Pædagogik på chokoladefabrikken

I et nyt modul bliver pædagoger klædt på til at tackle det pædagogiske rum, når de er på tur. Hvad sker der fx, når pædagogens og virksomhedens logik mødes? UCC magasin tog med 18 pædagogstuderende på besøg på Toms chokoladefabrik.

I Ballerup, hvor to af Storkøbenhavns største ringveje krydser hinanden, ligger en kæmpe chokoladefabrik. Det er Toms. 18 pædagogstuderende, der er ved at tage modulet ’Pædagogen på tur’, står i morgenstøvregnen foran den store gitterport på Toms Allé med deres pas og kørekort klar, for her skal man vise billedlegitimation for at komme ind. Deres underviser Mathilde de Kruiff står på dørtrinnet til det lille vagthus og råber den to meter høje uniformerede vagts spørgsmål videre til gruppen. ”Er der nogen, der har haft en maveinfektion inden for de sidste 48 timer?” Der bliver smilet og mumlet lidt: ”Nej!” lyder det spredt. ”Er der nogen, der har betændelsestilstand på hænderne?” Lidt skæve smil og nej’er.

Besøget på Toms er de studerendes sjette tur på 14 dage, hvor de også undervejs har haft fælles forelæsninger. De har været i Zoologisk Have, på Nationalmuseet, på Designmuseum Danmark, på Teater ZEBU, på Storm P.-museet, og i næste uge afslutter de forløbet på Amager Naturcenter, hvor de blandt andet skal vinterbade i det decemberkolde vand.

”Idéen med modulet er, at pædagogerne lærer at facilitere det pædagogiske rum, der ligger uden for de pædagogiske institutioner. Rigtig mange pædagoger benytter sig af at tage på tur, men få har gjort sig dybere refleksioner over, hvad der sker, når man tager ud af de vante fysiske rammer og skal dele det pædagogiske rum med andre – fx en guide, en rundviser eller en anden fagperson. Pædagogerne skal kort sagt udvikle flere kompetencer til at se potentialet og de pædagogiske og dannelsesmæssige aspekter, der er i at tage ud og samtidig forholde sig kritisk til de udfordringer, der også er,” forklarer Mathilde de Kruiff, der peger på, at pædagoger med deres særlige faglighed og blik for relationer har en kernerolle i at få åben skole til at fungere.

Fuldt hus på to minutter

Inden for i receptionen ligger der pink marcipanbrød, Guld Barrer og Ga-Jol-æsker i en stor glasmontre. Charlotte Carlsen byder velkommen. Hun er uddannet fødevarekemiker og har sammen med en kollega ansvaret for Toms Visitor Center, der hvert år byder tusindvis af skolebørn fra 5.-10. klasse indenfor på fabrikken. Det er populært at tage på tur til chokoladefabrikken. To gange om året er der åbent for tilmelding til skolebesøgene på hjemmesiden, og efter to minutter er alt optaget. Besøgspakken på chokoladefabrikken på Vestegnen ligger normalt fuldstændig fast: Læreren eller pædagogen booker typisk mange måneder før og modtager Toms obligatoriske undervisningsmateriale, der blandt andet handler om kakaoproduktion og bæredygtighed og tager fire lektioner at gennemføre. Først når undervisningsmaterialet er gennemført, får man lov at besøge chokoladefabrikken. Det to-timers besøg er opdelt i oplæg, rundvisning i chokoladeproduktionen og gruppearbejde, hvor eleverne blandt andet bruger Legoklodser til at bygge forskellige typer chokolade med forskellig kakaoprocent.

Børnene skal vide noget

De pædagogstuderendes besøg i dag er lidt anderledes, fordi de også skal tale med Charlotte Carlsen om læreres og pædagogers rolle under besøgene. Hun ser rigtig mange forskellige lærere og pædagoger, der tackler eleverne forskelligt, fortæller hun. Lige fra de går hen mod indgangen, kan hun se det. Nogle voksne lader børnene løbe ustrukturerede ind og kommer selv ind til sidst. Andre tager têten som voksne og danner fortrop – og det fungerer godt, synes hun. Som vært forventer hun, at lærere og pædagoger spiller en tilbagetrukket, men alligevel aktiv rolle under besøget. Det er hende som rundviser, der er autoriteten. Først og fremmest skal børnene have lært noget, når de går herfra, fortæller hun til de pædagogstuderende.

