Litteraturhistorie via gps

Ligesom børn lærer voksne også bedst, når de leger. Derfor var et hold studerende fra Læreruddannelsen Zahle og deres underviser i dansk på spilbaseret byvandring i indre København.

De røde prikker blinker på iPad miniskærmens kort og viser præcis hvor i Københavns indre by, vi er og hvor vi skal hen. 15 vinterklædte lærerstuderende følger instrukserne fra gps’en sammen med deres underviser Lise Dissing Møller. De bevæger sig i små grupper fra Domhuset til Nytorv 2, hvor Søren Kierkegaards barndomshjem lå i begyndelsen af 1800-tallet. Første post dukker op på skærmene, og spillet er i gang.

om lise dissing møller

  • Lektor og cand.mag. i nordisk Litteratur
  • Underviser på Læreruddannelsen Zahle
  • Har siden 2007 arbejdet med spil i undervisningen og har fra 2009 arbejdet med konkret spiludvikling for spilfirmaer

Kontakt: lism@ucc.dk
eller 25 15 84 06

De studerende, der går på 2. årgang, har dansk og er på byvandring med underliggende computerspil. De skal lære om romantikkens litteratur- og kulturhistorie i byens rum – og så skal de lære at lære fra sig. Dagens temaer er både æstetiske læreprocesser, altså det at lære noget andre steder end i klasseværelset, og læring via spil – også kaldet gamebased learning.

GØR SOM OEHLENSCHLÄGER

"Tag billeder af persontyper og gør som Oehlenschläger og Kierkegaard: observer mennesker i byrummet og skriv dine tanker ned," lyder opgaven, som står på skærmen. En studerende læser en kort Kierkegaard-tekst højt, hvis svære ord næsten forsvinder i snevejret. Lise Dissing Møller følger opmærksomt de studerendes arbejde på iPad’en. For hende er der en klar sammenhæng mellem computerspil og en byvandring gennem romantikken.

"Computerspillet kan aktualisere det litteraturhistoriske rum på byvandringen og fx gøre det konkret og levende, hvad der karakteriserer en digter. Og så synes jeg, det er sjovt at være på stedet og ikke kun i et virtuelt rum. Efterfølgende kan de studerende bruge deres iagttagelser både i en skriveproces, og når de skal tale sammen om digteren," siger hun.

Om gamebased learning

HVAD ER GAMEBASED LEARNING?

Gamebased learning betyder direkte oversat spilbaseret læring. Det dækker over, hvordan læring kan skabes igennem spildynamikker. Begrebet har eksisteret siden 1990’erne. Der er omfattende og kompleks forskning i gamebased learning bl.a. af de helt tunge digitale drenge James Gee og Marc Prensky. Læs mere her:

HVAD BETYDER GAMEPLAY?

Gameplay er missionen for et computerspil eller det, spilleren gør gennem spillet. Med andre ord er gameplay, hvordan spilleren gennemfører udfordringerne i spillet. Computerspil kan have et mere eller mindre simpelt gameplay. Et klassisk spil som Pacman har et simpelt koncept, mens Warcraft benytter sig af flere forskellige genrer.


OM SPILGENERATORER:

PlayingMondo er en spilgenerator. Her kan man som underviser konstruere spil, hvor eleverne selv kan udfylde den didaktiske ramme. Der findes en række andre spilgeneratorer fx Missionmaker, Gameglobe, Atmosphir og Sploder.

SPILKONSTRUKTION KRÆVER METABLIK

Inden dagens litterære vandring har de studerende produceret et spil til hinanden på spilplatformen PlayingMondo. Platformen er baseret på gps og er i udgangspunktet en tom ramme, hvor indholdet er op til brugeren. Opgaverne er udformet enten som tekst, video, billede, lyd eller multiple choice. De fleste grupper har kombineret modaliteterne på kryds og tværs, og enkelte har koblet dem til de sociale medier. Med andre ord har de studerende gjort sig umage, og ifølge Lise Dissing Møller er det netop ideen, at det at arbejde med spil skal motivere de studerende. Og så er det interessant at lade dem konstruere spillet selv.

"Det kræver et metablik at konstruere spil og dermed arbejde med den didaktiske ramme. Det kræver fx viden om begrebet gameplay, altså hvad missionen er for spillet. De overvejelser, de studerende skal gøre i den sammenhæng, er faktisk meget tæt på de overvejelser, de gør sig, når de arbejder med didaktiske målsætninger. Hele tiden skal du overveje: Hvad skal min bruger eller min elev," forklarer Lise Dissing Møller.

