Rutiner: Vigtigt pædagogisk redskab

Op mod halvdelen af dagen i børnehaver, vuggestuer og dagplejer består af rutiner – fx når børnene skal spise, rydde op og tage overtøj på. og netop rutinerne er et af dagtilbuddenes mest værdifulde pædagogiske redskaber til læring, mener Søren Smidt fra UCC. Alligevel er de ikke et tema i de pædagogiske lærebøger.

En børnehave, vuggestue eller dagpleje uden rutiner er en umulighed. Rutinerne er hele skelettet i det pædagogiske arbejde. Hvis man fx gerne vil have, at børnene bliver selvhjulpne, så sørger man for, at de er med til at dække bord til frokost eller selv tager overtøj på i garderoben. Et pædagogisk ønske om at få de store til at hjælpe de små kan også indlejres i de daglige rutiner, så et større og et mindre barn fx anretter frugt eller fejer sammen. Og lige præcis sådan gør man i stor stil i danske
børnehaver, vuggestuer og dagplejer. Til gengæld fylder rutinerne ikke særligt meget i de pædagogiske lærebøger.

Det gode ved tilbagevendende rutiner er, at man kan docere læringskravene til de forskellige børn, lige nøjagtig hvor de er

- Søren Smith

”I praksis betyder rutinerne afsindigt meget. Så der er et klart skel mellem den måde, vi beskriver og taler om rutinerne på, og den måde, hvorpå vi bruger dem i praksis,” siger Søren Smidt.

Engang var de tre R’er – ro, renlighed og regelmæssighed − mantraet, når det handlede om små børn. De havde nemlig brug for ro, rene omgivelser og faste rutiner, mente man. Det var længe før, der var tænkt på udtryk som ”læreplan”, ”fri leg” og ”planlagt pædagogisk aktivitet”, men man havde alligevel fat i noget. I hvert fald kan man komme rigtig langt ved at støve de faste, daglige gøremål af og bruge dem aktivt sammen med børnene.

Gentagelser gør forskellen

Der er åbenlyse fordele ved at bruge de daglige rutiner som et pædagogisk redskab især i forhold til små børn. Blandt andet fordi mindre børn har brug for gentagelser. Og dem er der rigeligt af, når den samme rutine kommer igen dag efter dag – fx når børnene skal dække bord.

”Jo mindre børnene er, jo flere gentagelser har de brug for, når de skal lære noget. Og i dén sammenhæng er det jo godt, at de samme ting kommer igen hver dag,” siger Søren Smidt.

En anden fordel ved rutiner og gentagelser er, at man som pædagog kan justere kravene til hvert enkelt barn og skrue op hen ad vejen. I begyndelsen er det fx helt fint, at børnene tager alt for mange tallerkener med over til bordet, når de skal dække bord, men så kan de vokse lige så stille hjælpe dem på vej, og en dag tager de ikke for mange tallerkener mere.

”Det gode ved tilbagevendende rutiner er, at man kan docere læringskravene til de forskellige børn, lige nøjagtig hvor de er,” forklarer han.

Hurra for rutinerne

Søren Smidts erfaring fra næsten 30 års gang som konsulent i daginstitutioner er, at det er meget meningsfuldt for børnene at være med i de daglige praktiske rutiner. ”Børnene vil rigtigt gerne være nyttige og blive brugt, og det bliver de jo på en meget  meningsfuld måde, når de hjælper med til at få dagligdagen til at fungere. De kan mærke, at de meget konkret bidrager til fællesskabet,” siger han. 

Han fremhæver også, at det betyder noget for de mindste børn, at de kan se sammenhængen og meningen med det, de gør. Altså, ’når jeg sætter tallerkener og bestik på bordet, er det, fordi vi skal bruge det lige om lidt, når vi skal spise’ eller ’når jeg selv tager min flyverdragt på, kan jeg komme ud på legepladsen, hvor jeg skal klatre’.

”De oplever, at rutinerne har en direkte konsekvens for det, de skal om lidt, og det gør det meningsfuldt for børn. Det står i kontrast til den oplevelse, børnene har, når de er med i mere langsigtede projekter, hvor målet ligger ude i fremtiden. Fx når man skal lave påskepynt, der skal lægges væk og bruges til en fest om tre uger. Det har de mindste børn svært ved at forholde sig til,” siger Søren Smidt.