”Men når du siger, at de skal have lært noget, mener du så, at de skal vide noget specifikt om chokolade og produktion?” spørger pædagogstuderende Stine Toft-Pedersen.
Charlotte Carlsen nikker bekræftende:

”Når børnene går ud herfra, skal de vide noget. Alle skal igennem vores undervisningsmateriale og have kendskab til chokoladeproduktion og bæredygtighed. De skal fx have viden om råvarerne, og de skal kunne se på en varedeklaration, så de ikke køber chokolade i blinde, som mange ellers gør,” siger hun og svarer videre på alle de studerendes spørgsmål: Hvordan indretter I besøgene til elever i specialklasser? De får samme forløb som alle andre. Det kan de godt klare. Hvorfor er der ikke åbent for besøg fra børnehaver? Det er et spørgsmål om økonomi, for der er kun råd til et bestemt antal besøg om året, og derfor fokuserer man på målgruppen af større børn. Kan man målrette besøgene til et bestemt tema? Læreren kan ønske mere fokus på bestemte temaer, men alle skal altid igennem det obligatoriske undervisningsmateriale. Har Toms nogensinde sat idéer fra børnene til nyt slik i produktion? Nej. Kunne Toms overveje at forventningsafstemme klarere med pædagoger og lærere og fx skrive et brev, om hvad man forventer, direkte til børnene? Ja, det er en god ide.

Læring kan lige så godt opstå i bussen

Det er blevet tid til den obligatoriske rundvisning i de kæmpe store produktionshaller. Mens vi bevæger os med høretelefoner i ørerne ad lange gangbroer fem meter over produktionen, uddyber Stine Toft-Pedersen sit spørgsmål fra før:

”De har en meget fast forestilling om, hvad der skal komme ud af besøget her. Jeg uddanner mig til social- og specialpædagog, og mange af de børn, unge og voksne, jeg kommer til at arbejde med, vil ikke kunne rumme det. De vil måske få noget helt andet ud af besøget,” siger hun.

HVORFOR TAGE PÅ TUR?

Der er i hvert fald tre gode grunde til, at dagtilbud, specialtilbud, fritidstilbud og skoler skal tage ud:


1. GIVER OPLEVELSER
I ser noget nyt eller får en ny oplevelse i et nyt rum.


2. SKABER LÆRING
I lærer noget både fagligt, personligt og socialt.


3. STYRKER FÆLLESSKABET
I får en fælles erindring og hukommelse og et fælles sprog som gruppe.


Kilde: Mathilde de Kruiff

Hendes medstuderende Thomas Brix supplerer:

”Der er en kæmpe læring for børnene alene i, at de kommer ud af deres vante rammer. Der kommer nogle andre ting i spil, og der sker noget med gruppedynamikken, som vi som pædagoger har blik for og kan være med til at understøtte. Læringen kommer jo ikke nødvendigvis i den time, man er på stedet. Den kan lige så godt komme i bussen på vej derhen eller senere,” siger han.

Brobygning og romcreme

På et transportbånd kører geledder af chokoladeskaller, der bliver fyldt med karamel- og romcreme, inden de bliver løftet i kasser af en robot og kan kalde sig chokoladeskildpadder. 55 millioner skildpadder forlader fabrikken om året, fortæller Charlotte Carlsen i mikrofonanlægget. I store kobberkedler vælter tusindvis af lyserøde overtrukne mandler og grønne marcipanfugleæg rundt og rundt, så de får den helt rigtige tykkelse sukkerlag. Og ved et samlebånd flytter en kvinde i hvidt tøj og med hvid hat og handsker forsigtigt og præcist stak efter stak af chokoladepålæg, inden maskinen kan lægge det i de karakteristiske gule Galle & Jessen-æsker.

En ting er læring om bæredygtighed og kakaoproduktion, men et virksomhedsbesøg handler lige så meget om at se en arbejdsplads. Pædagogstuderende Maja Christensen siger:
”Mange børn vokser op i et miljø – og det gjorde jeg også selv – hvor det ikke er naturligt at træde ind i en virksomhed. Som pædagoger har vi en vigtig brobyggerrolle. Når vi tager børnene med på tur, udvider vi deres horisont og gør dem nysgerrige. I undervisningen har vi talt meget om transfer – at man tager det, man oplever på turen, og bygger til noget af det, børnene i forvejen kan relatere til eller har oplevet selv. Dér kan vi som pædagoger noget vigtigt.”

Tilbage i den lille forhal pakker de studerende sig i jakker, frakker og store halstørklæder igen, mens Charlotte Carlsen triller et rullebord frem med røde Toms-goodiebags med Yankie Bar, lakrids og chokolade i.

”Tak for i dag! Jeg håber, at det har været til inspiration. Eller provokation,” tilføjer hun med et smil.

Og lige netop provokationen er der læring i, understreger Mathilde de Kruiff i vinterblæsten foran fabrikken:

”Det er første gang i vores modul, at jeg har set de studerende være så kritiske, aktive og refleksive under et besøg, som de var i dag. Det var jeg virkelig glad for, for det er jo lige præcis dér, at der også opstår læring.”

Om Mathilde W. B. de Kruiff

Adjunkt på UCC’s pædagoguddannelse, hvor hun blandt andet undersøger og underviser i pædagogens rolle i åben skole. Tidligere leder af Skoletjenesten i Tivoli og på Københavns Museum.