Kronik: Afgangsprøven i dansk er en død sild

Der er behov for et danskfag, der favner det medialiserede samfund og møder tidens børn og unge på en helt anden måde. Som det er nu, afspejler folkeskolens afgangsprøver en forældet dannelsesforestilling og en snæver fagforståelse. Der er behov for nytænkning.

Bragt på folkeskolen.dk 6. november 2013.

’Hvad vil vi med danskfaget?’ Det spørgsmål har vi ofte stillet hinanden gennem årene. I forsommeren var det så Clio-Onlines redaktør på Danskfaget.dk, Charlotte A. Erichsen, som her i Folkeskolen stillede det samme spørgsmål. Hun efterlyste en debat om danskfagets opgaver og funktioner, og hvordan eleverne kan engageres i faget med udgangspunkt i deres egen erfaringsverden.

Debatten blev rejst i kølvandet på årets afgangsprøver i dansk, hvor man bl.a. i Politiken kunne læse en censors erfaringer med at rette danskopgaverne til Folkeskolens Afgangsprøve. Censor var bekymret og mistrøstig over det lave niveau og indholdet i stilene. Noget var helt galt, mente censor, og vi er enige. Noget er helt galt, men det drejer sig om danskfaget – mere end de unge – der er ude af trit med virkeligheden

Kritikken af elevernes besvarelser

Censor lokaliserer tre problemer i sit indlæg. Opgaven bliver ikke læst ordentligt igennem. De unge er for ureflekterede og går bare i gang som om det er Facebook med tast og send. Ordforrådet og begrebsverdenen er indskrænket og unuanceret, og faste vendinger bruges efter forgodtbefindende. Det er ’hverdagssprog fra sofadybets serieslumren’ på trods af, at afgangsprøverne efter censors opfattelse rummer ’gode og klare krav om specifikke genrer: brev, novelle, artikel eller manuskript’.

Gode opgaver mødes med elever, der ikke er tynget af genrekrav og som vrider sprogets vendinger og faste udtryk. Det er en del af censors bekymring. Det har vi hørt om før. Men hvor mange af tidens unge skriver fx essays (”Universet”), debatindlæg og kommentarer i aviser (”Hvis jeg nu bestemte alt”, ”Danske unge er ude på et sidespor”), realistiske noveller (”Hænder”), manuskript til radioudsendelser (”Naturen i ørerne”) eller breve til en god ven (”Uforklarligt”)? Naturen i ørerne virker som et oplæg til en radioudsendelse på P1, men de fleste unge har ikke andet end musik i ørerne.