Teknologi udfordrer lærerne!

Undervisningen i klasselokalerne ændrer sig radikalt i disse år. Mange kommuner er i gang med at købe nye teknologier til folkeskolen, og det stiller enorme krav til lærerne. Det viser det omfattende forskningsprojekt Technucation.

Lene Storgaard Brok sidder i et hjørne og observerer en 1. klasse på en folkeskole. Her er 25 elever på cirka syv år i gang med en almindelig lektion. Over 40 forskellige teknologier er tændt i klasselokalet på en gang, tæller Lene Storgaard Brok sig frem til. Det betyder, at læreren skal have mere end et øje på hver finger for at følge med i, hvad der sker foran eleverne. For tablets, bærbare computere, smartboards osv. er digitale katapulter, der kan føre eleverne alle mulige steder hen.

”Nogle lærere er rigtig glade for udviklingen og gode til at bruge ny teknologi i deres undervisning. Andre føler sig meget pressede og har svært ved at styre og udnytte teknologiens muligheder. Fælles for begge grupper er dog, at deres klasselokaler er blevet et eksperimentarium for ny teknologi, og at det i høj grad er op til dem selv at finde ud af at bruge teknologien i deres undervisning. Der er  nemlig ikke politikker på skolerne for, hvordan man håndterer de nye teknologier,” siger Lene Storgaard Brok.

Hun er projektkonsulent i UCC og har som deltager i forskningsprojektet Technucation været med til at interviewe 60 lærere om deres erfaringer med teknologi i undervisningen.

Forandrer lærernes arbejde

De digitale muligheder, som teknologierne bringer med sig ind i folkeskolen, definerer i dag i vid udstrækning undervisningen og er i gang med at forandre lærergerningen fundamentalt. Udviklingen går stærkt i disse år, for langt de fleste kommuner er i gang med en massiv teknologisk oprustning i folkeskolerne.

”Det er sjældent lærerne selv, der efterlyser ny teknologi til deres undervisning. Styringen af, hvad der bliver indkøbt og sendt ind i klasselokalerne, står kommuner og skoleledere for. Det er noget, der forandrer lærernes arbejde grundlæggende. Nogle steder er skolerne og kommunerne gode til at arrangere kurser og træne lærerne i de nye muligheder, men andre steder oplever lærerne, at de er meget overladt til sig selv i forhold til teknologien,” fortæller Lene Storgaard Brok.

Hendes observationer viser, at nogle skoler er gode til at arrangere og understøtte fora, hvor lærerne kan diskutere ny teknologi og dele erfaringer med hinanden.

”Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at dialogen mellem lærerne og deres skoleledelse om, hvordan de håndterer de nye redskaber, og hvordan de konkret bruger dem i deres undervisning, er afgørende for, at de rent faktisk bliver brugt fornuftigt. Derfor er det nødvendigt at systematisere viden- og erfaringsdeling mellem lærerne,” siger Lene Storgaard Brok.

Den digitale tidsrøver

En af konsekvenserne ved den manglende styring af teknologien er, at mange lærere oplever, at de konstant står til rådighed via mails, sms, blogs osv. Kommunikationen i skole-hjem-samarbejdet foregår i dag langt hurtigere end med datidens kontaktbøger. Men det betyder også, at lærerne kan komme til at befinde sig i en situation, hvor de arbejder døgnet rundt for at svare på mails, sms’er eller blogs.

 ”Mange lærere fortæller, at de har svært ved at styre deres tidsforbrug. Det drejer sig for eksempel om forberedelse, hvor der skal arbejdes på andre platforme end tidligere. Men det tager også tid at sætte sig ind i, hvordan et smartboard fungerer, eller hvordan en undervisningstime med brug af iPad skal struktureres,” siger hun.

Technucation

Technucation er et stort tværgående forskningsprojekt, der skal skabe ny viden om ’technological literacy’, dvs. forståelse for teknologiens påvirkning i undervisning. Den viden skal danne basis for udvikling af uddannelserne af fremtidens lærere og sygeplejersker.

 Technucation er et samarbejde mellem Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Der deltager også en række internationale uddannelsesforskere. Fra UCC deltager Vibeke Schrøder, Ann Thérèse Arstorp og Lene Storgaard. Forskningsprojektet afsluttes i 2015 og er støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

 

Læs mere på

www.technucation.dk

Eleverne tager over

Lene Storgaard Brok understreger, at teknologiens indmarch i folkeskolen hverken er entydigt god eller dårlig. Man har endnu ikke lavet forskning, der kan vise, om eleverne rent faktisk lærer mere eller mindre med de mange teknologiske muligheder, folkeskolen har fået stillet til rådighed.

”Nogle synes, de er blevet meget bedre lærere af teknologiens muligheder. Andre lærere oplever, at det kan være kompliceret at forstå og bruge den, og at det bliver meget svært at styre klasseværelset og undervisningen, når eleverne har adgang til eksempelvis internettet,” siger hun.

I stedet for et fælles fokus på tavlen er et klasselokale i dag ofte omdannet til et mylder af små værksteder, hvor eleverne gennem deres computere eller iPads selv kan udforske et emne eller en problemstilling.

”Eleverne søger viden, og det kan bringe dem langt væk fra undervisningen, fordi 25 elever kan komme 25 forskellige steder hen med hver deres iPad. Det stiller nogle helt andre krav til lærerne end dem, de typisk er uddannet til,” siger Lene Storgaard Brok.

Når lærerne ikke kan være alle steder og have overblik over, hvad der foregår i de digitale rum, begynder eleverne at tage over, viser hendes analyser. Fordelen er, at eleverne bliver dygtige til at hjælpe hinanden. Men det betyder også, at lærerne i et vist omfang bliver nødt til at slippe kontrollen med, hvor en undervisningstime kan føre hen.

Læreruddannelserne fokuserer ikke meget på, hvordan teknologi forandrer lærernes arbejde markant. En af måderne at få de studerende til at  forholde sig til teknologiens påvirkning af folkeskolen på, er at udvikle læringsspil, der stiller de studerende over for dilemmaer om teknologi,  de kan komme til at stå over for i det virkelige klasselokale.

”Når du forlader læreruddannelsen i dag, kan du ende på skoler, der er vidt forskellige. En skole kan benytte sig af et væld af digitale instrumenter, mens en anden kan være langt mere traditionel. Der er brug for at udvikle viden om, hvordan vi håndterer udviklingen i uddannelsen til lærer,” siger Lene Storgaard Brok.

Om Lene Storgaard Brok