Psykomotorik giver unge et sprog om kroppen

Fem syvendeklasser i Snekkersten har fået undervisning i psykomotorik over 10 uger. Her har de øvet sig i at sætte ord på, hvad der sker i deres krop, og i at blive opmærksomme på deres eget og andres kropssprog.

16 elever fra 7.S på Snekkersten Skole samler sig i en rundkreds midt i gymnastiksalen. Nogle har lidt svært ved at stå stille, men psykomotorisk terapeut Marie Østerby, der står for undervisningen, får skabt ro og går i gang med at præsentere programmet for timen i psykomotorik. ”I dag skal vi lære om sansen i muskler og led. Den hedder kinæstesisansen, og med den registrerer vi kroppens stilling. Den gør også, at vi kan udføre præcise bevægelser, og giver os viden om spændingsforhold i kroppen,” siger hun.

I den første øvelse skal eleverne være sammen to og to og vælge en A og en B. ”A skal stille sig i en stilling, og så skal B meget detaljeret fortælle A, hvordan A står,” siger Marie Østerby. Eleverne går ud og stiller sig to og to. De griner og fjoller, mens den ene af dem finder på en stilling. ”Du har tre fingre ude på den ene hånd, og din anden arm er bøjet,” siger en dreng til sin kammerat. Bagefter skal A lukke øjnene, og B skal forme A i en stilling. En af pigerne bøjer en anden pige ned i knæ og stiller hende, så det ser ud som om, hun skal til at springe hovedspring.

PSYKOMOTORIK I FOLKESKOLEN

Projektet blev gennemført fra august 2015 til april 2016. De fem syvendeklasser modtog undervisning i 10 uger tre gange om ugen − 30-45 minutter per gang. Eleverne har besvaret spørgeskemaer, og svarene er blevet sammenlignet med svar fra en kontrolgruppe, der ikke har modtaget undervisning i psykomotorik. Derudover blev der løbende lavet observationer, og ved projektets afslutning blev der lavet videoobservation og interviews. I maj 2016 deltager Malene Norup Stolpe, Tanja Thinggaard Andersen og Steen Schytte Olsen fra UCC i ‘The 6th Congress for Psychomotricity of the European Forum of Psychomotricity’ i Schweiz, hvor resultater og erfaringer fra projektet fremlægges.

Bagefter kalder Marie Østerby eleverne hen til den sorte cirkel i midten og vil gerne have dem til at reflektere over øvelsen. ”Hvad var svært?”, spørger hun dem, men faktisk lyder det, som om de mest har syntes, at øvelsen var sjov. ”Det var sjovt at kunne bestemme,” siger en, mens en anden kalder øvelsen ”ren hygge”. ”Det var lidt mærkeligt og akavet at blive formet, men også sjovt,” siger en tredje. Marie Østerby spørger, hvad øvelsen har med kinæstesisansen at gøre, og en elev svarer: ”Man mærker med musklerne, hvordan kroppen er placeret.”

PSYKOMOTORIK I UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Undervisningen i psykomotorik er en del af et projekt, som UCC’s psykomotorikuddannelse og forskningsprogrammet Sundhed og Krop står bag. Her tester man i en række syvendeklasser på Snekkersten Skole, hvordan psykomotorik kan bruges i folkeskolen. ”Vi vil gerne udvikle en kropslig måde at arbejde med trivsel på. Der er meget fokus på trivsel i folkeskolen i disse år, men det handler som regel mest om at tale om tingene,” siger Tanja Thinggaard Andersen, der er adjunkt på Psykomotorikuddannelsen i UCC. Hun og Malene Norup Stolpe, der også er adjunkt på Psykomotorikuddannelsen, har stået for planlægning, indsamling af kvalitativ og kvantitativ dokumentation og analyse. Steen Schytte Olsen, der er ph.d. og lektor på UCC, har ansvar for at kvalificere undersøgelsens metoder og dataanalyser. Ude på Snekkersten Skole er det ud over Marie Østerby kollegaen Lotte Børsting Krog, der også er psykomotorisk terapeut, som står for undervisningen i psykomotorik. Med folkeskolereformen er der kommet mere fokus på at få bevægelse ind i skolen, og samtidig er der åbnet op for, at andre faggrupper kan komme ind og undervise i den understøttende undervisning.

Læs også Billedbøger skal styrke sproglæring for de yngste elever

”I den understøttende undervisning vil man blandt andet gerne arbejde med det kropslige og med elevernes trivsel og mentale sundhed, og her har psykomotorikken en del at bidrage med. Sprog og krop er tit adskilt i undervisningsverdenen. Man arbejder med det i to forskellige rum – for eksempel med sport i idræt og sprog i dansktimerne. Psykomotorikken kombinerer netop det kropslige og det kognitive og giver mulighed for at reflektere over bevægelse og de oplevelser, der er forbundet med det,” siger Tanja Thinggaard Andersen og Malene Norup Stolpe. De understreger, at den psykomotoriske undervisning ikke forbedrer elevernes kondition, men skal ses som et supplement. ”Normalt har de unge, som vi har med at gøre her, meget fokus på, at kroppen skal præstere eller se ud på en bestemt måde. Her får de en mulighed for at fokusere mere på, hvad der sker inde i kroppen,” siger Malene Norup Stolpe.

Efter jeg har haft psykomotorikundervisning, kan jeg generelt mærke min krop mere - også når jeg spiller fodbold

Andreas 7.S

BEDRE TRIVSEL OG MERE KROPSBEVIDSTHED

De foreløbige analyser fra første runde af projektet peger på, at de elever, der har fået undervisning i psykomotorik, udvikler sig mere positivt end kontrolgruppen i forhold til kropsbevidsthed og sociale kompetencer. Også de videoobservationer, som Malene Norup Stolpe og Tanja Thinggaard Andersen har lavet undervejs i projektet, peger i den retning (se faktaboks).

