Skole, forældre og børn lærer sammen

Er sangen eller rimet episk eller lyrisk? Hvor kommer de fisk, vi spiser, fra? Og hvilke forskellige materialer er vores hus bygget af? Det er nogle af eksemplerne på familieopgaver, som elever i projektet ’Lær med familien’ taler med deres forældre om derhjemme.

Tinka, vågn op. Du sover, min ven,’ lyder det ud i klassen. To drenge har fundet titelsangen til ’Tinkas juleeventyr’ frem på deres iPad, og næsten hele klassen synger med. 5.B på Fløng Skole arbejder med sange og rim, og ikke kun de og deres lærer Stina Grube er involverede i opgaven. Elevernes opgave har været at finde et rim eller en sang sammen med deres forældre og synge eller læse op sammen derhjemme. De har også skullet tale med deres forældre om, om teksten er episk, lyrisk eller episk med lyriske træk. Nu er de tilbage i klassen, og kun en af eleverne har ikke nået at lave opgaven.

De 23 elever starter med at arbejde sammen to og to. Lea og Rojin arbejder sammen. Hjemme hos Lea har de valgt ’Jul Det’ Cool’, mens Rojin sammen med sin tante valgte ’Santa Lucia’. Pigerne diskuterer, om teksten i ’Jul Det’ Cool’ er episk eller lyrisk. De snakker om, at den handler om, hvad der sker i julen. Derfor er den episk, mener de, men samtidig er der rim i, og det er et lyrisk træk. Lea fortæller, at det har været noget særligt at snakke med forældrene om opgaven. ”Mine forældre er jo ellers ikke blandet så meget ind i, hvad vi laver i skolen, så det er ret sjovt det her. Normalt snakker vi bare lidt om, hvad jeg har lavet i skolen, men her skulle vi lave noget sammen,” siger hun.

Opgaven med at inddrage forældrene er en del af projektet ’Lær med familien’, som Fløng Skole er med i. Projektet er udviklet af Landsorganisationen Skole og Forældre i samarbejde med UCC og VIA University College, og formålet er at øge elevernes læringsudbytte og trivsel gennem at involvere forældrene mere. I projektet er der fokus på forskellige metoder, der kan bruges til at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Det drejer sig om familieopgaver som den, 5. klassen på Fløng Skole har arbejdet med, og familieferniseringer, hvor eleverne udstiller, hvad de har lært eller er ved at lære i udvalgte fag og aktivt inddrager forældrene i samtaler og løsninger. Derudover drejer det sig om at gøre forældrene mere bevidste om, hvordan de kan støtte deres børn ved at stille spørgsmål og udfordre dem i samtaler. Familieopgaver i projektet kan for eksempel være, at man i 8. klasse skal tale med sine forældre om døden, eller at man har et tema om havets dyr og skal tale om de fisk, man spiser derhjemme. Opgaverne bliver sendt med eleverne hjem via for eksempel brev, video eller sms, og det er eleverne selv, der formidler til forældrene, hvad opgaven går ud på.

Familiens våbenskjold og tema om krig

”Det er afgørende, at det er opgaver, hvor alle familier kan være med. De skal være meget konkrete, og det er vigtigt for eksempel at indrette sig efter, at nogles forældre er skilt, og at børn og forældre i det hele taget har mange forskellige baggrunde,” siger Mia Fihl Jeppesen, der er lektor i UCC’s videreuddannelse og indgår i projektet. Hun uddyber: ”En klasse lavede for eksempel en opgave, hvor eleverne sammen med deres forældre skulle lave et våbenskjold for deres familie, og der fik de, hvis forældre var skilt, to uger til opgaven, så de kunne lave den i begge hjem. Et andet eksempel er en klasse, hvor man ville lave et tema om anden verdenskrig, men ændrede det til et tema om krig generelt, fordi nogle familiers erfaringsgrundlag mere bygger på andre krige.”

