“Vi afskaffede ’dem og os’ for mange år siden”

På Hørsholm Skole har man mange års erfaring med at opbygge samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Succesen bygger på fælles værdier og plads til den pædagogiske faglighed.

Til foråret skal tre pædagoger fra Hørsholm Skole på diplomuddannelsen “Pædagogfaglighed og læreprocesser” på UCC. Og når de har overstået deres eksamen, har samtlige 15 skolepædagoger været igennem. Noget der glæder SFO-leder Lotte Iversen. Uddannelsen giver nemlig et stort fagligt boost, fortæller hun.

“Pædagogerne kommer tilbage med ild i øjnene og nye tanker, de vil afprøve. Og lærerne tager i-mod det med kyshånd,” siger hun.

På uddannelsen får pædagogerne blandt andet indsigt i deres rolle i skolen og i at arbejde struktureret med læring ud fra et pædagogfagligt ståsted.

Men forudsætningen for, at deres nye viden kan bruges, er, at Hørsholm Skole har opbygget en kultur, hvor pædagogerne har en veldefineret plads, og der er rammer for samarbejdet, fortæller SFO-lederen. For eksempel deltager pædagogerne på lige fod med lærerne i årgangsteams, de har ansvaret for den understøttende undervisning (UUV) i indskolingen, og de er med i Pædagogisk Udvalg.

“Der er stor tillid til, at vi kan bidrage med vores faglighed fra både ledelse, lærere og bestyrelsens side,” siger hun.

Lotte Iversen fremhæver, at alle ansatte ser skolen og SFO’en som en fælles enhed med fælles mål for børnene og et værdisæt, som går på tværs af begge faggrupper.

UCC SKAL I ALT UDDANNE 640 PÆDAGOGER

BUPL og Kommunernes Landsforening står i fællesskab bag et kompetenceudviklingsprojekt for pædagoger i skolen.

Projektet er bygget op om det pædagogiske diplommodul ”Pædagogfaglighed og læreprocesser”, som professionshøjskolerne
står for.

A.P. Møller Fonden støtter efteruddannelsesprojektet. Indtil nu har UCC uddannet 320 pædagoger fra 13 kommuner.

I forlængelse af diplommodulet faciliterer UCC skræddersyede forløb der kan understøtte implementeringen af  kompetenceløftet i hverdagen og styrke det fortsatte samarbejde mellem lærere og pædagoger til gavn for børnenes læring, trivsel og udvikling.

“Vi vil det samme, men har to forskellige fagligheder at byde ind med,” siger hun.

Men hvad er det, pædagogerne kan? Mette Vöge, som er pædagog i SFO’en og er en af de pædagoger, der har været af sted på diplomuddannelse, peger bl.a. på, at hun ser børnene i forskellige sammenhænge i skolen og i fritidsdelen. Det giver hende et større indblik i det enkelte barn, end lærerne får. Hun giver et eksempel med en dreng, som ikke sagde meget i timerne. I SFO’en bad hun ham tegne noget, han interesserede sig for. Det blev en motorcykel. Det viste sig, at han havde stort indblik i detaljerne og kunne fortælle om tændrør og udstødning. Drengen gik med på at holde oplæg om det i klassen. En lille succesoplevelse, hvor hun som pædagog fik bundet skole og fritidsdel sammen, forklarer Mette Vöge.

Ligeværdige parter

Skoleleder Per Høxbroe fortæller, at samarbejdet mellem de to faggrupper går tilbage til før reformen, hvor skolen besluttede at investere i at få pædagogerne med ind i klasserne, særligt i indskolingen. Og det har gradvist udviklet sig.

“Da jeg begyndte på skolen for 13 år siden, var lærerne glade, hvis de havde en pædagog med sig i klassen som støtte. I dag er de ligeværdige parter,” siger han.

Selv om det har kostet ressourcer at inddrage pædagogerne, mener Per Høxbroe, at de er godt givet ud.

“Eleverne på vores skole klarer sig godt i tests og prøver. Det er vi selvfølgelig stolte af, men vi er mindst lige så stolte af, at vores trivselsmålinger viser, at børnene har det godt. For vi ved, at læring og trivsel hænger sammen. Og det har pædagogerne en stor andel i,” siger han.

Mette Vöge, der har arbejdet som pædagog i SFO’en i 20 år, har oplevet, hvordan kulturen på skolen har udviklet sig.

“Det er mange år siden, vi afskaffede “dem og os”-tankegangen,” siger hun og peger på, at lærere og pædagoger i dag – som en helt naturlig ting – holder julefrokost sammen. Det gjorde man ikke for 10-12 år siden, siger hun.

Fælles sprog

Mette Vöge er for nylig blevet færdig med diplommodulet “Pædagogfaglighed og læreprocesser”. Uddannelsen giver et yderligere løft til samarbejdet, fordi pædagogerne får et fælles sprog med lærerne, mener hun. Det fælles sprog handler blandt andet om, at pædagogerne kan arbejde mere struktureret med læringsmål og evaluering af de aktiviteter, de sætter i gang.

“Der har altid været mål med de initiativer, vi har arbejdet med, men det har ligget som en usynlig ting. Uddannelsen styrker os i at planlægge og udføre forløb og pege på, hvor læringen ligger,” siger hun.

Hun fremhæver samtidig, at diplommodulet giver faglig selvtillid til pædagogerne:

“Vi bliver bekræftet i, at vi skal holde fast i vores pædagogiske kernefaglighed. Det er stadig begreber som dannelse, leg, demokratisk medbestemmelse og fællesskaber, der er vores område. Vi skal ikke være dårlige lærere, men gode skolepædagoger”.

Om Helle Kildevang

Projektansvarlig, lektor og udviklingskoordinator på UCC’s videreuddannelse.