Når vi lægger skolen i fremmede hænder

Samarbejdet med alt fra museer til sportsklubber og virksomheder skaber autenticitet og styrker motivation og fællesskaber i skolen. Men der er også dilemmaer, når lærere og pædagoger giver den didaktiske og pædagogiske taktstok fra sig og overlader rummet til eksterne samarbejdspartnere.

Yesss, vi skal på tur! Skolen har stort set altid brugt det omkringliggende samfund i undervisningen, og samarbejdet er blevet intensiveret med folkeskolereformen og åben skole. Der er læring i virkeligheden, og de fleste elever, lærere og pædagoger kan lide at komme ud af de vante rammer. Ordet autenticitet er det, der går igen, når alle parter omkring åben skole skal forklare, hvorfor det er meningsfuldt og motiverende, viser forskningsprojekt.

Men der er også dilemmaer i forbindelse med at åbne skolen og samarbejde med eksterne. For hvad stiller man op som lærer, når museumsguiden mister grebet om gruppearbejdet? Eller hvad gør man som pædagog, når børnene pludselig bliver markedsføringsprøveklude under virksomhedsbesøget? Og hvordan håndterer man som støtteperson, hvis et barn med autisme bliver presset til at gå ind i en sanselabyrint på oplevelsescenteret?

MUSEUMSFOLK OG PÆDAGOGER PÅ FÆLLES EFTERUDDANNELSE

UCC har et PD-modul om åben skole og samarbejde på tværs. Her bliver lærere, pædagoger og eksterne parter, der arbejder med åben skole, efteruddannet sammen. Læs mere på ucc.dk.

Den åbne skole er fuld af etiske dilemmaer. Og det er fint – bare vi er bevidste om dem, påpeger Mathilde de Kruiff, der er adjunkt i UCC, hvor hun blandt andet uddanner pædagogstuderende i at arbejde med åben skole og tage på tur.

”Alle kan tage på tur. Men hvad skal du gøre for at få en god tur? Og hvordan skaber vi rammerne for, at turen bliver en positiv tilføjelse til det pædagogiske og didaktiske arbejde?” spørger Mathilde de Kruiff og pointerer, at åben skole blev indført, uden at pædagoger eller lærere nødvendigvis var klædt på til udfordringerne ved de intensiverede eksterne samarbejder.

Gateway fra skolebænken

For eksterne aktører har ikke nødvendigvis pædagogiske eller didaktiske kompetencer. Til gengæld bidrager de med en autenticitet og et indblik i den virkelige verden, som skolen selv aldrig kan levere, forklarer Mathilde de Kruiff.

”Om det er en oldgammel solvogn, en sprællevende zebra eller et transportbånd, der ruller af sted med chokoladeskildpadder, så bidrager det med et autentisk aspekt, som skaber en gateway fra skolebænken til virkeligheden. Men det betyder også, at den didaktiske og pædagogiske opgave med at få et besøg eller en aktivitet til at være relevant og givende skal løses af pædagogen og læreren, som netop besidder disse kompetencer. Og optimalt set skal de løse det i samarbejde med den eksterne partner,” siger Mathilde de Kruiff, der, før hun blev underviser på pædagoguddannelsen, selv har arbejdet med museumsformidling på flere museer og stået i spidsen for Tivolis besøgstjeneste.

MISSION: GOD TUR

En succesfuld tur kræver:

1. Forberedelse. Pædagog og lærer forbereder børn, unge eller voksne og skaber forståelse for, hvorfor de skal på tur. Og optimalt set har lærer eller pædagog besøgt stedet på forhånd og forventningsafstemt med den eksterne aktør.


2. Samarbejde. De voksne, der skal med på turen, har afstemt deres indbyrdes roller før turen. Det er vigtigt at have talt med de eksterne om, hvad man forventer af hinanden. Begge parter skal turde stille krav, så det ikke bliver høflighed, der dikterer turen.