OM ’LÆR MED FAMILIEN’

Udviklingsprojektet ’Lær med familien’ er et samarbejde mellem landsorganisationen Skole og Forældre, Professionshøjskolen UCC og VIA University College. Projektet gennemføres i 2017 og 2018 med deltagelse af 2., 5. og 8. årgange på to skoler i Høje-Taastrup Kommune og to skoler i Viborg Kommune. Formålet med projektet er at undersøge, videreudvikle, dokumentere og udbrede, hvordan involvering af forældre i deres børns læring kan bidrage til at nå visionen om, at alle børn bliver så dygtige, som de kan.

En anden metode, der arbejdes med i ’Lær med familien’, er som sagt familieferniseringer. Her kommer familien til udstillinger på skolen og inddrages i, hvad eleverne har været i gang med, og hvad de skal til at lære. Udstillingerne kan bestå af plancher, fotos og film, men også ting, eleverne har bygget – for eksempel tipier i forbindelse med et tema om forskellige boformer. Ofte er der både bedsteforældre, forældre og søskende med. Endelig handler ’Lær med familien’ også om, at forældrene skal blive mere bevidste om, hvilken rolle de spiller for deres børns læring. Der er i forbindelse med projektet udarbejdet en brochure med gode råd til, hvordan forældre kan komme tættere på det, deres børn lærer i skolen. Og som en del af projektet bliver lærerne også opfordret til at tage emnet op på forældremøder.

Skolen og hjemmet bundet sammen

I 5.B skal eleverne nu finde den sang eller det digt, de har talt med deres familier om, på nettet på deres iPad og lægge det ind i det digitale værktøj padlet. På den måde kan alle se hinandens tekster på smartboardet. Eleverne diskuterer endvidere, om teksterne er episke eller lyriske. To piger har arbejdet med ’På loftet sidder nissen’, og da de bliver spurgt, om den er episk eller lyrisk, svarer de, at der er elementer med fra virkeligheden, og derfor er den episk, men samtidig er der rim, så den er også lyrisk. En anden pige fortæller, at de hjemme hos hende valgte ’Et barn er født i Betlehem’, og at hun spillede den på klaver.

Lærer Stina Grube siger bagefter om timen: ”De var kommet rundt om mange forskellige tekster – flere, end hvis vi bare havde lavet opgaven i skolen. Jeg fornemmede, at de tog mere ejerskab, end de plejer. Jeg tror, det giver dem noget at finde ud af, at deres forældre også kender til de her ting. På den måde bliver det, de lærer i skolen, mere knyttet til deres hverdag.”

Hun fortæller, at hun i september lavede en anden opgave i forbindelse med ’Lær med familien’. Det var i faget håndværk og design, og der var eleverne med ude at se et nyt boligområde, der var ved at blive bygget, og hørte om de forskellige faggrupper, der arbejdede på byggeriet. Hjemmeopgaven var så, at de sammen med deres forældre skulle gå rundt i huset og finde tre steder, hvor forskellige faggrupper havde været i gang. De skulle også finde eksempler på materialer og tage billeder af dem. De fotos havde de så med over i skolen. På skolen har de også holdt en familiefernisering, hvor der blev præsenteret danske stile og forsøg fra natur og teknik og opført numre fra musikundervisningen.

Sådan arbejder mit barn

”Projektet gør os mere bevidste om at repetere det, vi arbejder med. Det giver noget helt andet end skole-hjem-samtaler. Her er der et produkt, forældrene kan at spørge ind til. Med en opgave som den med sange og rim kan forældrene få en helt anden fornemmelse af, hvad deres barn kan, og hvordan barnet arbejder,” siger Stina Grube og fortsætter: ”Ved normale lektier ville der være flere, der ikke havde lavet, hvad de skulle. Men de her opgaver er mere oplæg til samtale end lektier. Det er vigtigt, at der er et element af aktivitet – at man gør noget sammen.”

