Differentiering: Utopi at ramme alle elever med samme metode

På Skovshoved Skole tænker lærerne mere over, hvad eleverne skal lære, end hvad de skal lave. Skolen har gennem to år haft fokus på undervisningsdifferentiering. UCC har besøgt dem.

Når lærer Rikke Olsen går ind til sit engelskhold i 6. klasse, har hun ikke én, men tre forskellige drejebøger med i tasken for, hvad de forskellige elever skal lære i timen. På Skovshoved Skole, hvor hun arbejder, har man nemlig intensivt fokus på at sætte læringsmål og arbejde med undervisningsdifferentiering i praksis.

"Det er fuldstændig utopi at ramme alle 28 elever i en klasse på samme tid, på samme måde. Derfor arbejder jeg i praksis med at inddele eleverne i tre faglige niveauer, som jeg forsøger at ramme og tilgodese på hver sin måde", forklarer Rikke Olsen.

Hvis eleverne fx skal have om de engelske verber, vil der være en gruppe af de fagligt svageste elever, der skal have styr på de helt basale ting og have fokus på, hvad et verbum i det hele taget er. En midtergruppe af elever ved måske allerede, hvad et verbum er, men skal kunne identificere verber på engelsk eller slå dem op i en ordbog. Den sidste gruppe af fagligt stærke elever kender formentlig allerede engelske verber og skal i gang med at træne bøjninger.

”Når jeg går ind i klassen, har jeg opgaver med til hver gruppe og har sat læringsmål for, hvad alle tre grupper skal kunne, når timen er slut. Og det vil jo i sagens natur være forskelligt fra elevgruppe til elevgruppe,” forklarer Rikke Olsen, der også er faglig vejleder for sproglærerne på skolen.

Kræver enormt overblik

Hun er ikke i tvivl om, hvad den største udfordring ved at arbejde med undervisningsdifferentiering er: Det er tidskrævende.

"Det tager tid, når man fx skal finde tekster, der handler om det samme, men på forskellige niveauer. Man kommer let til selv at skulle finde tekster og klippe-klistre. Det kræver et enormt overblik. Jeg har flere gange været i bogkælderen og finde temaer i engelsksystemer til et højere niveau til en gruppe elever i klassen", siger hun.

Rikke Olsen evaluerer løbende alle eleverne – ofte med en skriftlig test efter hvert forløb, der typisk varer tre uger. Hendes elever ved godt, at der kommer en test, og at den bliver brugt.

”Jeg bruger testene til at se, om jeg har fået flyttet eleverne i forhold til de faglige mål, jeg har sat for forløbet,” forklarer hun. Testene bliver sat ind i et ringbind, så hun kan følge hver enkelt elevs faglige udvikling over en længere periode. Ringbindet bliver også taget med til skole-hjem-samtalerne og vist til forældrene.

Primus motor

Skovshoved Skole har haft undervisningsdifferentiering som et fælles indsatsområde for alle lærere hele sidste skoleår og igen i år − med endnu mere fokus på praksis.

Pia Grell Sørensen er pædagogisk vejleder på Skovshoved Skole, hvor hendes primære funktion er at hjælpe lærerne med at få øje på og udvikle deres undervisning. Fx kan hun lave aktionslæringsforløb, når der er behov for det. Hun er sammen med skolens faglige vejledere i de enkelte fag primus motor for arbejdet med undervisningsdifferentiering.

"Ligegyldigt om vi taler inklusion eller skolens andre kerneydelser, er det vildt vigtigt, at man som lærer er i stand til at se det enkelte barn og opstille fælles læringsmål for klassen, som eleverne skal nå ad forskellige veje. Og det er lige præcis det, undervisningsdifferentiering handler om", forklarer Pia Grell Sørensen, der er uddannet lærer og nu arbejder fuldtid som pædagogisk vejleder for lærerne på skolen.

Gentofte Kommune har haft undervisningsdifferentiering som kommunalt fokusområde, og Skovshoved Skole er gået videre med temaet. Sidste år fik skolens lærere en masse viden om emnet blandt andet via konsulentbistand fra UCC. I år er der fokus på at gøre det i praksis.

"De fleste lærere arbejder med, at eleverne har forskellige forudsætninger, men ofte er det en tavs, ubevidst viden om elevgruppen, man har. Vi har systematiseret det. Den største forandringer, at vi er gået fra at snakke om, hvad eleverne skal lave, til hvad de skal lære", siger hun.

Børn, der ved, hvad de kan

Eleverne mere bevidste over, hvad deres kompetencer er

-Pia Grell Sørensen

Lærerne bliver skarpere på at omsætte trinmålene til mere lavpraktiske og håndgribelige mål. Det er fx ikke nok at have i baghovedet, at eleverne ’får kendskab til ordklasserne’, som der står i trinmålene. Lærerne skal arbejde med at gøre læringsmålene langt mere konkrete og hverdagsnære.

Pia Grell Sørensen oplever, at arbejdet med undervisningsdifferentiering udvikler undervisningen på flere områder, fordi det kræver, at lærerne sætter faglige mål og strukturerer og evaluerer undervisningsforløb. Det giver eleverne meget bedre muligheder for at udvikle sig.

”En af værdierne ved det her er, at når man som lærer stiller tydelige mål op og giver feedback, så bliver eleverne mere bevidste og reflekterede over, hvad deres kompetencer er – og bedre til at træffe valg. Og det er måske netop en af de centrale kompetencer, de får brug for senere i livet,” siger hun.

 

Modtag Nyt fra UCC

UCC's nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden, og giver dig viden om udviklingsprojekter, forskning og praksis på professionsområdet.