En dygtig skoleleder er undervisningsnørd

Går dit barn på en skole, hvor skolelederen er passioneret optaget af at styrke undervisning og læring, vil dit barn alt andet lige præstere bedre, argumenterer Mikael Axelsen, chefkonsulent i UCC.

En dygtig skoleleder er lidt af en undervisningsnørd! Det slår UCC-chefkonsulent Mikael Axelsen fast: "Eleverne lærer ganske enkelt langt mere, når skolelederen dykker ned i, hvordan undervisningen foregår og skrues sammen. Jo mere skolelederen sætter fokus på elevernes læring, jo mere skolelederen lægger op til en kvalificeret diskussion af, hvad god undervisning og læring er, og hvordan lærerne og pædagogerne udvikler undervisningen, jo bedre præsterer eleverne. Denne sammenhæng er dokumenteret i en række undersøgelser. Lederens konstante fokus på skolens kerneydelse kan imidlertid antage mange former", understreger Mikael Axelsen og nævner to af den lange række af projekter, UCC er og har været involveret i.

Begge er et udtryk for en stigende erkendelse af, at det batter med et vedholdende ledelsesmæssigt spot på, hvordan elever bedst suger viden til sig.

Det ene projekt er Observation som kvalitetsudvikling, hvor københavnske skoleledere får en tættere føling med lærernes undervisning via klasseobservationer. Det andet er et udviklingsprojekt på Glostrup Skole, hvor alle SFO-pædagoger er blevet inviteret til at kortlægge, hvordan pædagoger kan bidrage til et barns læring, med udgangspunkt i den eksisterende viden om, at læring ikke kun foregår i klasselokalet og i undervisningstimerne.

Er det ikke en selvfølge, at en skoleleders primære fokus er på, hvordan eleverne lærer bedst muligt?

"Jo, og så alligevel ikke, for den overordnede styring kan nemt tvinge skolelederens opmærksomhed andre steder hen, og det kan gå ud over opgaveløsningen", understreger Mikael Axelsen.

"For det første er en stor bunke af mulige og umulige ansvarsområder de seneste år landet på skolelederens skrivebord, og det kan være ganske vanskeligt at prioritere knivskarpt, når du både skal takle alt fra fedmeepidemien blandt børn og dårlige motionsvaner til børns asociale adfærd og svage læsekundskaber. Og indimellem sker der desuden det, at skoleleder og skole bare lader som om".

Mikael Axelsen forklarer med et eksempel: "En forvaltning beder en skoleleder om at lave en virksomhedsplan, og så spørger lederen forvaltningen om antallet af sider, overskrifter, og hvilken skabelon der skal benyttes? Og når skolelederen har fået disse svar, skriver han planen. Herefter går han fluks videre med det, der er vigtigt. Skolelederen er dermed blevet deltager i en skueproces, der tager hans tid og fjerner hans fokus fra kerneydelsen."

Problemet er, ifølge Mikael Axelsen, at der har været en tendens til at forsøge at bruge den samme styringsmodel på alt fra Vej og Park til hjemmehjælp og skoler.

"Men heldigvis spirer der også på direktør-niveau i kommunerne en erkendelse af, at den aktuelle styring ikke i tilstrækkelig grad understøtter den mest effektive udførelse af de forskellige kerneopgaver i den kommunale velfærd", siger UCC-chefkonsulenten og henviser til blandt andet debatoplægget Vejen til en ny forvaltningspolitik fra marts i år, som Kommunaldirektørforeningen i Danmark står bag. Her står blandt meget andet: "Vi skal styrke vores fokus på kerneydelsen, borgernes oplevelse af offentlig service og på de endelige effekter og resultater - men uden at opstille komplekse styringssystemer og multiple indikatorer... Styringen i dansk forvaltning skal forenkles, og de fagprofessionelle skal i højere grad inddrages i styringsarbejdet af vores design af løsninger" ...

"Der er således lys forude. For grundlæggende handler det jo om at kigge på den megen viden om, hvad der er med til at skabe god undervisning og læring for alle børn og så gøre, hvad vi ved, der virker. Og et af de effektive værktøjer er altså, at skolelederen bruger tid og kræfter på at dykke ned i, hvad der får børn til at præstere optimalt og omvendt hvad der får dem til at blokere for en positiv udvikling"

Når lederen er med på en kigger

  • Små 150 københavnske skoleledere har allerede deltaget i projektet "Observation som kvalitetsudvikling", hvor lederne får en tættere føling med lærernes undervisning via klasseobservationer.
  • Skolens undervisning bliver ganske enkelt bedre, når skolelederen en gang imellem er med på en kigger i klasseværelset, det vil sige får viden om god undervisning via klasseobservationer og dialog med lærerne.

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.