3. Før-under-efter. Pædagog og lærer er i stand til at sætte den pædagogiske og didaktiske dagsorden og skabe en rød tråd før, under og efter besøget.


Kilde: Mathilde de Kruiff

”Som ekstern samarbejdspartner er man udfordret ved, at man ofte mangler overlevering. Man har et indhold, man gerne vil formidle, men relationen til klassen og gruppen er ikke eksisterende. Det betyder, at man ikke altid rammer det sprog, den form og det niveau, der skal til at for at skabe relevans for gruppen.”

Forstå 25 mennesker på to minutter

Ud over lærere og pædagoger har den eksterne person i form af rundviseren eller guiden en nøglerolle, forklarer Margit Eva Jensen, der i en lang årrække har beskæftiget sig med museumspædagogik og historiedidaktik og skriver ph.d.-afhandling i regi af UCC og DPU om elevers læring i undervisningsfaget historie i mødet mellem åben skole og museum.

”Der har traditionelt været meget fokus på mødet med genstanden – altså fx de ting, eleverne kan se på et museum, når man er på besøg dér. Min forskning peger på, at det er guiden, der er afgørende vigtig under selve besøget. For det er guiden, der åbner op for genstandene. Og der findes heldigvis mange dygtige guider derude, som er gode til at skabe læringssituationer på stedet,” fortæller Margit Eva Jensen.

Der hviler altså et stort ansvar på den eksterne guide, og her er kodeordet først og fremmest fleksibilitet.

”Det er jo intenst, for guiden står med 25 mennesker omkring sig og skal være i stand til meget hurtigt at opfange, hvordan hun kan arbejde med denne her gruppe på stedet. Hvad ved de i forvejen, og hvad motiverer dem? Jo bedre guiden er at til at gribe det og tilpasse sin viden til dem, hun står overfor, jo bedre.”

Men det er altid læreren og pædagogen, der har det endelige ansvar for turen. Som lærer og pædagog skal man derfor altid tænke i før, under og efter turen eller besøget. For en tur eller et museumsbesøg er ikke kun selve besøget. Det er i høj grad også den forberedelse og efterbehandling, som børn og unge laver med deres lærer eller pædagog.

”Et besøg kan give store oplevelser og fungere i sig selv, men hvis vi virkelig vil åben skole og læring, så skal læreren og pædagogen linke det hele sammen. Åben skole er et læremiddel, som alle mulige andre læremidler. Lærernes rolle som brobyggere i en før-, under- og efterfase er afgørende. Målet med åben skole er elevernes læring og dannelse, og det er lærerens kerneopgave at sørge for, at eleverne er parate og fortrolige med læremidlet i alle tre faser.”

Skolen skal afskærme

En af de organisationer, der samarbejder tæt med skoler i hele landet, er de folkekirkelige skoletjenester, som John Rydahl er talsmand for. Han påpeger, at eksterne aktører ved at gå ind i åben skole også har et stort ansvar. For ordet ’skole’, der stammer fra det græske ’schole’, betyder egentlig ’fri tid’. Skolen var altså oprindeligt tænkt som et sted, der kunne afskærme børnene i dannelses- og læringsprocessen. Og dét gør åben skole op med.

”Skolen har dybe rødder som en institution, der skal afskærme børnene og sørge for, at de ikke bliver overdænget med alt muligt udefra, der kan støje. Det kan åben skole underminere, hvis lærerne ikke er påpasselige. Og det skal man også som ekstern være meget opmærksom på. Jeg oplever, at mange aktører kaster sig som vilde dyr ind i skolen uden at bekymre sig om, at børnene skal have ro til deres dannelsesproces uden alle mulige andre dagsordner,” siger John Rydahl.

Om Mathilde W. B. de Kruiff

Adjunkt på UCC’s pædagoguddannelse, hvor hun blandt andet undersøger og underviser i pædagogens rolle i åben skole. Tidligere leder af Skoletjenesten i Tivoli og på Københavns Museum.