Læs også Modtageklasser giver den bedste start

I selve undervisningen fylder elevernes refleksioner næsten halvdelen af tiden. ”Det er et vigtigt mål, at de får et sprog for kropslige oplevelser, og det handler meget om, at de får mulighed for at sætte ord på, hvad de oplever. Den øgede kropsbevidsthed kommer netop ved, at man får opbygget sådan et sprog,” siger Tanja Thinggaard Andersen. Hun og kollegaen fortæller, at eleverne i starten af projektet mest sagde, at det føltes mærkeligt, eller at de ikke kunne mærke noget, og der blev tit grinet, når nogen sagde noget. ”Nu er de blevet mere nuancerede. De siger for eksempel, at de har en snurrende fornemmelse i benene, eller beskriver oplevelsen af glæde som en let følelse i brystet. Det er også tydeligvis blevet mere accepteret, at man taler om, hvad man oplever,” siger Malene Norup Stolpe .

Hun og Tanja Thinggaard Andersen understreger, at de også godt ved, at undervisningsformen udfordrer eleverne. ”Den kræver en høj grad af koncentration, som er uvant for dem i forbindelse med motion, og vi har da også hørt fra nogle af dem, at de synes, det er hårdt og kedeligt at have psykomotorik,” siger Malene Norup Stolpe.

VILD LEG

I gymnastiksalen har eleverne i 7.S svært ved at holde koncentrationen hele vejen gennem undervisningen. De fjoller og snakker og skal lige mindes om at holde fokus på øvelserne. Til sidst i timen fortæller Marie Østerby, at de nu skal lave en øvelse, hvor de bliver delt i to lande, og eleverne jubler. Det er drengene mod pigerne, og de kæmper på hver sin side af den sorte streg i midten af den sorte cirkel. De trækker i hinanden for at få modstanderne over stregen, hujer, råber og griner.

Læs også Investér i pædagogikken og styrk børns sprog

Da dagens undervisning i psykomotorik er forbi, bliver Andreas på 14 og Esther på 13 tilbage for at fortælle om deres oplevelser. Andreas starter med at forklare, at de blandt andet har haft øvelser med musik, hvor de først hørte stille musik og så mere larmende popmusik og skulle sætte ord på, hvordan musikken påvirkede dem. ”Efter jeg har haft psykomotorikundervisning, kan jeg generelt mærke min krop mere – også når jeg spiller fodbold,” siger Andreas og fortæller, at han også nogle gange bruger en af de balanceøvelser, han har lært til psykomotorik, når han er til fodbold. Esther synes også, hun har lært at mærke sin krop mere: ”Jeg har lært at mærke mere efter – for eksempel i en øvelse, hvor vi ligger ned på måtter, og man skal mærke de steder, hvor kroppen rører jorden. Jeg synes også godt, jeg kan bruge det uden for undervisningen, for jeg går til kiropraktor, og det er vigtigt, at jeg er opmærksom på, om jeg går og spænder nogle steder i kroppen,” siger hun.

I psykomotorikundervisningen skal eleverne blandt andet forme hinanden i forskellige stillinger og beskrive dem.

NED I TEMPO

På Snekkersten Skole har eleverne i udskolingen valgt sig ind på forskellige linjer. Eleverne i 7.S går alle på ’Body and business’-linjen, der har fokus på krop og idræt. Deres lærer Lone Pedersen var i starten lidt skeptisk over for undervisningen i psykomotorik, fortæller hun: ”Jeg syntes lidt, det var noget mærkeligt noget, og kunne ikke helt se, hvad vi skulle bruge det til. Men krop og sind hænger jo sammen, og hvis man er bevidst om sin krop og læser dens signaler, så giver det opmærksomhed på hele ens liv. Eleverne i 7.S er kropsbevidste i forhold til idræt, men det er nyt for dem, at man kan forholde sig til, hvad der sker inde i kroppen,” siger hun.

Mikael Norup Laufer, der er ressourcepædagog på Snekkersten Skole, er altid med til undervisningen i psykomotorik, og han oplever også, at forløbet giver eleverne et sprog til at beskrive kroppens signaler. ”Når de skal have psykomotorik, er de tit lidt trætte af det, men når de først kommer i gang, er de glade for det,” siger han og uddyber: ”De kan for eksempel godt lide øvelser med musik, og de er også meget glade for afspænding, hvor de ligger ned på yogamåtter. Det er lidt tankevækkende, at de synes, det er rart, for det foregår jo i et helt andet tempo end det, de kører i resten af dagen.”

MALENE NORUP STOLPE

Cand.scient. i humanfysiologi og adjunkt ved Psykomotorikuddannelsen. Har gennem de sidste 1½ år bl.a. arbejdet med planlægning og gennemførelse af folkeskoleprojektet ”Psykomotorisk undervisning i folkeskolen” og har erfaring fra flere års praksisarbejde med pædagogisk arbejde i folkeskolen samt forskellige projekter med fysisk aktivitet.

Kontakt

mals@ucc.dk eller 4189 8573

TANJA THINGGAARD ANDERSEN

Psykomotorisk terapeut og cand. pæd.psyk. Ansat som adjunkt ved Psykomotorikuddannelsen. Har igennem de seneste år arbejdet med planlægning og gennemførelse af projektet ”Psykomotorisk undervisning i folkeskolen”. Underviser i psykomotorisk bevægelse og psykologi og har fokus på kvalitative metoder i forhold til krop og bevægelse.

Kontakt

taan@ucc.dk eller 4189 8572