Elever lærer mere med klare læringsmål

Eleverne lærer mere, og lærerne underviser bedre, når læreren formulerer klare læringsmål for hver enkelt time. Alligevel kommer læringsmålene ofte ikke længere end til lærerens baghovede. UCC’s Bodil Nielsen, der har vejledt et meget stort antal lærere om emnet, mener, at læringsmål bør spille en hovedrolle i klasselokalet.

Selve spørgsmålet er sådan set simpelt: Hvad skal mine elever lære i denne her time? Når læreren svarer på spørgsmålet, har hun faktisk læringsmålet med timen – i sin enkleste form. Der er åbenlyse grunde til at formulere læringsmål: Undersøgelser viser, at eleverne lærer mere, og at læreren kan tage en langt klarere styring af undervisningen, når de ved, hvad målet med timen er. Ser man ud over de danske skoler, lever læringsmålene dog en noget anonym og overset tilværelse. Mange lærere arbejder nemlig ikke struktureret med læringsmål, vurderer Bodil Nielsen, der er lektor i UCC og de sidste årtier har vejledt lærere og skoler i blandt andet at arbejde med læringsmål.

"De faglige mål er trængte, og det er ærgerligt, for vi ved, at det at arbejde med læringsmål kan fremme elevernes læring og gøre lærernes arbejde enklere og sikrere," siger hun.

Hun oplever, at mange lærere har svært ved at formulere læringsmål for et enkelt emne eller en enkelt time. Tit giver de udtryk for, at de har underforståede mål liggende i baghovedet. Men i praksis betyder det, at undervisningen i mange tilfælde kommer til at tage udgangspunkt i fx et materiale eller en genre – frem for et ønske om at eleverne skal lære noget bestemt.

"Som lærer skal du kunne formulere læringsmål helt ned på den enkelte time: Hvad er det, jeg vil have, at mine elever skal lære af at læse den tekst eller se den udstilling? Jeg plejer lidt forenklet at sige, at hvis man som lærer ikke kan svare på, hvad læringsmålet er med en aktivitet, så bliver der plads i planen til noget andet – altså så skal den aktivitet ud", siger Bodil Nielsen.

Hvad er fælles for Columbus og Darwin?

Et helt konkret eksempel på, hvordan man kan arbejde med læringsmål, kunne være en udskolingsklasse, der skal lære om opdagelsesrejser med udgangspunkt i Columbus. Her kunne læringsmålet for forløbet være, at eleverne skal forstå konceptet ’en opdagelsesrejse’ og begrebet ’kulturmøde’ og konsekvenserne af det. Et læringsmål for en enkelt time i forløbet kunne være, at eleverne skal lære, at man kan være opdagelsesrejsende af forskellige årsager fx videnskabelige, religiøse eller materialistiske.

"Noget af det centrale ved læringsmålet her er, at eleverne ikke bare skal lære om Columbus og hans tid, de skal lære nogle overførbare forhold, der vedrører opdagelsesrejser generelt. Det bliver eksemplificeret gennem Columbus, men de kunne sådan set lige så godt arbejde med Darwin som eksempel", forklarer Bodil Nielsen.

Mål motiverer faktisk mål

Der kan være mange årsager til, at arbejdet med læringsmål bliver skubbet til side. Bodil Nielsen peger på, at der fx i vejledninger fra centralt hold er fokus på, at lærerne skal motivere eleverne og give dem nogle gode oplevel- ser gennem undervisningen. Det giver lærings- målene en tilbagetrukket rolle, for så bliver motivationen og oplevelserne det primære.

"Så bliver læringsmålene sådan noget, der står i vejen for glæden og lysten og oplevelserne. Men min tese er, at det at have præcise mål med sin undervisning netop gør, at eleverne får lyst til at lære og får en glæde ved at have lært noget. Hvis målene er der, og du som lærer forklarer, hvad målet og meningen er med undervisningen, så bidrager du jo netop til at eleverne bliver motiverede", siger hun.

Man skal nemlig ikke undervurdere effekten af en lærer, der kommer ind i klassen og er tydelig og klar og kan sige: ’Det, I skal lære i dag, er …’

Presset letter

Bodil Nielsen peger på, at det har en lang række positive sideeffekter at gøre læringsmålene til omdrejningspunktet for undervisningen fx i forhold til at lede klassen.

"Jeg kan godt forstå, at lærere er optaget af adfærdsledelse, for det skal der være styr på. Den gode nyhed er, at det bliver nemmere at styre klassen adfærdsmæssigt, hvis det er tydeligt for både dig som lærer og for eleverne, hvad de skal lære. Min erfaring viser, at fokus på faglige mål får en række afledte, positive effekter", forklarer Bodil Nielsen.

Hun ser det at arbejde med læringsmål som at fokusere på det, skolen egentlig kan og skal – kerneopgaven. Derfor kan netop arbejdet med læringsmål være et solidt grundlag for lærerne, når de står i krydspresset fra politikere, forældre og forvaltning om at inkludere, motivere, undervisningsdifferentiere, bedrive tydelig klasseledelse og ikke mindst levere resultater.

"Vi kan ikke undgå, at læreren er i det her krydsfelt af krav og forventninger, men hvis lærerne er fortrolige med trinmålene og er gode til at formulere læringsmål, bliver de styrkede og fremstår som de faglige og pædagogiske eksperter, de jo er. Og så kan de meget bedre sortere i kravene fra politikere, forvaltning og forældre", siger hun.

Bodil Nielsen

  • Lektor i UCC, hvor hun primært beskæftiger sig med udviklingsprojekter i folkeskolen med fokus på undervisningsdifferentiering, faglige mål og evaluering samt efteruddannelse af lærere og undersøgelser af læreruddannelsen.
  • Cand.mag. i dansk og samfundsfag og ph.d. i uddannelsesforskning.
  • Bodil Nielsen er medlem af EVA’s ekspertgruppe på en undersøgelse af, hvordan lærere bruger faglige mål.

Kontaktperson

Bodil Nielsen
 

Mail: boni@ucc.dk 
Tlf.: 41 89 71 89

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.