På opdagelse i skolens data

Modellen Datacentrifugen hjælper skoleledere og lærere til at fortolke de mange statistikker, undersøgelser og rapporter, som dokumenterer deres arbejde. For ellers risikerer de at drukne i data, og tal giver ikke mening uden tale.

5,3 %. Det lille tal skilte sig ud fra mængden af data, der i efteråret 2015 informerede Dansborgskolen i Hvidovre om, hvordan 9. årgang præsterede ved sommerens afgangsprøver. Generelt så resultaterne gode ud, men i fysik/kemi klarede eleverne sig langt dårligere end på landsplan og kommunens øvrige skoler.

Tallet vakte så stor undren, at viceskolelederen indkaldte til en samtale. Enkelte lærere var klar til at lægge armene i korslagt forsvar, men efter få timers møde var der skabt grobund for en ny måde at arbejde på i udskolingens sciencefag. En stor del af forklaringen er fire cirkler på et A4-ark, der udgør modellen Datacentrifugen. Den er udviklet af UCC og handler i al sin banalitet om at bruge tid på at forstå og fortolke en problematik ved hjælp af både data, forskningsviden, egne iagttagelser og de mål, man vil nå. For det er lettere sagt end gjort.

”Vi bliver som skoler målt og vejet på så mange data i dag, at vi risikerer at reagere alt for hurtigt på nøgne tal og typisk ende i ufrugtbare udvekslinger af ’synsninger’ om årsager til et problem. Datacentrifugen hjælper os til en stringent tankeproces, hvor vi udvælger nogle specifikke data og belyser dem ud fra forskningsviden og vores egne opfattelser af virkeligheden, før vi udvikler idéer til, hvad der kan gøres anderledes. Det er banalt, men effektivt og gør en stor forskel,” siger Christian Østergaard, viceskoleleder på Dansborgskolen, der er en af de skoler i 10 kommuner, som bruger Datacentrifugen.

Data kan ikke stå alene

Sjældent har skoler haft så mange data som i disse år, hvor alt fra trivselsmålinger og fraværsstatistikker til standpunktskarakterer, resultater af afgangsprøver, nationale test og PISA-test i en lind strøm dokumenterer effekten af undervisning. Ambitionen er, at de mange data skal danne grundlag for oplyste ledelsesbeslutninger. Men resultatet kan være det stik modsatte, lyder det fra Søren Hornskov, leder af UCC’s forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring.

”Mange har en opfattelse af, at data taler for sig selv, når blot de er af høj kvalitet og indsamlet systematisk, så vi kommer til at give data en privilegeret status som selve sandheden. Der er en tilbøjelighed til lynhurtigt at drage konklusioner på baggrund af data, fordi skolerne er under pres for hele tiden at omstille sig. Der er nærmest en forventning om, at de på 24 timer leverer en plan for, hvordan de retter op på et problem, og når andre data ugen efter påpeger et nyt problem, skal de også have en plan for det. Skolerne risikerer at blive overloadet med data og flimre i deres beslutninger eller slet ikke at løse noget,” siger han.

FAKTA

I foråret 2018 udgiver UCC en bog om at arbejde med data i praksis, hvor Datacentrifugen forklares. Bogen handler om, hvad data er og hvordan skoleledere kan tilrettelægge processer for brug af data. Målgruppen er skoleledere og forvaltningsfolk som har brug for teoretiske modeller og begreber – og afprøvede metoder for brug af data i fællesskaber i skolen og i forhold til forvaltningen.

Ifølge Søren Hornskov er problemet, at data netop ikke taler for sig selv. Data kan aldrig stå alene og skal altid fortolkes i lyset af andre former for viden.

”Den helt store udfordring er at finde ud af, hvad data egentlig betyder. Man er selvfølgelig nødt til at bruge data til at korrigere sine opfattelser, men de er meget sjældent entydige. Man kan ikke sætte sin lid alene til tal, men må forstå data ved også at trække på andre erfaringer både lokalt og generelt og se dem i lyset af sin strategi,” siger han.