SPIL ER KRYDDERI

Spillet guider os ind i Vor Frue Kirke, hvor det imponerende kirkerum får de studerende til at løfte blikket fra skærmene. "Wauw," siger én dæmpet. For at løse opgaven på næste post, skal de studerende bruge iPad’en som kamera. De skal forevige Thorvaldsens statuer, mens et af Ingemanns salmedigte bliver læst højt. Studerende Sarah Ferguen synes, spillet på byvandringen er med til at motivere hende, men af og til bliver hun utålmodig:

"Jeg er typen, der hurtigt kan blive utålmodig, hvis spillet ikke virker. Fx oplevede jeg før, at iPad’en ikke kunne starte spillet. Men spil kan være både forfriskende og nytænkende og er rigtig interessant at benytte i undervisning af børn, synes jeg. Dog er det vigtigt altid at have en målsætning for, hvad eleverne skal. Ellers tror jeg hurtigt, det kan blive useriøst," siger Sarah Ferguen.

Eksperterne siger…

Computerspil: Der er forskel på at spille Minecraft og skyde bananer

HVORDAN BRUGER MAN COMPUTERSPIL I UNDERVISNING?

I folkeskolen kan man fx arbejde med traditionelle danskfaglige opgaver som miljø- og personkarakteristik, analyse og fortolkning. Man kan også udvikle sin kommunikationskritiske kompetence ved at diskutere de udsagn, man fortolker, og de produktionsomstændigheder, spillene er udviklet og formidlet under. En anden måde at lære gennem computerspil på er ved at producere dem selv. Eller ved at producere ting med konstruktionsspil og -software. Det kan være alt fra spil som Minecraft og Lego Mindstorm til Computer Aided Design-software (CAD). Udfordringen i alle tilfælde er, at det tager lang tid at spille computerspil eller nå til en kompetence, så man faktisk kan bruge spillet til de relevante opgaver.

KAN MAN LÆRE NOGET AF AT SPILLE COMPUTERSPIL?

Ja, men det afhænger af indholdet i spillet. Hvis det handler om at skyde bogstaver eller bananer, så er det begrænset, hvad man lærer. Hvis spillet derimod handler om at bygge en civilisation eller en by op fra bunden eller om at skabe sig et godt liv i velfærd, så er der straks meget mere at lære om fx sammenhænge, udviklingsprocesser og kompleksitet.

Jeppe Bundsgaard, DPU og Thorkild Hanghøj, AAU

Spørgsmål og svar er uddrag fra ISFE og Multimedieforeningens portal Sporgomspil.dk

BØRN HUSKER PÅ EN ANDEN MÅDE

Lærerstuderende Andreas Bastias Bech er en af de såkaldte DigiGuider på læreruddannelsen og underviser blandt andet sine medstuderende i at bruge spil i undervisning. Han er enig i, at der skal være et mål med spil i undervisning. Han mener, at spil især giver mulighed for at lave noget, der er designet præcist til den elevsammensætning, man har i en klasse. Og så er hans erfaring, at spil giver mulighed for at lave skole for børn på andre måder og helt andre steder end i klasserummet. Fx når spillet som på dagens byvandring er gps-baseret:

"Udenfor tysser læreren ikke på dig, fordi det faktisk er en forudsætning for at løse opgaven, at du taler med din sidemand. Det sociale aspekt er altid vigtigt for børn, og det bliver naturligt tilgodeset, når de fx i grupper skal designe spil til andre grupper. Børnene husker også på en anden måde, når de er ude og spille − og så er de i bevægelse," forklarer han. Andreas Bastias Bech

EN UDFORDRING MELLEM LEG OG LÆRING

I Krystalgade 12 holder en pige med en rødvinsfarvet strikhue iPad’en op foran sig og fotograferer Synagogen gennem gitteret. Navne på berømte forfattere fra romantikken vil ingen ende tage, da en gruppe studerende præsenterer de gamle kollegier Regensen og Ehlers, hvor der skal laves små film af eventuelle fremtidige berømtheder. Hele tiden orkestrerer Lise Dissing Møller sine studerende. Og det er helt bevidst: Stram styring er nemlig afgørende, hvis spil skal fungere i undervisning, og de studerende rent faktisk skal lære noget, forklarer hun.

"Spil i undervisningen er en sand udfordring mellem leg og læring. Det handler om en balance," forklarer hun.

Lise Dissing Møller bruger i vidt omfang computerspil i sin danskundervisning på Læreruddannelsen Zahle. Hun ser mange muligheder i spil og mener, at spil er kommet helt ufortjent meget i skammekrogen i store dele af undervisningssektoren.

"Både børn og voksne kan lære rigtig meget af computerspil, både socialt, fagligt, kommunikativt og sprogligt, men det kræver en helt særlig, gennemtænkt og prioriteret didaktik fra lærerens side. Når børn leger i spil, bruger og udvikler de fx deres evne til at afkode tegn i forskellige udtryk. Det foregår ubevidst, men kan blive et afsæt for undervisningen. Læreren skal være en art fødselshjælper, så børnene får øjnene op for deres egne kompetencer, bruger dem og dermed lærer endnu mere," siger hun.