Samarbejde mellem pædagoger og lærere giver trygge børn

På Bordings Friskole i København har man gennem flere år skruet op for samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Det giver store og klare gevinster, men det er ikke knasteløst, lyder dommen fra børnehaveklasseleder og pædagog Annette Frandsen og skoleleder Mogens Krabek.

Klokken er 8, og skoleklokken på Bordings Friskole gjalder ud over Øster Søgade og Sortedams Søen i København. Inde i skolen sidder en dreng fra 1. klasse og græder på skødet af sin gamle børnehaveklasselærer. Det har været en rigtig dårlig morgen og en svær aflevering for ham. Så da klokken ringer, aftaler børnehaveklasselæreren med den lærer, der skal have drengen i første time, at han kan blive hos hende i børnehaveklassen. Her falder drengen til ro, og da anden time begynder, lister han glad op ad trappen til klassekammeraterne og læreren i 1. klasse.

"Den måde, vi arbejder på, betyder, at det er vigtigere, at børnene har en tryg hverdag, end om en given situation nu er en opgave for den ene eller den anden pædagog eller lærer. Det tænker vi meget i, og det er blevet en naturlighed", forklarer Annette Frandsen, som er uddannet pædagog og har været børnehaveklasseleder på skolen i 12 år.

Det bedste fra to verdener

På Bordings Friskole er visionen at kombinere det bedste fra pædagogikken med det bedste fra lærerfagligheden. Det begyndte, da man for små ti år siden begyndte at knytte skolens fritidsordning og skolen tættere sammen. I dag er pædagogerne i fritidsordningen ansat på halv tid i skolen som skolepædagoger. Samtidig underviser skolens to børnehaveklasselærere, der er uddannede pædagoger, også i fag i 1. og 2. klasse – enten som faglærere eller som støttelærere for børn med særlige behov.
Skoleleder Mogens Krabek oplever, at det sociale og det faglige – og dermed henholdsvis pædagogernes og lærernes kernekompetencer − smelter mere og mere sammen i skolen.

"Det sociale og det faglige er ikke hinandens modsætninger men hinandens forudsætninger. Vi tager nogle af børnehaveklassens kvaliteter med over i skolen, og på samme måde tager vi noget af skolen med ind i børnehaveklassen. Samarbejdet har bidraget til at integrere to professionskulturer på en ligeværdig måde. Lærerne er blevet mere pædagogiske, og pædagogerne er blevet mere faglige", siger han og understreger, at det ikke er en proces uden knaster.

Blå mærker

For tæt samarbejde giver også blå mærker undervejs, medgiver Annette Frandsen.

”Vi har kastet os ud i det, men undervejs har vi også slået os lidt på hinanden og fundet ud af, at det at samarbejde tæt også er følsomt. Når man gør det her, er man nødt til at lave aftaler og formalisere det,” siger hun. For hende handler konflikterne ikke så meget om snævre faggrænser, men om forskellen i børnesyn.

Skoleleder Mogens Krabek peger på, at kombinationen af en pædagog og en lærer helt grundlæggende er en god cocktail, fordi der nogle gange kan opstå ”hanekamp”, når to lærere skal dele klasserummet. Han er stolt over, at pædagogikken har fået en større plads i skolen.

"For ikke så mange år siden skulle man gå stille med ord som didaktik, pædagogik, inklusion og kooperativ læring på lærerværelset. Nu siger vi dem højlydt og arbejder med det, og det er jeg smadderstolt over. Højden af vores fælles sprog er i dén grad vokset", siger han.

Og det er ikke kun lærerne, der har åbnet døren for pædagogernes tilgang til børn – men også omvendt.

”Som pædagog har man typisk en masse tavs viden om det, man gør. Jeg snakker med børnene og løser konflikter, og det er jeg god til på baggrund af en masse erfaringer, jeg har. Men nu skal jeg være endnu mere skarp på at sætte ord på, hvad det egentlig er, jeg gør, og hvorfor,” forklarer Annette Frandsen.

Ligeværdighed giver godt samarbejde

Hun peger på, at der skal være en gensidig respekt, for at samarbejdet kan fungere. Fx skal pædagogen være med i planlægningsfasen af undervisningen, så hun ikke bare bliver et appendix.

"Det må ikke blive sådan, at læreren er direktøren og planlægger alt, og så er pædagogen medarbejderen. Begge skal have blik for, hvad den anden er god til, så vi kan bruge hinandens kompetencer", siger Annette Frandsen, der selv er uddannet pædagog, men også har afsluttet danskfaget på læreruddannelsen.

Hun underviser både i børnehaveklassen og i dansk og fortællefag i 1. og 2. klasse, og indimellem kan hun næsten mærke konflikten mellem lærer- og pædagogfagligheden i sig selv.

"Når jeg er i børnehaveklassen opfatter jeg mig selv som pædagog og har en meget holistisk tilgang til det enkelte barn, samtidig med at vi sagtens kan arbejde med fx at lære at lege med bogstaver. Men lige så snart jeg kommer ind i min 2. klasse, bliver mit fokus et andet. Så handler det om, at de skal lære noget og knække koden", forklarer hun.

Om Bordings Friskole

Bordings Friskole har eksisteret siden 1945 og er en tosporet friskole, der ligger på Østerbro i København. Skolen arbejder med trinpædagogik. I stedet for at opdele klasserne i indskoling, mellemtrin ogudskoling, er klasserne inddelt i fem trin: børnehaveklasse og1. klasse, 2.-3. klasse, 4.-5. klasse, 6.-7. klasse og 8.-9. klasse. Det giver teamet af lærere og pædagoger på de to årgange med i alt 80 børn en mulighed for at arbejde tættere sammen og være mere fleksible, når de skal planlægge undervisningen.

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.