Klubber og SFO’er: Tag ansvar og luk den digitale verden ind!

Fritidshjem, SFO’er og klubber skal spille en større rolle i børns digitale dannelse, mener konsulent i UCC Frank Støvelbæk. Det kræver, at pædagoger forholder sig til både fordomme, etiske dilemmaer, og hvordan ny teknologi kan bruges pædagogisk.

De fotograferer, filmer, sms’er, spiller og chatter med så stor lethed, at man skulle tro, smartphones og tablets var en naturlig legemsdel, der vokser ud i forlængelse af armenene hos børn i skolealderen. Og selvom aldersgrænsen på Facebook er 13 år, har mange børn oprettet en profil langt tidligere. Sociale medier og ny teknologi er blevet en del af barndommen i en grad, så den pædagogiske verden efterhånden er nødt til at betragte digitalisering som et vilkår og ikke bare et valg. Derfor må SFO’er, fritidshjem og klubber invitere teknologien indenfor og tage ansvar for børns digitale dannelse, mener konsulent og underviser på UCC Frank Støvelbæk:

”Der findes ikke undersøgelser om børns brug af nye digitale muligheder i fritids–tilbud, og vi kender heller ikke pædagogers syn på, hvilken rolle sociale medier og andre nye teknologier skal spille der. Men vi ved, at fritidsområdet er i gang med at gribe de digitale bolde, og det skal de også, for de kan komme til at spille en både afgørende og nødvendig rolle i børns digitale dannelse,” siger han.

DIGITALT LEGETØJ REJSER TVIVL

”I dag lever børn med, i og gennem digitalt legetøj som spillekonsoller, computer–spil og tablets, og ’det nye’ kan hentes direkte ned fra nettet modsat tidligere, hvor det blev givet videre fra store til små børn eller fra generation til generation. Børn helt ned til 1½ år kan bruge en iPad, fordi den er så intuitivt bygget op, og når de starter i SFO, kan de downloade apps til en iPhone og mestre internettet,” siger Frank Støvelbæk.

Det stiller krav til, hvad pædagoger skal vide og overveje om brugen af teknologi, og ifølge Frank Støvelbæk indebærer det blandt andet at forholde sig til både egne fordomme og at diskutere etiske dilemmaer. For må børn og unge også gå på Instagram, Facebook eller Flickr i klubben, SFO’en og på fritidshjemmet? Hvor længe må de spille computer? Må de twitte om, hvad de laver med de voksne og andre børn? Og må de spille World of Warcraft med pædagogmedhjælperen om aftenen hjemmefra?

MÅ KUN FOTOGRAFERE FØDDER

Frank Støvelbæk er i sit arbejde stødt på mange episoder affødt af indførelsen af digital teknologi i fritidsinstitutioner.

”Det kan være, at de store piger i klubben låner pædagogens mobiltelefon og bruger den til at fotografere hinanden. For dem er det det naturligste i verden at låne andres telefon, men så har pædagogen pludselig private fotos af piger på sin telefon, og er det potentielt problematisk? Det kan også være, at pædagogen ser noget om et barn på de sociale medier, som man bør handle på. Her må man spørge, om det kun er skidt?,” siger han.

Den type spørgsmål kan føre til besynderlige svar, viser Frank Støvelbæks erfaring.

”Fakta er, at mange klubber indfører forbud, fx ved at de ansatte kun må fotografere børnenes fødder,” siger han.

INGEN VILLE FORBYDE EN BOG

Forbud er imidlertid en dårlig løsning, mener Frank Støvelbæk, og afspejler ofte, at voksne ikke har samme naturlige omgang og erfaringer med at mestre teknologi som børn og unge.

”Der er mange fordomme om digitale medier og elektronisk legetøj hos den voksne generation. Mange ville sige, at det er ’finere’ at spille fodbold end World of Warcraft. Men vi ville jo ikke forbyde en bog, og for børn kan spil være lige så naturligt et medie som en trykt bog. Der er en tendens til, at pædagogerne enten elsker den nye teknologi ukritisk eller siger nej til det meste. Ingen af delene er den rigtige løsning,” siger Frank Støvelbæk.

SKAB EN BREMSE I HOVEDET

Pædagoger skal i stedet hjælpe børn til at få en god webkultur. Det kan være at introducere den verden for børn fra familier uden teknologi eller med få digitale kompetencer eller at forholde sig til, hvordan man undgår eller håndterer online mobning. Og så minder Frank Støvelbæk om, at sociale medier fx rummer store muligheder for at inkludere mennesker, der ellers ville være uden for fællesskabet.

”Det nytter ikke at forbyde det hele. Bremsen skal ikke sidde på computeren, men hos den enkelte pædagog. Hvis klubben fx er bange for, at de større børn mobber hinanden på Facebook, så er løsningen ikke, at de ikke må være på Facebook i institutionen. Løsningen er at støtte børnene i at udvikle en god webkultur, så de ikke mobber hinanden. Det er præcis hér, den digitale dannelse kommer ind i billedet,” siger Frank Støvelbæk.


7 GODE RÅD OM PÆDAGOGIK OG TEKNOLOGI


UCC’s Frank Støvelbæk har flere forslag til, hvordan fritidstilbud kan få pædagogik og teknologi til at smelte sammen:

  1. Børns digitale dannelse kræver, at personalet også undersøger, eksperimenterer og forholder sig åbent og kritisk til nye teknologier, sociale medier osv.
     
  2. Ledelsen skal inddrage alle ansatte i en diskussion om, hvordan man vil arbejde med digitale muligheder, så opgaven ikke kun ligger hos ildsjæle og ’ungarbejdere’ med stort kendskab til computere.
     
  3. Diskuter fx grænser mellem arbejds- og privatliv: Må man være venner på Facebook med institutionens børn? Må man spille Quiz Battle eller World of Warcraft efter fyraften? Hvordan reagerer man, hvis man får oplysninger om et barn via et chatforum i et spil?
     
  4. Tag de pædagogiske briller på: Kan en teknologi eller en app fx danne fællesskaber, styrke nye venskaber, give ny viden eller bruges i projekter, som børn og voksne laver sammen?
     
  5. iPads og andre teknologier skal understøtte det pædagogiske arbejde og kan ikke stå alene eller sidestilles med andre aktiviteter som fx idræt, motorlære, fester eller malerværksted.
     
  6. Inddrag børnene frem for at forbyde. Mange 10-årige er på Facebook, selvom man skal være 13 år, så institutionen kunne fx oprette en profil, så børn sammen med voksne øver sig i, hvordan man opfører sig på sociale medier.
     
  7. Fortsæt diskussionen, hold jer ajour og tag stilling. Der kommer konstant nye muligheder, og der er ingen fast køreplan. Det afhænger af jeres pædagogik og jeres børn og voksne.