Giv tid og stemme til alle kæpheste

I 2015 udviklede Søren Hornskov og kollegerne på UCC derfor Datacentrifugen. Det er en yderst enkel model, der kan bruges som dagsorden for en udviklingssamtale, hvor man belyser et emne ved at begynde et vilkårligt sted i modellens fire elementer: data, egne iagttagelser, forskning eller mål.

”Pointen er, at data ikke spiller hovedrollen, men indgår i en beslutningsproces på lige fod med forskningsviden og de professionelles egen viden om konteksten og eleverne. Når læreres og pædagogers egne iagttagelser vægter lige så højt som data, er det med til at sænke paraderne og skabe tillid til, at man nysgerrigt kan gå på opdagelse i, hvordan data spiller sammen med det, man selv oplever. Det er en helt afgørende, anderledes tilgang til at bruge data i praksis,” siger han.

Hvis mødets afsæt er data, som tilfældet var på Dansborgskolen, bruges modellen til, at mødelederen præsenterer udvalgte data af relevans for det, gruppen arbejder med, spørger ind til, hvordan de data passer med medarbejdernes opfattelser af virkeligheden, inddrager relevant forsknings-viden og forholder det hele til mål og visioner på området. Til sidst træffer man beslutninger om nye tiltag eller indsatser.

”Det er ikke raketvidenskab, men Datacentrifugen gør det overskueligt at inddrage data, og systematikken i modellen sætter tempoet ned, så man bruger tid på at uddybe, begrunde og skabe mening i konkrete data. Samtidig giver modellen fylde til andre stemmer end vanligt, så der er plads til både dem, hvis kæphest er forskning, mål, data og hverdagserfaringer,” siger Søren Hornskov.

Kig fremad og få arbejdsglæde

5,3 målt op imod 6,7 var det datamateriale, viceskoleleder Christian Østergaard fremlagde på Dansborgskolens møde. Det er gennemsnits-karakteren i fysik/kemi for skolens egne afgangsklasser sammenlignet med landets øvrige 9. klasser. Men han gjorde også klart, at han ønskede en åben dialog om, hvordan de kunne forstå og reagere på tallene, og det fik mulig skepsis til at fordampe.

”Det er sårbart at få præsenteret dårlige tal, for man sætter jo en ære i at gøre det så godt som muligt for sine elever. Men vi kom hurtigt til at kigge fremad, fordi det netop ikke var løftede og bebrejdende pegefingre men en mulighed for at tale om vores overvejelser over, hvorfor eleverne ikke klarede sig som forventet, og det gør vi ikke nødvendigvis til daglig,” siger Morten Bruhn, en af de tre fysik/kemi-lærere, der deltog i mødet.

På mødet overvejede lærergruppen blandt andet, om de lave karakterer kunne skyldes et nyt bogsystem, eller at de underviste langt mere innovativt, end prøveformen og censorernes spørgsmål testede eleverne i. Med hjælp fra teorier om læring og didaktik nåede de frem til, at netop det kunne være en forklaring. Teamet besluttede derfor fremover at samle bedre op på elevernes forsøgsarbejde efter hver time og tydeliggøre hvilke fremgangsmåder og resultater, der er de rigtige, så også elever, hvis eksperimenter mislykkes eller giver forkerte data, ved, hvad de skal gøre en anden gang. Og på en efterfølgende planlægningsdag med alle udskolingens sciencelærere blev en fælles undervisningsform besluttet.

”Datacentrifugen fokuserede vores møder, så de var mere effektive. Det er super fedt, at et problem førte til, at vi fik større fokus på fælles metodik på alle klassetrin og i både geografi, biologi og fysik/kemi. Det har helt sikkert kvalificeret vores arbejde og gjort det langt sjovere at være underviser,” siger Morten Bruhn.

Ved den seneste afgangsprøve præsterede Dansborgskolens elever som forventet.

Om Søren Hornskov

Ph.d. og leder af UCC’s forskningsprogram Ledelse og Organisatorisk Læring. Forsker især i udvikling og brug af viden som grundlag for ledelse inden for professionerne. Det gælder især skoleledelse, men også ny ledelsestænkning og -praksis på tværs af professioner.