Ulla Kofoed, der er lektor på UCC og en del af projektet, har observeret undervisningen i timen i 5.B. ”Det virker, som om eleverne har haft mange meningsfulde samtaler med deres forældre og har opdaget nye ting om deres familier,” siger hun og fortsætter: ”For eksempel sagde en af eleverne stolt, at han ikke vidste, at hans mor kunne synge så godt. Nogle fortalte, at de slet ikke kendte den sang, deres forældre valgte, og at det var sjovt at lære en ny sang af deres mor.” Ulla Kofoed fortæller, at hun spurgte en elev, om han havde talt med sin familie om opgaven. Han svarede: ”Ja, selvfølgelig. Det er jo en familieopgave.” Det er et godt tegn på, at eleverne allerede har taget familieopgaverne til sig,” siger Ulla Kofoed. Hun pointerer, at det er vigtigt, at familieopgaverne ikke strander i familien, men bliver fulgt op og integreret i den efterfølgende undervisning. På samme måde er det vigtigt, at eleverne forud for opgaverne bliver klædt fagligt på til at kunne indgå i en samtale med deres familier. ”Det er denne samtale, der er så afgørende for elevernes læringsproces og giver eleverne mulighed for at bruge fagsproget og få nye perspektiver på deres læring. Selv om familieopgaverne skal være helt enkle, kræver det en stor faglighed at udvælge og tilrettelægge dem. I 5.B havde læreren valgt at inddrage familieopgaven som en del af den faglige læring i lyrik ved hjælp af iPad. Det kræver en stærk faglighed hos læreren både i dansk og i it,” siger Ulla Kofoed.

Eleverne lærer mere

Den anden skole i Høje-Taastrup Kommune, der er med i ’Lær med familien’, er Gadehaveskolen. Her oplever lærer Ayse Kaya, at forældrene bakker op om projektet, og at det giver et bedre læringsudbytte for eleverne. Hun underviser i dansk på 5. årgang, hvor hun også er skolens koordinator på projektet. Sammen med koordinatorer på 2. og 8. årgang har hun planlagt arbejdet med projektet ved hjælp af et årshjul, så der er to familieopgaver om måneden, og alle fag er repræsenteret.

I løbet af efteråret 2017 har Ayse Kaya bl.a. lavet en opgave i dansk, der blev brugt som en slags evaluering i slutningen af et forløb, hvor klassen blev undervist i noveller. I familieopgaven skulle de forklare deres forældre om personkarakteristik, lave en ydre og indre personkarakteristik af et af deres familiemedlemmer og oversætte begrebet til et andet sprog – for eksempel deres modersmål. I klassen er der én elev med dansk baggrund, så de fleste i klassen taler også et andet sprog end dansk derhjemme.

”Det er eleverne, der er eksperter, og det er dem, der bygger bro mellem skole og hjem. I starten var eleverne lidt tilbageholdende, for de var usikre på, om deres forældre var gode nok til det danske sprog til at løse sådan en opgave. Men jeg forklarede dem, at de skulle se det som en fordel, at de har to eller flere sprog. De kunne sagtens løse opgaven ved at tale om den på deres modersmål. For flere af dem var det lidt af en øjenåbner, at deres forældre kunne noget i forhold til skolearbejde,” siger Ayse Kaya.

”Vi oplever generelt, at skolerne er glade for at få nogle værktøjer til at inddrage forældrene mere, men lærerne har mange projekter, så derfor kan det selvfølgelig være svært at finde tiden. Derfor er det også helt afgørende, at både ledelsen, skolebestyrelsen og forvaltningen bakker op om et projekt som det her,” siger Mia Fihl Jeppesen. Hun fortæller, at skolerne oplever forskellige udfordringer i forhold til samarbejdet med forældrene. ”Det kan for eksempel være sproglige barrierer, og her kan projektet hjælpe med at styrke kommunikationen mellem hjem og skole. Der kan også være udfordringer med, at forældrene har meget travlt, og man kan så som lærer være i tvivl om, hvad man kan tillade sig at bede forældrene om. Vi arbejder i projektet med, hvad forhindringerne er,” siger hun og fortsætter: ”Opgaverne i projektet skal starte en snak. Forældre og børn gør det sammen, og det styrker børnenes blik for, at det, de lærer i skolen, har noget med resten af deres liv at gøre.”

Ulla Kofoed er lektor og konsulent i UCC. Hendes arbejdsområder omfatter udviklingsprojekter inden for forældresamarbejde på dagtilbuds- og skoleområdet.