Giv tid

Det er vigtigt, at man tænker rutinerne ind i pædagogikken. Så bliver den daglige tur gennem garderoben før legepladsen et læringsrum og ikke bare noget, der skal overstås i en fart, så de voksne kan komme til pause Det betyder blandt andet, at man skal afsætte tid til rutinerne, så de voksne bevarer roen og ikke bliver stressede og trippende, når børnene selv skal klare tingene. Netop tid – også ventetid − er en af de vigtige faktorer, når man arbejder pædagogisk med de daglige praktiske rutiner. For eksempel er det at tage overtøj på en færdighed, som rigtig mange børn kun lærer i institutionen og ikke derhjemme.

”Mange forældre har ikke tiden og tålmodigheden til at lade deres små børn tage tøj på selv og synes, det er nemmere lige at hjælpe dem. Derfor har institutionerne en enormt væsentlig opgave med at bruge den tid, der skal til, så børnene lærer at tage tøj på selv,” siger Søren Smidt.

Finhed og skeptiske forældre

En af udfordringerne ved at arbejde pædagogprofessionelt med rutinerne er, at det er en ret udbredt opfattelse, at fx det at tage på tur eller lave nogle planlagte pædagogiske aktiviteter er ’finere‘ end at dykke ned i de daglige rutiner.

”Der er en dobbelthed dér. Jeg tror godt, at alle pædagoger ved, hvor vigtige rutinerne er, men de planlagte aktiviteter opfattes stadig som finere,” siger Søren Smidt.

En af forklaringerne er et pres fra forældrene. De vil gerne have, at deres børn kommer på tur og har nogle ’produkter‘ med hjem. Det er derfor nemmere at kommunikere til forældrene, at ’vi tager på tur en gang om ugen’, eller ’nu har vi lavet påskepynt og karse’ frem for, at ’nu kan dit barn selv tage sine støvler på’.

”Forældre kan godt være kritiske og undre sig over, hvorfor børnene ikke kommer nok på tur, eller hvorfor de ikke går til rytmik. Men jeg mener, at man kan diskutere, om børnene ikke får lige så meget ud af at tumle i alrummet og selv tage tøj på som ved at have organiseret rytmik i en time. På samme måde kan der være mere motorisk træning i selv at hælde mælk op fra en kande til frokost end i at sidde og lege med klodser,” siger han.

Gør rutiner til omdrejningspunktet

Søren Smidt ser, at rutinerne ofte er underprioriterede eller usynlige i læreplanerne. Det er langt fra alle dagtilbud, der tænker i, at rutinerne er en måde at arbejde med læreplanstemaer på.

”Når man tænker læring, ender man tit med at fokusere på de planlagte pædagogiske aktiviteter. Men det er meget vigtigt, at institutionerne har øje for de daglige rutiner, for de er helt væsentlige for børnenes læring – på nogle måder vigtigere end de planlagte aktiviteter,” siger Søren Smidt.

Han peger på, at rutinerne med fordel kan trækkes endnu mere frem i lyset. I virkeligheden kan man bygge meget af sin pædagogik op omkring rutinerne. Hvis man har de mål, at børnene skal blive selvhjulpne, kreative og gode til at vente, så kan man lægge de temaer ind i rutinerne.

”I forhold til den pædagogiske planlægning får man enormt meget forærende ved at tænke bevidst i, hvordan man opbygger rutinerne. Man kan helt konkret bruge rutinerne til at opfylde de mål, man har opstillet for sin bestyrelse, på en umiddelbar og meningsfuld måde,” siger han.

Men gode rutiner med læring i kommer ikke bare af sig selv. Pædagogerne skal være bevidste om, hvad de vil med de forskellige rutiner og planlægge og organisere dem derefter.

”De institutioner, der arbejder bevidst med det her, har tænkt det nøje igennem. De sørger fx for ikke at overfylde garderoben med børn, når de skal have overtøj på. Og de organiserer det sådan, at der er en voksen til rådighed til at hjælpe, når der er brug for det,” siger Søren Smidt.

Rutiner med læring i

Når børnene …

  • kommer om morgenen
  • skal skiftes/på toilettet
  • vasker hænder
  • rydder op
  • dækker bord
  • henter ting, der mangler på bordet
  • selv hælder vand op fra en lille kande
  • spiser
  • tager af bordet
  • fejer
  • tager sutsko eller overtøj, støvler, hue og vanter på
  • skal gøre soverummet klart
  • skal hjem

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.