Læring i dagtilbud: Didaktik skal ind på gul stue

Didaktik er ikke længere forbeholdt skolen. Siden de pædagogiske læreplaner blev indført i 2004, er kommuner begyndt at arbejde systematisk med didaktik og læring i daginstitutionerne. Børnehuset Gnisten i Gladsaxe oplever, at det har højnet pædagogernes faglighed.

En håndfuld etårige vuggestuebørn sidder samlet om pædagog Nana Skjærlund. Hun holder tre fingre i vejret med hver sin fingerdukke, der ligner en svale. Hun og stuens to andre ansatte synger ”… og så var der to svaler tilbage”. Albert på 1,10 år siger ”væk?” og går om bag Nanas ryg for at kigge efter den forsvundne svale. Bagefter putter de svalerne ind i fuglehuset, som børnene har lavet af en mælkekarton.
Stuen har fugletema for tiden. Fire dage om ugen er fugle omdrejningspunkt, når børnene synger og leger, arbejder i værksted og tager ud i naturen.

Læring på dagsordenen

Projektet er et led i Børnehuset Gnistens pædagogik, som tager udgangspunkt i Gladsaxe Kommunes DAP-model. Den er baseret på en dynamisk form for småbørnsdidaktik, hvor legen er omdrejningspunkt. Dokumentation af pædagogikken skal synliggøre børnenes læring og sikre deres medbestemmelse.

”Jeg arbejder didaktisk i planlægningen og den løbende evaluering af mit arbejde. Jeg planlægger i forhold til kompetencer, læreplaner og nogle underordnede læringsmål. Først og fremmest tager vi udgangspunkt i børnenes interesser,” fortæller Nana Skjærlund. Hun er pædagog på den stue, som har Gnistens yngste børn – fra 1 til 1,10 år. Samtidig er hun ved at afslutte diplommodulet ”Pædagogkompetencer og læreprocesser” på UCC.

Små børns læring kom i fokus ved indførelsen af loven om pædagogiske læreplaner i 2004, og pædagoger har siden haft en aktiv rolle i at opbygge kompetencer hos børnene. Didaktik har især været på tale siden 2007, hvor Dagtilbudsloven fastsatte, at dagtilbud skal udarbejde mål og beskrive metoder til at nå målene.

Kræver tilpasning

Tilbage på stuen tager Nana en stor pose med farvede fjer frem. Hun puster en håndfuld ud over gulvet, og børnene løber rundt og prøver at fange dem. Lauge på knap to år tæller ”en… to fjer”. Ideen med fjerene opstod, da de en dag sad i værkstedet og pyntede æg med fjer. Et af børnene pustede til det og syntes, at det var sjovt.

Mens et projekt er i gang, tilpasser Nana løbende aktiviteterne ud fra, hvordan det går, og hvad der fanger børnenes opmærksomhed. I et skema nedskriver hun tema, pædagogiske mål og tegn på, at børnene lærer noget.

"Et kompetenceområde under temaet ’fugle’ kan fx være sprog og kommunikation. Et underordnet læringsmål kan være, at børnene bruger observationer i egen leg. Så skal jeg konkretisere, hvad jeg gerne vil se børnene gøre − i forhold til udvalgte læringsmål. Et tegn på læring er fx, at børnene leger med vores fuglehus, de putter stoffuglene ind i fuglehuset – siger ”væk” og tager fuglene ud igen for at gentage legen mange gange", forklarer Nana.

Højner fagligheden

Et projekt bliver altid dokumenteret og evalueret. Så snart det er afsluttet, går næste projekt i gang. Ifølge børnehusleder Susanne Severinsen har implementeringen af de nye metoder og arbejdsformer været en langvarig proces med efteruddannelse, konsulentbistand fra kommunen − og
forandring af kulturen:

"DAP tager tid at implementere. Man skal føle sig tryg ved metoden, før man for alvor kan bruge den og tænke ud af boksen − som den lægger op til. Det er en mindre omvæltning for de pædagoger, som altid har planlagt deres pædagogiske praksis, end for dem, som ikke har været vant til det", siger Susanne Severinsen. Alt i alt mener hun, at det kan være en støtte for pædagogerne at have nogle metoder at planlægge deres arbejde ud fra:

"Det højner pædagogernes faglighed, og det kan være med til at give en større respekt for vores fag."

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.