilfælde synes lærerne, at det er positivt, at vi kommer og interesserer os for det, de bruger allermest tid på."

Charlotte Norman Andersen bestræber sig på ikke at komme med for mange gode råd.

”Som læreruddannet ligger det lidt til højrebenet at komme med gode råd,” smiler hun. ”Jeg prøver i stedet at nævne tre ting til refleksion. Det virker bedre.”

Når undervisningen ikke dur

I ganske få tilfælde observerer ledelsen undervisning, de ikke bliver glade for at se.

"Så bliver det pludselig meget tydeligt, at det er lederen, der er kommet på besøg i klasselokalet. Jeg er jo nødt til at handle, når noget slet ikke fungerer, og så er der en helt anden slags opfølgning. I sådanne tilfælde bliver læreren tilbudt sparring og vejledning fra for eksempel de AKT-vejledere, vi har, der er rigtig gode. Men ofte ved læreren på forhånd godt, at undervisningen slet ikke dur", fortæller Lundehusskolens leder.

En ommer

I enkelte tilfælde har en lærer bedt om en ommer efter en observationstime. Det er for surt, hvis det bare er i en af de ekstremt dårlige timer, at skolelederen er med på en kigger.

”Alle lærere har ind imellem timer, hvor tingene går helt i fisk, og så er jeg selvfølgelig åben over for at kigge forbi en anden god gang,” siger Charlotte Norman Andersen, der oplyser, at Lundehusskolen har sat sig som mål, at lederne skal klasseobservere alle lærere hvert eneste skoleår:

"Det er en fornøjelse at følge lærernes arbejde, og måske bliver lederne nu de dygtigste til at undervise. Du lærer nemlig rigtig meget om at undervise ved at observere andre, og derfor opfordrer jeg da også skolens lærere til at observere hinanden engang imellem. Det er meget lærerigt, at der bliver åbnet op for klasseværelset."

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.