En dygtig skoleleder blander sig i undervisningen

En ny, svensk undersøgelse viser, at når en skoleleder fra en god skole skifter til en dårlig, forbedres skolens resultater markant. Undersøgelsen siger ikke hvorfor, men ifølge chefkonsulent i UCC, Mikael Axelsen, skyldes gode resultater ofte, at skolelederen har skarpt fokus på undervisningen.

Når en leder fra en god skole skifter til en dårlig, "overfører" han eller hun de gode resultater til den nye skole. Det er essensen i en ny, svensk undersøgelse blandt 670 skoleledere, der har arbejdet på mindst to forskellige skoler. Blandt andet forbedres elevernes afgangskarakterer, og lærernes langtidssygefravær falder.

Undersøgelsen fortæller ikke, hvordan skolelederen skaber de gode resultater, men ifølge Mikael Axelsen, chefkonsulent i KLEO under UCC, handler det at skabe gode resultater i høj grad om skolelederens evne til konstant at stille skarpt på selve undervisningen.

På jagt efter det, der virker

"I skoleverdenen har der ikke været tradition for at tale systematisk om, hvad god undervisning er, og for at udveksle erfaringer lærerne imellem på en systematisk måde. En dygtig skoleleder gør det legitimt at tale om undervisningen, som er skolens kerneopgave, og skaber rammer for, at lærerne kan inspirere og lære af hinanden, så skolens medarbejdere i fællesskab går på jagt efter det, der virker", siger Mikael Axelsen.

Det er hans erfaring, at gode skoleledere formår at gøre det klart for skolens medarbejdere, hvorfor skolen er til og skaber en "rettethed" mod skolens og den enkelte lærers undervisning. Det kan f.eks. ske ved, at skolelederen observerer undervisningen som et udgangspunkt for dialog med læreren.

Mangler sprog omkring undervisning

"Mange steder er der ikke et sprog omkring undervisningen. Hver lærer passer sine timer, og arbejdet er bundet op på den enkelte og egne, ofte sprogløse, erfaringer. Derfor kan det være svært for lærerne at forklare, hvorfor noget af det, de gør, virker bedre end noget andet", siger Mikael Axelsen, der står bag et igangværende udviklingsprojekt mellem UCC og Københavns Kommune, som skal styrke skolelederne i at skabe god undervisning netop via observation og dialog med lærerne.

Han understreger, at dialogen med og mellem lærerne er afgørende, så de involverede ikke oplever observationen som kontrol eller kritik. Bl.a. skal fokus være fremadrettet og ikke dreje sig om lærerens person, men om undervisningen.

Lærere skal samarbejde

"En anden måde at sikre gode resultater er ved at skabe rammer for, at lærerne kan samarbejde f.eks. på møder og gennem observationer hos hinanden. Den gode skoleleder har konstant fokus på medarbejdernes arbejde med undervisningen, og orkestrerer deres mulighed for at videndele og erfaringsudveksle. Der skal sættes tid af til, at lærerne kan udvikle den gode undervisning sammen og også til sparring og coaching på opgaven", siger Mikael Axelsen.

Hans pointer bakkes op af et forskningsreview udarbejdet af lektor Helle Bjerg, UCC, professor Dorthe Staunæs, Aarhus Universitet, som identificerer, hvad der virker og hvorfor i forhold til skolelederens indflydelse på elevpræstationer. Forskningen peger bl.a. på, at den vigtigste ledelsesdimension er lederens deltagelse i at fremme lærernes muligheder for at lære og udvikle sig. Dvs. at lederen skal samarbejde med lærerne om at planlægge, koordinere og evaluere lærernes læring og også selv indgå som lærende i aktiviteter, der bl.a. fokuserer på sammenhængen mellem undervisningen og elevernes udbytte.

Succes trods pres

Mikael Axelsen understreger, at skoleledere, der opnår gode resultater, lykkes med opgaven under stort pres fra kommuner, som i disse år ofte bombarderer skolerne med nye opgaver, der flytter fokus fra lederens og lærernes arbejde med at forbedre undervisningen, som i sidste ende er til gavn for eleverne.

"Hvis kommunerne vil satse på bedre resultater i deres skoler, skal de styrke skolelederens mulighed for at løfte denne opgave på den enkelte skole", slutter han.

Om den svenske undersøgelse

  • Undersøgelsen ’Rektors betydelse for skola, elever och lärere’ er foretaget af ’Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering’ i Uppsala blandt 670 skoleledere, der har været ansat i mindst to år på to forskellige skoler.
  • Konklusionen er, at når en skoleleder fra en god skole skifter til en dårlig skole, forbedres skolens resultater markant. Bl.a. opnår eleverne bedre resultater i nationale tests, deres afgangskarakterer forbedres med ca. 3,5 procent i gennemsnit, og langtidssygefraværet mindskes blandt lærerne.
  • Resultaterne er markante på alle typer af skoler, men mest udtalte på privatskoler og mindre folkeskoler.

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.